Arkaden

Arkaden

By ArkadenLeisureVideo Games
Download on the App Store

Arkaden episodes

  • Episode 173 - Kan spilmediers holdninger købes?

    Bør der sættes spørgsmålstegn ved spilmediers troværdighed?

    Netop det spørgsmål diskuterer Morten sammen med GameReactors chefredaktør Magnus Groth-Andersen. Det sker på baggrund af, at Ubisoft kritiseres for at tage indholdsskabere med i Disneyland i forbindelse med preview på spillet Star Wars Outlaws. Er det et problem i industrien, og påvirker preview-muligheder troværdigheden for et medie og indholdsskabere? Lyt med, når vi diskuterer det senere i en tætpakket episode!
    Lau Eskildsen og Morten Urup har nemlig også et eksklusivt interview med to af chefudviklerne på Fallout 76, og her taler vi blandt andet om Fallout 76’s rejse, og hvordan det er at være i studiet lige nu, mens Fallout-feberen raser!
    Vi diskuterer selvfølgelig også ugens største nyheder og taler både om, at Hi-Fi Rush er REDDET!, at Bungies Marathon måske er i problemer, og at Warner Bros. vil trække sig ud af spilindustrien.
    I denne uge kan du glæde dig til:
    - Fallout 76: Milestone Zero interview
    - Tango Gameworks er solgt til PUBGs Krafton
    - Warner Bros. vil trække sig ud af spilbranchen
    - Salget af PlayStation 5 falder
    - Bungies Marathon i problemer?
    - Games Denmark har fundet deres direktør
    - GTA 5 har solgt over 200 mio. eksemplarer
    - Star Wars Outlaws roadmap afsløret
    - Control 2 er i spilbar tilstand
    - Debat: Kan spilmediers holdning købes?
    Og meget, meget mere.
    I denne episode medvirker Magnus Groth-Andersen, Daniel Møgelhøj, Mikkel Juel Gregersen, Lau Mellemgaard Eskildsen, Jonathan Rush, Bill LaCoste og Morten Urup.
    Tusind tak, fordi du lytter med.

    4 hr 10 min
  • Anmeldelse - Nobody Wants to Die

    Er dette én af 2024’s bedste historier i spil?

    Nobody Wants to Die er en narrativ cyberpunk neo-noir-drevet detektivhistorie, sat i et dystopisk New York i år 2329. I denne verden kan man leve for evigt, men udødelighed har en pris, og nogen skal betale. Her kan du nemlig skifte krop, når din egen bliver for dårlig, og dit sind og dit "jeg" kan altså leve videre for evigt. Men det er dyrt at få lov til, og netop det har skabt en ubalance i samfundet. Du spiller som kriminalbetjenten James Karra, der vil risikere alt for at fange en ny seriemorder, som går efter byens elite.
    Nobody Wants to Die er udviklet af det relativt ukendte Critical Hit Games og udgivet af Embracer Group-ejede Plaion. Meget få har haft øjnene på denne titel, inklusive os her i Arkaden, så det føles som om spillet er kommet ud af det blå. Titlen har opnået forsigtig international hype, og det har gjort os nysgerrige på, om det kan leve op til netop den hype.
    Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. For nu skal vi nemlig anmelde Nobody Wants to Die.
    I denne episode medvirker Jacob Ege Hinchely, Lau Mellemgaard Eskildsen og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 21 min
  • Episode 172 - Katastrofe for Bungie og PlayStation!

    Destiny 2’s fremtid har aldrig set sortere ud!

