Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio - d. 29. juni
    Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, om udmeldelsen. Vi skal en tur til Rønne Havn som vil fremtidssikre sig. Rønne Havn skal nemlig gøres klar til store skibe med vindmøller - og hvordan det går, skal Lars Nordahl Lemvigh, administrerende direktør i Rønne Havn A/S, fortælle os. I anledningen af, at det er 15 år siden, at Apple lancerede IPhonen, taler vi med David Guldager, tech- og gadgetekspert. Nyt dansk studie viser, at vi ved hjælp af blodprøver kan forudsige, om en person vil udvikle kræft inden for de næste tre måneder. Ivan Brandslund, professor i klinisk biokemi og kunstig intelligens ved Syddansk Universitet, fortæller os mere. Retssagen mod Donald Trump og hans rolle i angrebet på Kongressen fortsætter i dag, og derfor tager vi en status med Anne Alling, journalist i USA. Vi får de seneste nyheder og lytter til musik, der har forbindelse til Roskilde Festival. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 28. juni
    Et nyt studie med knap 100 urinprøver fra danske mænd i alderen 18-30 år viser mængder af hormonforstyrrende stoffer, der overstiger det acceptable niveau i samtlige prøver. Vi taler om studiets resultater med Gunnar Toft, som er forsker i reproduktionsepidemiologi og hormonforstyrrelser og tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus. Hvis du ikke er skarp på Tour de France, giver vi dig en guide til de mest væsentlige ting at vide, inden Touren ruller gennem Danmark senere på ugen. Det gør vi i samarbejde med Daniel Nøjsen Fallah, journalist hos Ekstra Bladet. Flere profiler, der har været en del af Dansk Folkeparti siden begyndelsen, har i den seneste tid valgt at melde sig ud. Vi diskuterer partiets fremtid og hører fra én af medlemmerne, som har valgt at blive. Den nye øremærkede barsel træder i kraft om godt en måned. Men det er sundhedsplejen ikke klar til, mener blandt andet Emilie Grønfeld Wille, nyuddannet sundhedsplejerske. NATO vil opruste sin multinationale styrke drastisk. Det meldte Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ud på en pressekonference i Bruxelles i går. Vi taler med Sten Rynning, professor i international politik på Syddansk Universitet.
    Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 27. juni
    Ghislaine Maxwells forsvarsadvokat har bedt om at få strafudmålingen udskudt, da Maxwell er blevet sat i isolation og frataget sine juridiske papirer, fordi fængelspersonalet ikke vil risikere, at hun begår selvmord. Anne Alling, dansk journalist i USA fortæller mere om sagen.
    Første etape af årets Tour De France køres i København på fredag. Det giver anledning til ekstra opmærksomhed på trafikken. Det fortæller Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet. Politisk næstformand i DF, René Christensen, beretter om rystet stemning i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse efter fire højtprofilerede medlemmer valgte at forlade partiet i weekenden.
    Bloomberg og BBC News erklærer Rusland statsbankerot. Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom Sydbank forklarer hvad det helt præcist betyder, og hvilke konsekvenser det har for landet.
    Videnskabsmænd og forskere fra hele verden venter spændt på offentliggørelsen af de allerførste billeder taget af det ombejlede James Webb-teleskop. Én af dem er Peter Laursen, astrofysiker på Niels Bohr Instituttet, KU, og deltager i DAWN-Centret, som vi taler med her til aften.
    Danskerne har i den grad fået rejselysten tilbage efter corona. Flere rejseselskaber melder om stigninger i julirejser sammenlignet med 2019, som var året før corona brød ud i Danmark. Det israelske parlament, Knesset, forventes at blive opløst, hvilket betyder, at der for femte gang på under fire år skal udskrives valg i landet. Jotam Confino, dansk journalist med base i Israel gør os klogere på sagen.
    Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 24. juni
    Arbejdermuseet åbner en ny udstilling om Anker Jørgensen. Museumsinspektør Kristine Gårdhus gør os klogere på, hvad der var så særligt ved Anker Jørgensen og hans liv. Vi taler med Torsten Hasforth, seniorøkonom i CONCITO, om den nye skattereform som umiddelbart vækker begejstring i store dele af det danske erhvervsliv. Der er uroligheder i Dansk Folkeparti oven på Inger Støjbergs stiftelse af et nyt parti. Radio 4's politiske redaktør Thomas Larsen fortæller os mere om, hvad der sker lige nu i dansk politik. Derudover skal vi tale om 25-års jubilæet for Harry Potter, Dansk Folkehjælps feriehjælp, hvorfor kriminelle er begyndt at smugle glasål fra Europa til Asien og selvfølgelig runde Parken, hvor det danske kvindelandsholds spiller testkamp mod Brasilien. Vi ser også frem mod weekendens nyheder og fejre selvfølgelig fredagen med en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 23. juni
    Det er Sankt Hans, og mange skal sikkert samles med familie og venner til god mad og bål. Flere forbinder sikkert også Sankt Hans med Shu-Bi-Duas ’Midsommersang’, hvori der både indgår hekse og trolde. Vi skal høre fra sognepræst og debattør Christian Roar Pedersen, som i dag var med i ’Ring til Radio4’ og Helle Koed fra Hjortsvang, som begge synes vi skal droppe heksen. I Bruxelles er der topmøde omhandlende hvorvidt Ukraine kan blive en del af EU. På få måneder er det krigshærgede Ukraines ansøgning om EU-medlemskab gået fra at være ren utopi til, at EU-landenes stats- og regeringsledere netop nu diskuterer det. Det taler vi om med Altingets EU-redaktør Rikke Albrechtsen. I aftenens lokalnyhed spænder vi buen, hvor vi skal tale med Dennis Bager fra Bellinge, som uden at vide det slog en verdensrekord i bueskydning. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 22. juni
    Regeringen præsenterede sin coronastrategi for efteråret på et pressemøde i dag. Vi taler med Torben Klitmøller Hollmann, Sektorformand Social-Sundhed i FOA, om et af tiltagene – nemlig de nye testopfordringer. En gruppe forskere fra Smithsonian Conservation Biology Institute i USA har undersøgt, hvordan en elefant reagerer når en anden elefant dør. Vi vender undersøgelsens resultat med Jens Malmkvist, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Hvis du får et hjertestop, så er tiden altafgørende. Et nyt forsøg i Aalborg undersøger, om det er effektivt at sende en drone ud med en hjertestarter. Vi taler med Louise Kollander, anæstesilæge og Ph.d.-studerende ved Region Hovedstadens Akutberedskab, som står bag forsøget. En ny coronapille er på vej – men hvad det betyder, skal vi tale med Lone Simonsen, epidemiologi ved Roskilde Universitet. Vi skal opdateres på de seneste nyheder og lytte til en masse musik.
