Blandemaskinen

I ugens episode har jeg været på konference i Aarhus om den genoprettende ret. Her talte jeg med Henrik Vilmar, Formand for journalisterne i DR, og Kristina Garth-Grûner, ledende rådgiver i Forsvaret om hvordan vi kan håndtere krænkelsessager.

I mange tilfælde gennemfører virksomhederne undersøgelser af krænkelsessagerne, som bliver foretaget af advokatfirmaer. Men det er hverken det bedste for krænkeren eller den krænket, det skyldes at disse undersøgelser har en gengældende tilgang. I den gengældende tilgang har man travlt med at straffe gerningsmanden frem for at finde mulige løsninger.

Både Henrik og Kristina håber på at flere virksomheder kigger i retning mod den genoprettende tilgang. Her har man nemlig fokus på forsoning, hvor begge parter ikke er fanget bag døren. Men de er inviteret ind til bordet. Det skaber tryghed i arbejdsmiljøet.

Det gjorde kvinde vi her kalder Gerda for 30 år siden! Da hendes kollega blev behandlet dårligt satte hun det på dagsordenen i sikkerhedsudvalget. Men da chefen kort før mødet fortalte, at hun ikke ville få støtte fra ledelsen, så trak hun punktet tilbage.

Hør hvordan Gerda har taget denne oplevelse med sig igennem alle årene og hvordan den næsten har vaccineret hende mod at overvære uretfærdigheder.

Hør også om hvorfor mange af os vælger at tie, når vi ser noget der ikke er i orden på vores arbejdsplads.

Og vi siger tusinde tak til Gerda for at have sendt os det rørende og meget oplysende brev.

I ugens episode har jeg besøg af Katrine Emme Thielke. Katrine er ekspert i at håndtere shitstorme på de sociale medier. Vi taler om, hvorfor folk troller på de sociale medier. "At trolle" betyder, at en person skriver indlæg med formålet om at provokere eller fremkalde en hidsig reaktion hos andre.

Katrine søger dagligt at imødegå trolling på de sociale medier ved at opsøge personerne bag handlingerne.

Sammen taler Katrine og jeg om, hvilke intentioner, der ligger bag, når personer troller, og hvilken typer trolle-adfærd, der findes. Samtidig stiller vi os nysgerrige på, hvorfor nogle mennesker udviser den form for adfærd.

𝕂𝕒𝕥𝕣𝕚𝕟𝕖𝕤 𝕘𝕠𝕕𝕖 𝕣å𝕕 𝕥𝕚𝕝 𝕝𝕪𝕥𝕥𝕖𝕣𝕟𝕖:

Mit råd er altid at starte med at stille et spørgsmål. Det bedste forsvar er et spørgsmål. Eller den bedste undersøgelsesmetode er et spørgsmål. "Kan du ikke lige hjælpe mig med at forstå?"

Blandemaskinen på farten

I ugens episode sætter vi fokus på, hvordan en leder kan arve en konflikt fra den tidligere leder. I sidste ende kan det gå ud over lederen, hvis vedkommende ikke gør noget.

Vi er i dagens afsnit på farten og Susanne Mortensen, konfliktmægler, sidder bag rattet. Vi kommer netop fra en virksomhed, som gennem 10 år har haft markante medarbejderproblemer.

Faktisk har deres kvindelig leder prøvet at gribe ind, men desværre på en uhensigtsmæssig måde. Det betyder at kollegerne er begyndt, at miste respekten for deres leder.

Men under konflikthåndtering så skete der en forsoning. Lederen undskyldte over sine fejlslagne handlinger. Man skal være ærlig som leder.

Hvis man ikke kan se løsningen, så skal man være åben omkring det. Inviter medarbejderne ind i rummet, for det kan være, at de har den rigtige løsning.

I ugens episode har vi snakket med Mette Juel Madsen. Mette er faglig leder og konfliktmægler i Center for Konfliktløsning. Hun deler ud af sine erfaringer om, hvor svært det kan være konflikte med dem, som man elsker allerhøjst.

Mette deler ud af sin egen historie og hendes lærdom fra de konflikter, hun har stået i. Der altid en ny lektie forbundet med en ny konflikt. Da hun var i konflikt med sin mand for allerførste gang, så kom de samtidig tættere på hinanden. Konflikter skaber nemlig afklaring. Og alle har brug for afklaring både virksomheder og familier.

Mette kommer med en opfordring til ugens lyttere: Tænk over et tidspunkt - hvor du var i en konflikt med en kæreste, kollega eller et familiemedlem. Og prøv at tænke over, hvordan relationen ændrede sig efter konflikten. Garanteret bedre. For det er sundt at konflikte.

𝘔𝘦𝘵𝘵𝘦𝘴 𝘳å𝘥 𝘵𝘪𝘭 𝘭𝘺𝘵𝘵𝘦𝘳𝘯𝘦:

Inviter konflikterne ind som et vilkår. Og tør gå ind i det. Denne invitation går særligt til lederne. For den største konflikt, det er den konflikt, som er den uberørte. Så lad os prøve at gøre noget ved det.

I ugens episode sætter vi fokus på, hvordan roserunder kan ende med at påvirke trivslen negativt, selvom de skulle have den modsatte effekt. Det er Stine Kaplan Jørgensen, som skal gøre os klogere på disse roserunder. Hun forsker nemlig i børn og underviser på læreruddannelsen, så Stine er den helt rigtige gæst at have med. Folkeskolen kan nemlig generelt godt blive bedre til at tackle uhensigtsmæssige mobbemønstre, og det kræver at man er bevidst på mobbemønstrene.