    Bungie har nemlig lavet en ny massefyring og fyret 220 medarbejdere. Tilmed har noget af deres største talent forladt firmaet. Det tegner et sort billede af Destiny 2’s fremtid og et rigtigt skidt billede af Sony’s investering. PlayStation-firmaet købte nemlig Bungie som modsvar til Xbox’ køb af Activision Blizzard.
    Og nu vi taler om Activision, så har netop den investering tydeligvis været god. For Microsoft har lige præsenteret et, på papiret, imponerende Xbox-regnskab. MEN det er Activision Blizzard, der får det til at se imponerende ud. For fjerner man dem, så ser det langt fra positivt ud, og Xbox-konsolsalg er fortsat nedadgående. Har Xbox som hardwareplatform en fremtid? Vi diskuterer hele deres situation senere i episoden.
    Vi snakker også om, at Game Informer er lukket, og at den amerikanske konkurrencestyrelse, FTC, IGEN forsøger at bremse Xbox’ køb af Call of Duty-giganten Activision Blizzard.
    I denne uge diskuterer vi:
    - Ny massefyring hos Destiny-udvikleren Bungie
    - Destiny-veteraner Luke Smith og Mark Noseworthy er ude af Bungie
    - Santa Monica arbejder på ny IP for første gang i 20 år
    - Teasertrailer til The Last of Us sæson 2
    - Activision Blizzard kamuflerer nedtur i seneste Xbox-regnskab
    - Avowed udskudt til 18. februar 2025
    - STALKER 2 udskudt igen. Udkommer 20. november
    - Mindre titler baseret på AAA-IP’er på vej fra Blizzard
    - Microsoft og Nvidia laver historisk samarbejde
    - Kampen mod Activision Blizzard har fået nyt liv
    - Microsoft svarer igen over for kritik af Game Pass-stigning
    - Halo-tv-serien er droppet efter 2 sæsoner
    - “Ingen har brug for Xbox,” siger Phantom Blade Zero-udvikler
    Og meget, meget mere.
    I denne episode medvirker Rasmus Lund-Hansen, Michael Emcken, Daniel Møgelhøj og Morten Urup.
    Tusind tak, fordi du lytter med.

    3 hr
  • Special - Top 10 konsoller nogensinde!

    Hvad er de 10 bedste konsoller nogensinde lavet?

    Lyt med i denne helt specielle episode af Arkaden, hvor vi sammen skal blive enige om en helt unik top 10-liste.
    I 1972 udkom den første konsol (The Magnavox Odyssey), og siden har mange fulgt. Nogle af de mere legendariske er Atari 2600, Sega Genesis, Nintendo Entertainment System, Xbox og naturligvis PlayStation. Faktisk er vi lige nu i den niende konsolgeneration. Men hvilke 10 konsoller er vores favoritter? Det er, hvad vi skal finde ud af.
    I kender de klassiske Arkaden-regler. Vi præsenterer hver vores individuelle top 10-lister, og så skal vi sammen blive enige om en officiel liste.
    Det bliver en nostalgisk gennemgang af minder, og vi gør det som altid i godt selskab. I denne episode medvirker Jørgen Bjørn, Mark Elsberg og Morten Urup.
    Glæd jer og del gerne jeres yndlingskonsoller nogensinde.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    3 hr 17 min
  • Arkaden spiller D&D - Episode 1 - Eventyret begynder!

    Denne episode, som du skal høre, er fra vores unikke og eksklusive Arkaden+ indhold.

    Dette er en gratis smagsprøve, og hvis du får lyst til at høre mere, får du adgang til Arkaden+ samt dets bagkatalog ved at støtte Arkaden enten på 10’er.dk eller via MobilePay på nummeret 13872. Husk på MobilePay at donere mindst 50 kr og skrive din e-mailadresse som en kommentar.
    Det ville betyde virkelig meget, hvis du vil støtte os, da din donation er det, der får Arkaden til at køre rundt. På forhånd tak for din støtte.
    Vi håber, du vil nyde denne unikke episode af Arkaden og får lyst til at høre mere.
    I denne episode medvirker Janus Hasseriis, Mikkel Juel Gregersen, Nicolaj Jyde og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 55 min
  • Special - Top 5 bedste spil i 2024 (indtil videre)!

