Hvorfor skriver forfatter Julia Butschkow bøger, og hvordan og hvorfor har hun skrevet om psykiske lidelser? Det handler denne episode af Virkelig Fiktions podcast–serie 'Skrivende mennesker' om.

Hvorfor skriver vi mennesker bøger?

Så blev det juleaftensdag, og det kalder på en rigtig julefortælling. 

Uddraget er fra Herman Bangs ’Mindernes fest’. Bangs impressionistiske beskrivelse af barnets forventninger til julen og alt, hvad den indebærer, placerer os for en stund atter i barnets sted. Herfra giver Bang os mulighed for at genopleve barndommens stærke følelser og sansninger af julens stemninger. Uddraget sluttes af med Bangs refleksioner over, hvad julen skal mindes os om: Hinanden.

Lyt med!

Dagens låge tager os til den svenske hovedstad, Stockholm. Det er vinter, da vi ankommer. Bragt dertil af den danske forfatter Olga Ravn og hendes fortæller og hovedperson Anna i romanen ’Mit arbejde’ (2020).

Lyt med!

Hundene piber, Maude går i seng, og egernene har så travlt med at søge ly, at de til tider snubler på grenene. Tordenvejr er skræmmende, men samtidig fascinerende, især når Einar Mar Gudmundsson skriver om det i Regndråbernes Epilog – tredje bind i hans fortræffelige ”Reykjavik-trilogi”.

Lyt med!

Livet på Jorden er ved at brænde ud. Mennesket har slidt planeten op, og vi retter blikket mod stjernehimlen for løsninger.

Lyt ned!

En lidenskabelig hestevognstur – det er, hvad der gemmer sig bag dagens låge, hvor vi vi skal en tur til 1800-tallets Paris!

Lyt med!

Mon vi får sne i år? Det er nok usikkert. I stedet giver vi dig her en beskrivelse af sne, der måske kan give dig en snert af den følelse, der fylder en, når man en vintermorgen trækker gardinerne til side, og alt udenfor pludselig har forandret sig, og det trodser vintermørket ved at være indhyllet i et smukt, hvidt skær.

I andet bind af sin årstidsencyklopædi ’Om vinteren’ skriver Karl Ove Knausgård om sne. Knausgård er verdensmester i at gøre personlige oplevelser og tanker universelle, og få os til at se og reflektere over genstande og fænomener, vi genkender, men hvis dybde vi måske ikke lige har tænkt over. 

Sjældent har stederne, deres ting og deres fænomener fremstået så klare, så komplekse og så genkendelige, som efter man har læst i encyklopædien. Her om hhv. ”Den første sne”, siden bare om ”Sne”. 

Lyt med!

I franske Marcel Prousts kæmpeværk ’På sporet af den tabte tid’ hører vi i bind 1 om den unge jeg-fortæller Marcels forfatterdrømmer og oplevelse af sine omgivelser og af de mennesker, der befolker den. I værket jagter Marcel sporet af de oplevelser og øjeblikke, der giver tilværelsen kraft. Proust er en af litteraturens største mestre, hvad angår at beskrive netop de øjeblikke, og det genkendelige i dem. Det gør han gennem Marcels stærke sensitivitet over for omverdenen.

For Marcel sanser verden stærkere end de fleste; former, dufte og farver, og reflekterer over det alt sammen. Det hjælper ham til at rejse tilbage i sine minder og genopleve det hele fra sin seng, som han tilbringer store dele af sit liv i pga. sygdom. En klassisk scene fra værket er, da den voksne Marcel smager på en madeleinekage, hvis smag i et øjeblik bringer ham tilbage til sin barndom – dét er en måde at rejse på i øjeblikket.

Lyt med!

I dagene op til jul vil mange af os vende tilbage til det sted, vi kalder hjem. Også selvom vi nu bor andre steder. Har et andet hjem. For mange af os vil et sted, ét hjem, dog altid have en særlig betydning – ’hjemstavnen’. Selvom denne betegnelse for hver af os dækker over forskellige steder, så vækker det for ligeså mange af os noget særligt. Måske på godt, måske på ondt.