"Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som kvinder slipper idéen om at ville være perfekte og fejlfri hele tiden. Perfekthedskulturen – the good girl syndrome – står ofte i vejen, når kvinder skal gøre sig gældende på mandsdominerede områder som for eksempel de store kommercielle tvister. Selvfølgelig skal det, som leveres til klienten være i top. Men hvis vi skal levere på topniveau, skal vi jo også turde at udfordre os selv, være nysgerrige og udvikle os."
Det mener svensk-danske Geske Hvid, der deler sin tid mellem advokatfirmaet Setterwalls i Malmø og Lunds Universitet, hvor hun skriver på sin doktorafhandling. Geske Hvid har en bachelor i psykologi, og i denne podcast fortæller hun også om, hvad der ud fra en psykologisk betragtning skal til, for at der kommer flere kvinder i voldgift.
Vært: Hanne Hauerslev