    Hvad er de 5 bedste spil, der er udgivet i 2024 indtil nu?

    I bedste Arkaden-stil skal vi diskutere os frem til (og blive enige om) den endelige top 5-liste og kåre årets spil lige nu. Vi inviterer jer til en underholdende og ophedet debat, hvor vi gennemgår de hidtil største titler fra 2024 - og der er faktisk ret mange, så listen er ikke så let at blive enige om, som man skulle tro. Spørgsmålet er også, om dette år faktisk står til at kunne hamle op med 2023, som mange anser for at være et af de stærkeste år for spiludgivelser nogensinde. Måske?
    Tag et lille afbræk fra debatterne om de store linjer omkring PlayStation 5, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC. Lad os i stedet holde debatten til de spil, der faktisk er udkommet på de forskellige platforme. Det bliver en vild debat!
    I denne episode medvirker Jørgen Bjørn, Daniel Møgelhøj, Lau Mellemgaard Eskildsen og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med!

    2 hr 14 min
  • Top 100 bedste spil - Episode 1 - 100-91

    Hvad er de 100 bedste spil?

    Denne episode, som du skal høre, er fra vores unikke og eksklusive Arkaden+ indhold.
    Dette er en gratis smagsprøve, og hvis du får lyst til at høre mere, får du adgang til Arkaden+ samt dets bagkatalog ved at støtte Arkaden enten på 10’er.dk eller via MobilePay på nummeret 13872. Husk på MobilePay at donere mindst 50 kr og skrive din e-mailadresse som en kommentar.
    Det ville betyde virkelig meget, hvis du vil støtte os, da din donation er det, der får Arkaden til at køre rundt. På forhånd tak for din støtte.
    Vi håber, du vil nyde denne unikke episode af Arkaden og får lyst til at høre mere.
    I denne episode medvirker Janus Hasseriis, Mark Elsberg, Nicolaj Jyde og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 42 min
  • Anmeldelse - Elden Ring: Shadow of the Erdtree

    Er Shadow of the Erdtree overvurderet eller én af de bedste DLC-udgivelser nogensinde?

    Elden Ring: Shadow of the Erdtree er udvidelsen til fænomenet Elden Ring fra 2022. FromSoftwares helt store claim to fame og mainstream-hit. Elden Ring har solgt mere end 25 mio. eksemplarer, og spillet vandt utallige priser i 2022. Også her i Arkaden, hvor spillet meget fortjent blev årets spil det år.
    Elden Ring er en action-RPG og tilhører også genren Soulslike, en genre som udvikleren From Software selv skabte med deres spil Demon’s Souls og Dark Souls. Mange andre udviklere har siden forsøgt at dykke tæerne i denne genre, men ingen har kunnet gøre det ligeså godt som FromSoftware selv, og Elden Ring føles på mange måder som kulminationen af FromSoftwares rejse og mange års erfaring.
    Shadow of the Erdtree er Elden Rings første og eneste udvidelse, og mange fans har glædet sig til at vende tilbage til universet. Og måske med god grund. For Shadow of the Erdtree er den bedst anmeldte DLC nogensinde. Alligevel mødte spillet også stor kritik. Mange fans brokkede sig over, at spillet var FOR svært, i sådan en grad, at FromSoftware faktisk gav efter og gjorde spillet lidt lettere.
    Men er Shadow of the Erdtree overhovedet din tid værd? Fortjener det titlen som den bedst anmeldte DLC nogensinde, eller er folk bare bange for at sige noget dårligt om fænomenet Elden Ring?
    I denne episode medvirker Daniel Møgelhøj, Jørgen Bjørn, Nicklas Egebæk Hansen, Mark Elsberg og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    2 hr 9 min
  • Episode 171 - Concord-preview og store Game Pass-ændringer!

    Er Concord PlayStation’s næste store hit? Få svaret i denne episode, hvor du kan høre vores preview af spillet.

