Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio - 16. august
    DR-programmet ”Gift ved første blik” er på torsdag tilbage med en ny sæson. Vi får besøg af Kathrine og Michael fra sæson 5 til en snak om, hvordan det er at være en af de få par, som er forblevet sammen efter programmets slutning. Vi runder naturligvis også Joy Mogensens afgang som kultur – og kirkeminister og at Ane Halsboe-Jørgensen skal overtage. Dette taler vi om med Rasmus Friis, journalist ved Uniavisen. I weekenden er Haiti blevet ramt af et voldsomt jordskælv, som ikke har fået meget opmærksomhed i medierne, hvilket nok kan tilskrives den tilspidsede situation i Afghanistan. Haiti har kun oplevet et enkelt jordskælv med højere dødelighed – et jordskælv de fleste kan huske for 10 år siden. Til at fortælle om den frygtelige situation i Haiti taler vi med katastrofechef hos Dansk Røde Kors, Bjarke Skaaning. Derudover gennemgår vi naturligvis dagens nyheder og hører noget god musik. Vært: Tjelle Vejrup.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - 12. august
    Sygeplejerskerne har nu strejket i 54 dage, og i går udviklede sagen sig yderligere. Forhandlingerne mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner endte nemlig ikke ud i en løsning. Vi taler med Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, hvor han forklarer situationen og giver en status på konflikten. Der sker meget i den amerikanske basketball liga NBA, hvor der på nuværende tidspunkt er en smule overset historie. To danske navne er bragt i spil som kommende NBA spillere, og det skal siges at vi aldrig har haft danskere i den amerikanske liga før. Det bliver dog alligevel ikke i denne omgang, men hvordan det kan være at præcis disse to danske navne er oplagt og hvad det betyder, det taler vi med Morten Stig Jensen om. Programmet Comedy-kontoret har i denne uge filminstruktøren Rasmus Heide i studiet til en snak om filmkomik. Hans seneste film Centervagt blev haglet ned af anmelderne, men han forsvarer sig selv og taler om hvorvidt man kan være smagsdommer i god og dårlig komik.
    Vært: Nicklas Degn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • AFTENRADIO - 11. AUGUST
    I aftenens program taler vi bl.a. om Lionel Messis klubskifte til Paris Saint Germain efter 10 år i FC Barcelona. I den forbindelse snakker vi med Stanis Elsborg, analytiker ved Play the Game, om sportspolitik og ejerforholdet bag Paris Saint Germain. Jonathan Johnson, engelsk fodboldkorrespondent i Paris for CBS Sports, fortæller om Messis klubskifte, og hvordan Messi blev modtaget i Paris. Vi runder 1. divisionsholdet Esbjerg fB, herrefodbold, hvor tidligere træner Peter Hyballa har sagt op, efter et væld af historier om grænseoverskridende træningsmetoder og utrygt arbejdsmiljø. Vi vender Dan Grønbechs interview med Michael Klat, Esbjerg fB’s bestyrelsesformand. Vi runder Aftenradio af med at tage et kig på sportsnyheder.
    Vært: Nicklas Degn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - 10. august
    I aftenens version af Aftenradio taler vi om Meld og Feld-sagen som kører for fuld damp lige nu i retten i Lyngby, hvor Morten Messerschmidt er anklaget for at fuske med EU-midler i forbindelse med et sommermøde i Dansk Folkeparti i 2015. Siden da har Messerschmidt dog hårdnakket holdt fast i, at han intet har gjort forkert, og at de midler, han fik, gik til en EU-konference internt i DF. Vi taler derfor med Thomas Larsen, Radio4's politiske redaktør, som skal hjælpe os til at forstå, hvad sagen har af betydning for Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Vi taler desuden med Jonas Bo Nielsen, TV2 Sport, om, hvorvidt Lionel Messi kommer til Paris Saint-Germain eller ej? Vi runder også endnu en af sommerens store danske sportsbegivenheder nemlig PostNord Danmark Rundt. Til at hjælpe os med dette snakker vi med Emil Axelgaard, cykelekspert hos feltet.dk. Rytterne satte nemlig ud på løbets 1. etape som gik 175 km fra Struer til Esbjerg.
    Vært: Tjelle Vejrup

