I denne prædiken fra maj 2012 undersøger Niels Nymann Eriksen, hvad det vil sige "at være virkelig fri". Dagens prædiken rammesættes af dagens tekstlæsning i Johannes evangeliet 8:28-36, hvor det bl.a. står skrevet: "Hvis Sønnen får gjort jer fri, skal i være virkelig frie".
Tre spørgsmål til prædiken:
1) Når man læser evangeliet, bliver det synligt, at vi i virkeligheden i langt større omfang, end vi selv erkender, har behov for Guds frisættelse og frelse. Hvad tænker du om dette?
2) Hvad tænker du om, at vores menneskelige natur modarbejder modtagelsen af Guds frisættelse og frelse? Genkender du dette fra dig eget liv og vandring med Gud?
3) Hvordan betragter du frihed og hvad kan vi selv gøre, for at vi opnår Guds frihed?