    Derudover er der kommet prisstigninger og store ændringer til Xbox Game Pass. Blandt andet er det kun Game Pass Ultimate, der vil have Day 1-titler, og Ultimate vil derudover koste 129 kr om måneden. Er Game Pass stadig “the best deal in gaming”? Hør vores diskussion senere i episoden.
    Vi taler også om, at Sony og Palworld-udvikleren har lavet en ny stor aftale. At Nintendo Switch har slået en stor rekord, og at Call of Duty: Modern Warfare 3 angiveligt kommer til Game Pass denne måned.
    I denne episode diskuterer vi blandt andet:
    - Palworld og Sony laver stor aftale
    - Vi har prøvet Concord. Er det godt?
    - Store ændringer og prisstigning til Game Pass
    - Rapport afslører: Modern Warfare 3 kommer snart til Game Pass
    - Game Pass-abonnenter får adgang til Black Ops 6 Beta
    - Xbox pusher “No console required”. Er det et selvmål?
    - Amazon sælger nu Fire TV-bundles, som inkluderer en Xbox-controller
    - Et Crash Bandicoot 5 blev angiveligt droppet
    - Bioshock blev næsten droppet
    - The First Descendant har stor succes
    - Spilindustrien spås til vanvittig indtægt inden for de næste 3 år
    - Indie-spillet Terraria har opnået næsten 60 mio.
    - Baldur’s Gate 3 led under spillets succes
    - Nintendo Switch har slået vild rekord
    - Nintendo teaser horror-spil
    - Fokus i Star Wars: Outlaws har været kvalitet frem for kvantitet
    Og meget, meget mere.
    I denne episode deltager David Darville, Lasse Rasmussen, Morten Vilstrup Pedersen og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med!

    3 hr 7 min
  • Anmeldelse - Destiny 2: The Final Shape

    Kan Bungie indfri 10 års forventninger?

    Destiny er Bungie's største succes nogensinde, og det siger ikke så lidt, for Bungie er altså også studiet, der skabte Halo. Destiny revolutionerede spilbranchen på godt og ondt og skabte nærmest en “Game as a Service”-bølge, der har hærget os lige siden. Alle ønskede at lave deres svar på Destiny, men på samme måde som at ingen har kunnet vippe World of Warcraft af MMO-pinden, så er det aldrig lykkedes nogen at gøre det samme med Destiny, der er blevet konsol-verdenens World of Warcraft.
    Da Destiny udkom tilbage i 2014, gjorde de det med løftet om en 10-års plan for spillet. Dengang lød det helt absurd at tænke så langt ud i fremtiden, men netop dét påstod Bungie at have gjort. Nu er vi her 10 år efter med udvidelsen “The Final Shape,” som er kulminationen på 10 års historiefortælling – enden på hvad Bungie selv kalder “The Light and Darkness” saga.
    Men er det lykkedes Bungie at skabe en slutning, der tilfredsstiller, eller føles rejsen spildt? Og kan nye spillere overhovedet starte deres rejse i Destiny nu 10 år efter, eller er toget kørt?
    Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu.
    I denne episode medvirker Mikkel Juel Gregersen, Janus Hasseriis, Emil Øgaard og Morten Urup.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    2 hr 8 min

About Arkaden

From the publisher's feed

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil,…

More shows like Arkaden

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

13 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

Vanvittig Verdenshistorie by Alexander Janku og Peter Løhde

Vanvittig Verdenshistorie

28 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

N-cast - Nintendo Podcast fra N-club Danmark by N-club Danmark

N-cast - Nintendo Podcast fra N-club Danmark

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

10 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

26 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

9 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

21 Listeners

Elefanten i rummet by Lasse Rimmer Andreas Bo

Elefanten i rummet

3 Listeners

100% komiker by Rayo

100% komiker

2 Listeners

Comedy-kontoret 2.0 by Comedy-kontoret

Comedy-kontoret 2.0

1 Listeners