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - 9. august
    I aftenens version af Aftenradio skal vi tale om klimaet. For i dag udkom FN's nyeste klimarapport, den såkaldte klimabibel, og det ser sort ud. I den mere muntre ende skal vi tale om legetøj. Streamingtjenesten Netflix har nemlig genoplivet He-Man universet med deres "Masters of the Universe: Revelation". Vi skal tale om netop He-Man dukken med Bobby Ågren, der er ret meget inde i legetøj fra den periode. Så skal vi også lade op til PL – De Paralympiske Lege. Nicklas Bjaaland, som er PL Chef de mission hos DIF, fortæller os lidt om, hvad vi kan forvente af legene i Tokyo, som finder sted d. 23. august. Til sidst skal vi tale med Camilla Markussen, der er gymnasieelev på Fredericia Gymnasium. Vi snakker med hende om, hvordan det er at skulle starte med sidste år af sin uddannelse i 3.G, når halvandet ud af de to første år har været præget af corona.
    Vært: Tjelle Vejrup.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - 5. august
    Vi er gået ind i sommerens sidste måned. Hele sommeren har vi kunnet nyde lange aftener og lyse nætter. Sønderjylland har allerede haft de sidste lyse nætter, men Skagen har fornøjelsen ni dage endnu. Hvordan kan det egentlig være, at vi i et lille land som Danmark oplever så store forskelle? Vi spørger Thomas Johansen, der er naturvejleder ved Brorfelde Observatoriet. Derudover skal vi lytte til et klip fra Radio4-programmet Farvel Danmark, hvor Jørn Holbech fortæller om at sige farvel til Danmark, og hvordan det har været at vælge et liv i Grønland. Sport er svært at komme uden om for tiden. De danske stafetløbere, som løber 4 gange 100 m. gik desværre ikke videre under OL i Tokyo, men både kvinde – og herreholdet slog Danmarksrekord. Vi bliver lidt ved sporten og skal tale om kaos på Esbjergs fodboldhold. Byens hold EFB er blevet meldt til arbejdstilsynet, vi spørger Dan Grønbech, vært på Radio4’s fodboldmagasin 4 på foden, hvad der er op og ned i sagen. Naturligvis gennemgår vi også dagens nyheder og lytter til en masse god musik. Vært: Tjelle Vejrup.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - 4. august
    Der er blevet slået flere rekorder på atletikløbebanen ved OL i Tokyo. En rekordhøst der måske kan tilskrives en optimering af løbebanen, som de japanske værter har bestilt. Vi taler med tidligere eliteløber Henrik Them om, hvordan optimering inden for atletik påvirker sporten. Det er et kendt problem, at det er svært at skaffe og fastholde fængselsbetjente i arbejde, men hvad der måske ikke er et kendt problem er, at 60 % af tidligere fængselsbetjente er stoppet grundet manglende udviklingsmuligheder. Men hvad betyder det, og hvad kan man gøre for at forbedre det? Det taler vi med Mette Nielsen, forbundssekretær i Fængselsforbundet om. Aftenradio byder derudover på god musik og et kig på morgendagens nyhedshistorier. Vært: Tjelle Vejrup

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - 3. august
    I aftenens program taler vi bl.a. med Daniel Hauberg, klimarådgiver Danmarks Naturfredningsforening, om, hvorvidt det er biodiversitet og dyreliv eller energiprojekter som skal prioriteres i klimakampen. Vi vender desuden morgenens debat i 'Ring til Radio4', hvor emnet var janteloven. Vi går også igennem dagens sportsnyheder med udgangspunkt i sommerens Olympiske lege i Tokyo. Vi snakker i den forbindelse med Søren Riiskjær, tidl. kontorchef i Kulturministeriet, tidligere direktør i Team Danmark, og tidligere idrætspolitisk chef i DGI, om, i hvilken grad politik og sport er blandet sammen, og hvorvidt dette er nyt i den moderne sportsverden.
    Vært: Nicklas Degn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - 2. august
    I aftenens Aftenradio skal vi snakke om Krystsina Tsimanouskaya. Hun er en sprinter fra Belarus, og hun har lige nu fået en del opmærksomhed fra resten af verden, men ikke for sine sportslige præstationer. Hun er nemlig på flugt fra styret i sit eget hjemland. Vi bliver klogere på sagen med hjælp fra Helga Volha Somova, der er en del af foreningen Talaka – Venner af Belarus i Danmark. Vi skal også tale om pant med den administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen. Vi danskere har nemlig pantet over 900 mio. flasker og dåser i det første halvår af 2021, hvilket er en stigning fra sidste år, som var et rekordår på dette område. Derudover skal vi berøre den tragiske sag med YouTuberen Albert Dyrlund, som mistede livet ved en ulykke i Italien. Efterfølgende har forskellige rygter om ulykken spredt sig på sociale medier, som fx TikTok. Hvorfor kommer der rygter som disse, og hvordan påvirker rygterne de børn, som er målgruppen? Det skal vi tale med Eva Fog Noer om, som er ekspert i børn og unges brug af IT og sociale medier.
    Vært: Tjelle Vejrup.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - 29. Juli
    I Aftenradio handler det blandt andet om Earth Overshoot Day, hvor vi snakker om hverdagsklimatips. Kirstine Lund Christiansen, der er forperson for Klimabevægelsen, fortæller om hvad Danmarks rolle er på globalt plan, da Danmark i år ligger nummer 14 over lande med det højeste co2-forbrug. Vi taler også med Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, der sammen med Museet køn har lavet udstillingen 'Fra voldtægt til samtykkekultur'. Derudover vender vi også de vigtigste nyheder og lytter til dejlig Aftenradio-musik. Vært: Rikke Collin

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 16 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners