Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio - d. 28. juli
    Der sker mange ting i dansk økonomi for tiden ikke kun de stigende priser, men risikoen for at forhindre en overophedning bliver også mindre, og tempoet i dansk økonomi falder. Hvad det betyder, taler vi med Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, om. Over 20.000 mennesker er optaget på en professionshøjskole - det kan være lærer, pædagoger, sygeplejersker, men det tal er ikke højt nok. Camilla Wan, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, gør os klogere på, hvorfor flere ikke har søgt ind på professionshøjskolerne i år. Antallet af optagne på sygeplejestudiet er i år faldet med 18% sammenlignet med 2019. Vi taler med Maja Villadsen Laibjørn, næstforperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), om hvad der have påvirket udfaldet. Verdens befolkning har i dag opbrugt de ressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år, og hvordan kan det være? Det vil Bo Øksnebjerg, generalsekretær i den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF, svare på. Tour de France-festen fortsætter herhjemme, hvor Jonas Vingegaard i dag fejres i sin hjemby Glyngøre med 650 kg gratis gulerodskage, taler og festfyrværkeri. Vi skal høre hvordan dagen er gået fra Kristian Rymkier, organist i Glyngøre Kirke og frivillig arrangør. I et nyt lovudkast fra regeringen lyder det, at unge køreelever uden kørekort kan øve sig i en privatbil med en ledsager. Men det er en dårlig ide ifølge Bent Grue, landsformand for Dansk Kørelærer Union, som vi taler med. Mere end 60.000 personer er i dag optaget på en videregående uddannelse, og for et stigende antal af de optagne har de mere end tre sabbatår. Mads Lunby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, og Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA, fortæller os udfordringerne og det vigtige ved 3 sabbatår. Vi runder dagens nyheder og lytter til en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 27. juli
    Det er næppe gået nogens næse forbi, at danske Jonas Vingegaard har vundet årets udgave af verdens hårdeste cykelløb Tour de France. Og i dag vendte han så hjem til en stor fejring i København. Hvordan det gik, kan du høre i aftenradio. 32.000 spejdere er på lejr lige nu i Hedeland Naturpark på Sjælland. Spejdere fra hele verden er samlet og i fællesskab har de skabt en hel lille landsby. Skabt af frivillige og drevet af frivillige. Hvilken betydning de frivillige har for Spejderens Lejr fortæller Charlotte Flaskager lejrchef til os i aftenradio. Vi tager derudover et blik på morgendagens nyhedshistorier og spiller god musik med et helt særligt tema. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 26. juli
    Alle EU-lande er enige om, vi skal skrue ned for forbruget af gas. Anders Christian Overvad, chefanalytiker hos Tænketanken Europa, gør os klogere på hvordan. Der er rum-nyt – Rusland vil forlade Den Internationale Rumstation (ISS) efter 2024. Vi taler med Thomas A. E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company, om hvad Rusland vil gøre efter 2024. Galdevejskræft er en af de mest dødelige former for kræft, men ny dansk forskning kan give håb for patienter. Jesper Bøje Andersen, gruppeleder for forskningsgruppen på Københavns Universitet, har stået i spidsen for forskningsgruppen, og ham skal vi tale med her til aften. Motion er godt for os, men hvor meget motion skal der til, for at vi vedligeholder vigtig muskelmasse? Et nyt dansk studie viser, at det faktisk ikke er helt vildt meget. Vi taler med Casper Søndenbroe, ph.d. ved Københavns Universitet om, hvad studiet ellers viser. Vi vender også en ny rapport fra WHO som lyder, at arbejdet som brandmand er kræftfremkaldende for mennesker. Et stigende antal danskere har svært ved at få råd til at købe det medicin, som de har brug for, men en ny aftale skal hjælpe lidt. Vi spiller en masse god musik og får de seneste nyheder. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 25. juli
    Glyngøre er i højeste fest-gear; for på torsdag er det de lokales tur til at fejre deres nu verdens kendte bysbarn - Jonas Vingegaard. Og den skal ikke have for lidt, når Tour de France-vinderen vender hjem fortæller medarrangør af festlighederne, Kristian Rymkier. Krigen i Ukraine har været med til at give en mangel på mad i Europa og resten af verden. Derfor forslår EU-Kommissionen, at de europæiske landmænd midlertidigt skal have lov til at dyrke mere landbrugsjord. Hvordan det kan lade sig gøre, spørger vi Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer om. I aften mødes de sidste to kandidater til posten som leder af Det Konservative Parti i Storbritannien, Rishi Sunak og Liz Truss. En post som gør vinderen til premierminister i landet. Vi tager pulsen på valget med journalist, Morten Rønnelund. Aftenradio spiller derudover god musik og tager et blik på de store nyhedshistorier. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 22. juli
    Mere end 30.000 børn deltager i Nordens største spejderlejr, som i år også får besøg af ukrainske flygtninge. Charlotte Flaskager, lejrchef for Nordens største spejderlejr fortæller, hvordan de vil give børnene en sommerferieoplevelse for livet. Jonas Vingegaard er millimeter fra at vinde årets Tour de France, og i Vingegaards barndomsby Hillerslev i Thy har de planer om at fejre ham med en byfest hele weekenden. Det varmere klima betyder, at flåter og lignende kryb kommer til at være mere aktive i løbet af året. Derfor har FN's klimapanel bedt om at få dem overvåget. Men hvordan måler man lige aktiviteten hos flåter i Danmark? Per Moestrup Jensen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet fortæller om et dansk studies lidt atypiske metode. Vi spiller indimellem historierne god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 21. juli
    Der er ingen steder i Ukraine, man kan føle sig i sikkerhed fra krigen. Rusland begrænser nemlig ikke længere sine militære mål til den østlige Donbas-region. Det siger landets udenrigsminister, Sergej Lavrov. På den baggrund taler vi med Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache i Ukraine om, hvad den udmelding betyder. Vi er nu oppe på fire danske etapesejre ved årets Tour de France. Jonas Vingegaard vandt dagens etape og cementerer dermed sin position i den gule førertrøje. Løbet lakker mod enden og det betyder derfor, at vi for sidste gang i år skal have opdateret vores danskerbarometer her i Aftenradio, hvor vi vurderer chancen for en dansk Tour de France-vinder. Derudover nyder vi en masse god musik.
    Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 20. juli
    Sri Lanka har fået ny præsident. Den seneste måtte flygte ud af landet efter voldsomme demonstrationer. Men borgerne i Sri Lanka har længe været utilfredse, så hvor meget betyder den nye præsident egentlig? Vi spørger professor i Global Sundhed, Flemming Konradsen. Forbrugertilliden hos danskerne er i frit fald. Og det kan give bekymringer i dansk økonomi som helhed. Hvordan det hænger sammen hjælper Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank os med at forstå. Storbritanniens næste premierminister kommer til at hedde Rishi Sunak eller Liz Truss. Men hvem det bliver, giver journalist Morten Rønnelund sit bud på. Det har været ulideligt varmt flere steder i landet i dag. Faktisk så varmt, at der er tale om en rekord. Peter Tanev, meteorolog og vært på TV2 vejret fortæller, hvor længe det vil stå på. Aftenradio spiller derudover god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 19. juli
    Klokken tyve minutter over tre i nat landede en nyhed, som mange med SAS-flybilletter har set frem til. Efter to ugers strejke er flyselskabet SAS og piloterne fra Danmark, Norge og Sverige nemlig blevet enige om en ny overenskomst. Vi ser nærmere på, hvad overenskomsten indebærer og hvilken betydning den kan have for SAS' fremtidige overlevelse. Det har været en varm dag og ifølge DMI skulle det blive endnu varmere i morgen. Måske så varmt, at der bliver sat ny dansk varmerekord. I den anledning taler vi med den vagthavende meteorolog hos DMI for at høre, hvorfor det er blevet så varmt. Derudover taler vi med en professor om, hvad det er vigtigt at huske, når varmen rammer. Der sker en masse i britisk politik i de her dage. Kampen om at overtage den konservative formandsstol efter Boris Johnson er i fuld gang. For et døgn siden var der fem kandidater - og nu er der tre. I selskab med journalist Morten Rønnelund taler vi derfor om, hvem der nu står stærkest i feltet af premierminister-kandidater.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 18. juli
    Vi er midt i en sommerferie, hvor flykaos har fyldt en hel del pga. konflikten mellem strejkende piloter og SAS, men den igangværende forhandling nærmer sig dog en afslutning. Enten i form af et sammenbrud eller en aftale. Vi taler med Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsanalytiker i Sydbank, som skal gøre os klogere på sagen. I aften bliver verdens 50 bedste restauranter kåret, hvor tre danske restauranter fremhæves som potentielle kandidater til listen. Efter Boris Johnson trådte tilbage som premierminister i Storbritannien er kampen om at blive ny konservativ formand i fuld gang. I dag er der afstemning, hvor feltet af kandidater endnu engang skæres ind. Morten Rønnelund, journalist følger valget tæt og sætter os nærmere ind i sagen. Vi skal også høre klip fra dagens udgave af Radio4’s kulturmagasin ’Kræs’, der i dag talte om, hvordan danskerne alligevel kan se frem til danskproducerede serier fra streamingtjenesterne. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik, og spiller en masse god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 15. juli
    Efter en tragisk ulykke i Tivoli Friheden i går, hvor en 14-årig pige mistede livet, lukker rutsjebanen Cobraen. Vi taler med Kristian Nørgaard, sekretariatschef i Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, om behovet for strengere eftersyn af forlystelser i de danske forlystelsesparker. Vi taler også med Rikke Høgsted, krisepsykolog og leder af Institut for belastningspsykologi, om den krisehjælp der tilbydes i forbindelse med ulykken. De stigende priser på bl.a. gas, olie og el giver Energistyrelsen ekstra travlt, og derfor holdes der sommeråbent. Vi taler med Line Nørmark, rådgiver i Energistyrelsen, om bekymringerne og gode råd til de stigende priser. Vi vender også en usædvanlig historie om et hvidløgstyveri i Faxe på Sjælland, sammen med Lotte Ravn Lei, hvidløgsproducent. Der er fortsat 5 tilbageværende kandidater som kæmper for at blive Storbritanniens næste premierminister – og i aften skal de mødes i deres første tv-debat. Vi taler med Morten Rønnelund, journalist og følger britisk politik, om de kommende tv-dueller. Mange lungekræftspatienter venter for længe på behandling. Lisbeth Søbæk Hansen gør os klogere på ventetiden, konsekvenserne og tidsfristen for behandlingen. Et stigende antal lejere kommer så langt bagud med huslejen, at lejemålet bliver ophævet, og i den forbindelse hører vi fra Michael Demsitz, direktør i Boligkontoret Danmark. Danmarks Statistik har udgivet deres årlige opgørelse over de mest populære navne til nyfødte drenge og piger. Vi taler med Birgit Eggert, navneforsker ved Københavns Universitet, om de mest populære navne. Undervejs lytter vi til en masse musik og får nyhedsoverblikket.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners