Elevernes trivsel har bred bevågenhed i den offentlige debat, og gymnasierne kan med de nationale trivselsmålinger følge egen progression i såvel faglig som social trivsel. Broderparten af eleverne trives, mens dem, som mistrives, får det værre. Og mens vi taler om den bredere mistrivsel blandet sammen med de svære diagnoser, bliver det relevant at spørge, hvad skolen skal og kan løfte? Skal vi tale om livsduelighed frem for lykke, hvad kan vi lære af de sårbare elever, og hvordan kan trivselsarbejdet struktureres og integreres i skolens øvrige kvalitetsarbejde?