Stine har taget en blandehistorie med og den understreger, hvordan en roserunde kan være mobning i praksis. Faktisk griber de ansvarlige ikke ind i denne episode.

Derfor er det vigtigt, at kende tonen i klasseværelset, ellers risikerer læreren at skabe rammerne for mobning.

Vi taler også om, hvad man skal være opmærksom på, når de værdsættende samtaler finder sted. De kan nemlig også være utroligt vellykket på arbejdspladsen. Men de værdsættende samtaler er kontekstafhængig.

𝕊𝕥𝕚𝕟𝕖𝕤 𝕣å𝕕 𝕥𝕚𝕝 𝕝𝕪𝕥𝕥𝕖𝕣𝕖𝕟:

Man skal gøre noget mod mobbemønstre. Men inden man gør noget, så skal man spørge sig og sine kollegaer: Hvad er det vi vil opnå og hvad risikerer vi at miste ved det?

I ugens episode sætter vi fokus på, hvordan griber vi ind i mobbemønstre. Stine Kaplan Jørgensen er gæst i studiet, og hun både forsker i børn, derudover underviser hun også på læreruddannelsen. Stine er meget opmærksom på, at den usunde kultur avler også utrygge studerende. Derfor indgår hun et kontrakt med de studerende, hvor de lover hinanden, at man ikke siger noget dårligt om hinanden. Dette er en metode til at undgå det meget velkendte mobbemønster, nemlig at snakke negativt om ens medstuderende.

Vi taler også om, hvordan det er et fælles anliggende mellem skole og forældre, at opdage mobning finder sted. Hvis en forældre er vidne til mobning, så skal turde at blande sig. Derudover snakker vi også om, hvordan den professionelle tøven hos lærerne er nødvendig i deres arbejde.

𝕊𝕥𝕚𝕟𝕖𝕤 𝕣å𝕕 𝕥𝕚𝕝 𝕝𝕪𝕥𝕥𝕖𝕣𝕖𝕟:

Når man snakker om mobning, så skal man vide at det er kraftfulde kræfter, der er på spil. Så børnene kan ikke bare hoppe ud af mobningen, fordi man beder dem om det. Man bliver nødt til at undersøge og forstå, hvad det er for nogle kræfter, som vi så kan dæmme op for.

I ugens episode sætter vi fokus på, hvorfor mobber børn hinanden. Stine Kaplan Jørgensen er gæst i studiet, og skal gøre os lidt klogere på mobning blandt børn. Stine er forsker i netop børn og interventioner. Derudover har hun skrevet bogen mobbemønstre og magtkampe.

Vi taler også om, hvordan børn skal være modige for ikke at mobbe andre børn. For mobning opstår af et utrygt miljø, derfor kan børn føle sig nødsaget til at mobbe. Ellers kan det jo være, at det er en selv, som er det næste mobbeoffer.

Mobning skaber altså alliancer og sammenhold, hvor den eneste som ikke er inviteret er mobbeofferet. Det faktum at børn griner, når de er sammen, skyldes at grineri er et værn mod mobning.

Stines råd til lytteren:

Vær forsigtig med offentligt at udpege hvilke børn, som er ofre for mobning. Fordi så gør man dem en kæmpe bjørnetjeneste. Man skal i stedet være opmærksom på de skjulte mobbehandlinger og det skal vi være bedre til at få øje på.

I ugens episode sætter vi fokus på, hvor vigtigt det er, at lederen blander sig udenom. Jeg har snakket med Nikolaj Stegeager, som er professor og tidl. leder på Aalborg Universitet.

Nikolaj Stegeager har et bredt kendskab til forskellige ledelsesstile. Derfor har han set mange eksempler på, at det er medarbejderne som forlanger at blive ledet. Men det er ikke god ledelse, ifølge Nikolaj Stegeager. Lederen skal turde stå imod medarbejderne, og spille gør dem mere ansvarlige.

Vi snakker også om, hvor sundt det er med en gennemsigtig ledelseskommunikation og hvordan den stille leder måske er den bedste leder.

Nikolajs råd til lederen:

Det er vigtigt at huske på at ingen er uundværlig, det kan man nemlig godt komme til at glemme. Tænk over hvad der ville ske, hvis lederen ikke var der. Der ville ikke ske noget, organisationen ville klare sig fint alligevel.

I ugens episode sætter vi fokus på, hvad man skal gøre, hvis man er vidne til vold. Ilse Bjerregaard er gæst i studiet, og hun deler sin egen historie om, hvordan hun levede i et voldeligt forhold gennem 19 år. Ilse er psykoterapeut og har skrevet bogen Voldens Væsen. Vi taler om, at den nemme måde at gribe ind, når man er vidne til vold, samtidig er den bedste løsning. Ilse fortæller om en episode, hvor hun hørte slag i en af nabo lejlighederne og straks ringet efter politiet. Ilse håber der er flere, som vil gøre det samme, fordi du hjælper offeret i sidste ende. Ilses 𝘳å𝘥 𝘵𝘪𝘭 𝘭𝘺𝘵𝘵𝘦𝘳𝘦𝘯: Hold bolden på din egen banehalvdel. Hvis du er usikker på, hvad det kan have af konsekvenser, hvis du blander dig. Så er det okay at ringe 112.