Ankestyrelsen skal snart vurdere Langeland Kommunes evne til at overholde lovgivningen i børnesager. Sager, som vi på Reporterne har dokumenteret, har været behæftet med fejl. Men forud for undersøgelsen, har kommunen fundet slettelakken frem, og ændret eller slettet fejl i borgernes journaler.
Medvirkende:
(0:15) Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved juridisk institut, Aarhus Universitet, kalder Langeland Kommunes praksis for ’dybt ulovlig’
(9:25) Søren Ramsing, formand i børn- og skoleudvalget (RV), kommunalbestyrelsesmedlem, Langeland Kommune, vil have genåbnet fejlbehæftede sager.
(19:45) Simon Pauck Hansen, direktør i SAS Danmark, siger, at ’piloterne lyver’ om de forhandlinger, der nu har ført til strejke.
(31:00) Freder folketingspolitikere deres egne, når de kommer i klemme, men kaster modparterne under bussen, så snart de begår fejl? Vi spørger Ole Birk Olesen, indenrigsordfører for Liberal Alliance.
(44:00) Tommy Beck Kobberøe, medlem af Venstre, kritiserer, at Inger Støjberg lukrerer på danske helte, når hun holder pressemøde ved Hvidsten Kro.
Vært: Emil Winckler.