
Sign up to save your podcasts
Or


For den del af befolkningen, der har gået i gymnasiet, kan den verden virke utroligt fjern. For den del af befolkningen, der går i gymnasiet ligenu, kan det hele virke ultraaktuelt og nært.
Disse år indebærer en modningsproces, uanset hvilken uddannelse man vælger at tage, eller måske slet ingen. Det er år, der aldrig kommer igen fyldt med tvivl om fremtiden, de store kærligheder, identitetsmæssige rutsjeture og det, der hører til.
August Weiss går på Gefion gymnasium i København, og for at få en tid, der allerede føles fjern for mig, tættere på livet igen, tog jeg en snak med ham om det der med at gå i gymnasiet, og at være midt i processen af, at manøvrere i at være en ung voksen på vej ud i livet
I år 1998 blev jeg født. Samme år blev Kristine Algreen uddannet guldsmed fra Guldsmedeskolen, og startede ud som selvstændig. Tre år senere blev hun uddannet som smykkedesigner fra Institut for Ædelmetal, og har fortsat lige siden foruden en pause på syv år, hvor hun blandt andet boede i USA.
Inspirationen til at gå ad denne karrierevej kommer i hendes egne ord fra, at være et 70’er barn og nærmest som effekt af dette, få øjnene op for hvad smykkekunst kan, igennem butikken “Det tredje øje”. Jeg var ude og besøge hendes butik og værksted i København K, og fik hende til at udholde mine indgående spørsmål om sirup og honning i kaffen, poesi i smykker, legering, bæredygtighed og meget mere.
Besøg hendes butik på kristinealgreen.com eller i Krusemyntegade 25, København K. Hvis ikke for smykkerne, så for hendes person!
Så er der dagen derpå, tømmermændspodcast med pølsevognsejer Peter Christiansen fra Peter's Pølser på Kultorvet.
En pølsevogn er en fast del af det danske bybillede, og vi har næsten alle fået en klassisk ristet hotdog med det hele (eller uden sennep/syltede agurker). Færre af os kender maskinrummet bag de danske klassikere.
Peter Christiansen har igennem hans liv været en slags altmuligmand, og har besat en række forskellige stillinger. Det var indtil han startede ud med at være afløser i en pølsevogn, og lagde drømmen om at ''lege med nogle andre pølser'' og være alfons, på hylden. Han fik efterhånden fat i en fortrinsberettigelse til en stadeplads, og sammen er dette blevet til en karriere som pølsemand på over 30 år. Jeg fanger ham i hans vogn på Kultorvet, og tager et kig bagved manden med pølserne, for at høre hvordan filan det hele er kommet op og stå!
Man kan umiddelbart godt tænke, at et galleri er et unødvendigt mellemled mellem kunstner og køber. Kerry og hans kone Anna startede ud i køberenden af den ligning, hvor Kerry har haft en længere karriere som håndværker, altid med interesse for kunstverdenen. Som køber har man ikke nødvendigvis kontakt til kunstnerne, og som kunstner har man ikke nødvendigvis kontakt til køberne. Det er dette behov, der gør at gallerier som Galleri Kant er opstået.
Det startede med en ejendom i det vestjyske på den vindblæste ø Fanø, hvor der fortsat er sommergalleri. Kerry sælger sit håndværkerfirma, og kommer for alvor inde i kunstverdenen sammen med Anna. Herfra går de til det, med et mål om at blive nogle af de største i Danmark, hvorfor de nu til dags sidder i gallerikvarteret i København K.
Besøg Galleri Kant på Store Kongensgade 3, København K
Vi har nok efterhånden alle været på en rejse til udlandet, muligvis en uge på Mallorca, eller en tur til Sydøstasien, hvis det skal være helt vildt. Mie Larsen har taget det skridtet videre. Hun har nemlig tilbragt lige omkring to år i Mellem- og Sydamerika i forbindelse med hendes antropologistudie, hvilket har givet hende en bred forståelse af kontinentet og ikke mindst de mennesker, der bor på det. Det er en del af verdenen, der er præget af en lang og rig historie, invaderinger fra Europa og USA, socialisme og store sociale problemer. Det, samt antropologistudiet, er noget af det vi taler om i denne udgave af Bare Snak!