    Vært: Anne Phillipsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 21. juni
    Selvom død ved giftige slangebid ikke er noget, vi er i overhængende fare for her i Norden, så anser verdenssundhedsorganisationen WHO det for et alvorligt sundhedsproblem flere steder i verden. Ét af dilemmaerne med slangebid er, at modgift hverken er særligt tilgængeligt eller uden negative bivirkninger. Vi taler med civilingeniør og Ph.D., Line Ledsgaard Jensen, om en mulig løsning på netop det dilemma. Lige nu er den fjerde høring om stormløbet på Kongressen i USA i fuld gang. Vi bliver opdateret på høringernes udvikling af juridisk analytiker ved Kongressen.com, Emil Lauszus. Den 21. juni er årets længste dag - det vi også kalder for solhverv. I asatroen er solhvervet en af de allervigtigste begivenheder i løbet af året og i den forbindelse taler vi derfor med Gudrun Victoria Gotved, som er vølve.
    Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 20. juni
    Fodboldspilleren Nadia Nadim er længe blevet kritiseret for at lægge ansigt til VM-slutrunden, som til november afholdes i Qatar. Daniel Nøjsen Fallah, journalist på Ekstra Bladet var en af de journalister, som i dag stillede Nadim spørgsmål om hendes ambassadørrolle ved herrernes VM. Det er et noget makabert syn, der har mødt nogle af dem, der holder af at gå tur langs vestkysten. De seneste par dage er der nemlig skyllet en masse døde fugle i land. Morten Frederiksen, seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet gør os klogere på, hvad der foregår. Udenrigsminister Jeppe Kofoed har i dag underskrevet dét dokument, som meddeler EU, at Danmark officielt afskaffer forsvarsforbeholdet den 1. juli i år. Hvad der nu skal ske, fortæller Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier. Aftenradio byder derudover på historier om et aktiemarked i fald, et fransk parlamentsvalg og en lang ventetid på el-biler. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 17. juni
    Hvis du har et karaktergennemsnit, som er højere end 10, så skal du kunne komme ind på en videregående uddannelse. Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen i en tale fra Folkemødet på Bornholm tidligere i dag. Men selvom intentionen er god, så er et karakterloft ikke den rigtige metode, hvis man spørger Jakob Rathlev, Prorektor på Erhvervsakademi Aarhus. Det er han med i aftenens program til at fortælle nærmere om. Mens politikere og resten af deltagerne på årets folkemøde sang natten ind, har et drama udspillet sig på havet ud for Bornholm. Et russisk krigsskib krænkede nemlig i nat dansk farvand. Vi har Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d. i folkeret, med speciale inden for krigens love, og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, med i programmet til at fortælle mere om, hvad det har af betydning for relationen mellem Danmark og Rusland. I Sydeuropa kæmper man med skovbrande og ekstrem varme med temperaturer over 40 grader. Der er tale om en regulær hedebølge, som blandt andet har fået Spaniens sundhedsmyndigheder til at opfordre folk til at blive inde. Vi skal høre fra Charlotte Valentin, der bor i Madrid. Undervejs skal vi naturligvis også opdateres med dagens nyheder og høre en masse god musik.
    Vært: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 16. juni
    Folkemødet 2022 er åbnet. Det er gratis at deltage, men det er ikke gratis at overnatte på Bornholm under det politiske arrangement. De dyre overnatninger får flere politikere til at fravælge Folkemødet. Vi taler med Thomas Larsen , politisk redaktør på Radio4, om, hvilken betydning dette kan få. I TV2 dokumentaren ”Minkfarmens skjulte smitte” konkluderes det, at den voldsomme corona-smitte blandt mink måske kunne være undgået, hvis minkavlerne havde taget sygdommen mere alvorligt. Vi har talt med Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, omkring dokumentaren. Vi skal et smut forbi Lemvig i aftenens lokalnyhed. Her bliver tegneserien 'Livets gang i Lidenlund' nemlig vakt til live på Lemvig Museum. Lars Matiesen, projektleder på Lemvig Museum, fortæller mere om hvorfor. En undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden viser, at omkring 30 procent af forbrugerne i Danmark har benyttet sig af tilbuddet: 'Køb nu, betal senere', når de har handlet på nettet. Undersøgelsen viser samtidig, at det ofte drejer sig om forbrugere, der i forvejen har betalingsproblemer. Dette får formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, til at advare mod de udskudte betalinger. Som altid skal vi også have et nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners