Winthertid

Winthertid

By Radio24syvComedy
Download on the App Store

Winthertid episodes

  • Holistisk, praktisk, Google Pig
    Kusinerne har fået en mail fra Scientology, for de blev ikke færdig med at svare på deres personlighedstest, som de skal bruge til Google Pig’en, så den kan matche din personlighed med dit køleskab. I går tog Lærke første halvdel af testen, så for at teste hele Winthertids personlighed er det i dag Nanna, der sætter sig i den varme stol. Bliver hun f.eks. forstyrret af et hus, der giver sig? Og hvad er hendes holdning til militærnægtere? Vidste du, at testen belyser de stærke sider af din personlighed, men den viser også de svage sider, som holder dig tilbage? Du skal bare liiige gøre noget særligt for at få svaret, men SÅ bliver det også godt.
    55 min
  • Gud, Jehova, L. Ron Hubbard - og Google Pig
    Det er en stor dag for kusinerne, for de har fået en prototype af Google Pig’en! Men hvad skal den hedde, og hvor skal den sove? Alle dage er fede, når du har en Google Pig, men de har meget arbejde foran sig, for hvis den ved alt, gør alt og kan alt skal den kunne sige en del. Google Pig’en må ikke blive en sovepille, så kusinerne fortsætte deres arbejde med Blindstagram, som i dag er i Guds tegn. Der er både motivationals fulde af livsvisdom og en video med vise ord fra en af de flotteste fyre på Instagram, nemlig den mentale kriger Kim Boye. Hvis en Google Pig skal kende dig og dine behov bedst muligt, skal den kunne udføre en personlighedstest. Sådan en er Scientology jo kendt for at lave, så hvorfor ikke give den et skud? Så længe Lærke har et safeword...
    56 min
  • Farlig onani og banebrydende telefoni
    Dagens Blindstagram er med en fri og flot kvinde i sin bedste alder, der vil tabe sig. Der er også en motivational til alle dem, der skal følge med i VM, så de kan få mest ud af universets kræfter. De kan selvfølgelig også bare spørge englene, hvordan Danmark vil klare sig til VM, men der går rent Thomas Helmig i svaret. ”Dagen i dag” er et nyt segment i ”Halløj på plejehjemmet”, vidste du f.eks., at det er årsdagen for indvielsen af bilbroen over Storebælt? Lærke kunne ikke falde i søvn i nat, for hun har tænkt på det kæmpe marked, der er ved at begive sig ind på. Tænk hvis alle der har en telefon skal have en Winthertid-telefonsvarer. Dem der ringer til idrætsanlæggene i Gladsaxe kommune kan allerede godt glæde sig. Verden har brug for løsningsorienterede mennesker som dem, men hvad ville Lærke gøre hvis hun fik verdensherredømmet? For at nå så langt er de dog nødt til at lægge sig i selen med ”Sommersex med Winthertid”, i dag om mandens og kvindens onani, der kan være meget skadelig. Heldigvis er der tips til, hvordan man kan onanere 100 gange om dagen uden at skade sin krop. Nanna har også fundet et englekort, der kan hjælpe folk, der onanerer for meget – it’s a win-win.
    55 min
  • Vidste du, at Winthertid er unlimited forreal?
    Sommerferien er guldalderperioden for Instagram, så heldigvis kan du blive ferieklar med Winthertid og Blindstagram. Kusinerne har også et tip til, hvordan du kan blive instant bikiniklar. Lærke har en kæmpe værktøjskasse hun kan bruge til at lægge stemme til Elgigantens nye telefonsvarer, som nu bliver krydret med underholdning og paratviden. Hun har bare brug for at vide produktets varemærke. Beboerne på plejehjemmene er ved at være hjemme i taoismens begreber, så de vil gerne have mere ”Sommersex med Winthertid – nu med bakterier, farlig og hæmningsløs sex, fem former for badning samt kropslugt. Er det frækt? Kunderne skal heller ikke snydes for et godt dukke-tilbud fra DBA og ”Alt mellem himmel og jord” om flyskræk. Men hvorfor flyve, hvis man kan køre i et spændende tog med Winthertid?
    55 min
  • Spild ikke din tid, ring til Winthertid
    Dagens Blindstagram er adresseret til din smukke sjæl og handler om det numerologiske navneskifts højere formål i tråd med det højeste bedste. Men hvad er det højeste bedste? Kan man bede til det? Der er også en uhyggelig post fra en fisks synspunkt, skrevet af hvad man må formode er en fiskehvisker, samt en nuttet kaninunge, der har sine grunde. Heldigvis er der også knaldtilbud fra DBA til at få humøret op, bl.a. et sæt fra H&M med en særlig reklame på. Nanna har brug for en pause, så hun kan ringe til Elgiganten, da hendes øretelefoner af et uforståeligt mærke er gået i stykker. Entreprenante som de er går det hurtigt op for kusinerne, at den er helt galt, og at Elgiganten har hårdt brug for Winthertids hjælp. For at falde ned igen efter udsigten til at revolutionere telefonsvarermarkedet, er der også ”Halløj på plejehjemmet” med tips til genstridige pletter samt ”Alt mellem himmel og jord”.
    55 min
  • Fandens fødselsdag
    Det er fandens fødselsdag, så kusinerne forestiller sig, hvordan helvede ser ud, og gør status over hvad Winthertid har af produkter på hylderne, og om der mangler varer. Hvad er Winthertids spidskompetencer? Kerneydelserne kan rubriceres til sjæl, krop og ånd, og Google Pig’en er en fysisk manifestation af dem alle. Men hvad med emoji-guiden? Og yoni-æggene? Kusinerne er glade for stepdans, men hvilkne kur passer step bedst til? Og så har de opfundet en ny måde at lave grød på, som helt sikkert slanker – it’s a win-win.
    55 min
  • Ta det lugnt, du kan stole på Winthertid
    Dagens Blindstagram er en smuk, men hård start på dagen, men nogle ganger er man nødt til at sætte sig selv til side – for veganerne og deres vegasms skyld. Heldigvis er der humørsprederen Kåre Quist og en mindblowing succeshistorie fra den åndelige verden. Der er ikke noget som krig og kriser til at skabe et firma, så for at redde svenske rygge indtaler lingvisten Nanna en beredskabsmelding til svensk radio med Winthertids trademark: den personlige stemme i en kold og kunstig tid. Lycka till! Til ”Halløj på plejehjemmene” er der både ”Alt mellem himmel og jord” og ”Historietid med Winthertid”. Vidste du f.eks. at Ivan den Grusomme havde 8 (uheldige) koner?
    55 min
  • Historietid med Winthertid
    Dagens Blindstagram er fra en ærlig kvinde i sin bedste alder, der finder fred i sig selv. Nanna har ikke fred, for hun har haft sommersnue siden februar, måske er det noget med energierne? For at finde ud af, hvad der er galt, må de kigge på fingrene, for det er et område, de helt har overset. Lærke har fundet ud af, hvad linjerne i hænderne betyder, og fortæller om en oplevelse med en håndlæser. Nanna laver en blindtegning af sin hånd, og får en idé til et nyt program. Svenskerne har sendt en folder ud til når russerne kommer, men de har helt overset den mentale rygsæk. Og hvad med veganerne, hvad skal de leve af? Og så er der premiere på ”Historietid med Winthertid” til de historieinteresserede på plejehjemmene.
    55 min
  • Google Pig - kan alt, ved alt, gør alt
    Dagens Blindstagram viser en af kvindens mange (tupperware) facetter. Winthertid har også rigtig mange facetter, som de formidler til Siemens i en indlæst mail. De mangler nye ting til Winthertids tilbudsliste, for de er blevet revet væk, så nu får kunderne chancen for at få fingrene i en dukke og en smilende sofa. Kusinerne overvejer at lancere sudoku-indretning med numerologi-møbler, men er 7’er-stolen et 7-tal? Der ville en Google Pig være handy, for den kan alt, ved alt og før alt. Kusinerne giver Siemens en smag på deres kunnen – nu også på tysk! Lige meget hvor succesfulde de bliver, ser Winthertid det som en pligt at videreformidle eks. ugens (erotiske) tips til ”Halløj på plejehjemmene”. Og så har Nanna lavet en illustration af de seks fingre, som forlaget har.
    55 min
  • Veganerne kommer!
    Dagens Blindstagram er fra den danske Oprah, Pernille Aalund, og dens budskab om #fodpleje og #metime rammer virkelig Lærke. Ifølge en motivational er det en kamp at være veganer, så kusinerne støtter dem ved at lave deres egen vegan-motivational med bag of words. Vi er kommet ind i en ny måned, så det er tid til at høre, hvad kusinernes tarothoroskop siger om juni. Nanna har også fundet en numerologisk prognose for juni fra en numerolog, der lyder som om hun ved, hvad hun taler om. Men kan hun også hjælpe dem med at blive livstilseksperter? For at blive i temaet og det gode flow er der også en skarp udgave af ”Alt mellem himmel og jord” fra Ude & Hjemme til ”Halløj på plejehjemmet”. Og så bringer de også guiden som alle har ventet på i den varme sommer, nemlig ”Sådan få du støvet ud af huset”. Enjoy!
    55 min

About Winthertid

From the publisher's feed

Skuespiller Lærke Winther og hendes kusine Nanna Winther har sammen startet lydbogsforlaget Winthertid. Indtalingen foregår i et hjemmebygget studie lydisoleret med æggebakker, men planen er stadig at…