Vejen frem i livet er lige dét mere besværlig, når man gerne vil skabe sin egen vej, svømme imod strømmen eller hvad man i sit visionære hjørne, nu vælger at kalde det. Nicklas Kold Nagel kalder det hårdt, beskidt arbejde og at træffe de rigtige valg. Det er den måde han er gået til tingene, helt fra starten som skisliber og til hans nuværende karriere som autodidakt indenfor fotografi. Det har ført ham videre fra et lårbensbrud, hvor han i sine egne, eller Daft Punks ord, bare måtte blive Harder, Better, Faster, Stronger, og ind i en karriere fyldt med passion, gåpåmod og de der projekter, hvor man som tilskuer sidder og tænker, hvordan bliver jeg lige en del af dét der? Hør om hans rejse og de mange udfordringer, der har været på den i denne udgave af Bare Snak.
Følg Nicklas på Instagram: Coldnail_
Malene Hollmann er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, uddannet sexolog under Joan Ørting og har tidligere arbejdet med coaching, ledelsesudvikling og rekruttering. I sine egne ord, så glæder det hende at hjælpe dig til en større livsglæde. Netop hvordan hun gør dette i hendes yrke som sexolog, er det vi taler om over en kop kaffe og bl.a. et rabarberhorn, i denne udgave af Bare Snak. Det indebærer alt fra ganske almindelig parterapi, til hjælp med en personlig afstigmatisering af sine lidt anderledes fetishes. Nyd snakken!
Benjamin Philip kommer fra det mørke Nordjylland, som han selv ville sige. Nærmere betegnet Gug, der ligger en smule sydøst for Aalborg, hvor han også startede sit eventyr som iværksætter og sælger. Som folkeskoleelev startede han med, at sælge 1L cola til de ældre elever, da de ikke fandtes i Danmark og han havde en supplier. Sådan har det rimeligt meget set ud lige siden, Benjamin har givet markedet noget de efterspørger, udover han har skiftet sodavand ud med tøj . Vi tager en snak på hans lejede kontor i København K om hans start indenfor tøj med streetwear-mærket Duck Denmark, hans transition over i det mere kommercielle (og succesfulde) projekt, Teeshoppen.dk samt de udfordringer iværksætter-livet kan indebære.
Intensiv MC er rapperEN fra Aalborg, der i snart 10 år har været en fast del af Aalborgs musikscene. Han startede med, at lave musik med blandt andet Danni Toma, Lord Siva og Bulut LOC, hvilket efterhånden er blevet til en grundigt udformet rapkarriere, der har givet ham anerkendelse hos rapkendere i hele Danmark. En kompromisløs tilgang til hans musik har kastet en legendarisk række af albums af sig, der snart bliver forlænget med udgivelsen af hans nye album ''Fra Overdosis til Overklassen''. Vi satte os ned i hans lejlighed i Aalborg C over en kop kaffe, for at tage en snak om ikke mindst musikken, men især også hans liv og tilgangen til tingene, når man ikke nødvendigvis er guds bedste barn.
Lydkvaliteten er ikke helt i tops i denne udgave af Bare Snak, hvilket vi undskylder.
Ole Birch er præst og menighedsforstander i metodistkirken Jerusalemkirken beliggende i København K. Vi tager en snak om blandt andet hans liv som præst, lidt kage, tro og salg af en sofa!
Jerusalemkirken laver en del arbejde for socialt udsatte, hvilket kan støttes igennem at være frivillig eller blot økonomisk støtte. Tak for at lytte!
From the publisher's feed