Broksalonen

Broksalonen

By Marie Sofie Ilsøe & Søren Bo PedersenComedy
Download on the App Store

Broksalonen episodes

  • Episode 15 - En grum klaustrofobi, nærdødsoplevelser & speltforældre.
    I vores femtende episode byder vi dig velkommen i Broksalonen til en snak om speltforældre/helikopterforældre/curlingforældre - ja, kære forældre har mange navne. Hvornår er det okay at belønne med slik i skoleregi? Hvorfor er det aldrig speltforældrenes børns skyld? HVORDAN KAN DERES BØRN VÆRE SÅ PERFEKTE?! I “Brokventilen” efterlyser Mette en snak om tv-programmer, der skulle være stoppet for længst - og hvad I ønsker, skal I få !!!! Vi vender “Vild med dans”, “Robinson Ekspeditionen”, “De unge mødre”, “Ex on the beach” og alt andet godt fra TV3. Søren er ved at være så skide træt af folks bakterier og manglende evne til at blive hjemme, når de er syge, og Marie Sofie kan ikke holde “brølerne” ud, der huserer på Facebook. Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    52 min
  • Episode 14 - Bilkabuler, “Kvinde, kend din krop” & bøvethedens højborg.
    I vores fjortende episode regner velsignelserne ned over dig i form af en yderst objektiv Twilight filmanmeldelse, en saglig og professionel samtale om menstruation (og hvorfor vi snart er trætte af at høre om det), og en dertilhørende lang diskussion om, hvorfor mænd, der kalder menstruation alt andet end “menstruation”, er nogle hysteriske mandebabyer. I “Brokventilen” vil Morten gerne sende alle de bøvede danskere ud af verden - med katapult vel at mærke. Søren hader sin potteplante (singularis), hvilket afføder diskussionen om, hvorvidt potteplanter i virkeligheden bare er værtindegavens svar på en fuckfinger? Marie Sofie er loftløs og smurt ind i cementdrys. Sikke en uge !!!! Velkommen til Broksalonen - vi har både vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    53 min
  • Episode 13 - "LIGE PRÆCIS", konspirationsteorier & religion.
    I vores trettende episode, stiller vi skarpt på konspirationsteorier - hvis altså det er muligt - herunder den flade jord, George “Jeg vil I krig nu” Bush og Tupacs hemmelige liv uden for civilisationen. Derefter berører vi emnet religion. Hverken Søren eller Marie Sofie er de store Jesus-typer, men de kan alligevel godt blive enige om, at kirken er en rigtig fin ting, og selvom man ikke tror på The Lord Above, så kan man godt passe på sine medmennesker. I “Brokventilen” bevæger vi os ind i minefeltet, der er “kønsidentitet”, fordi Gabriella er træt af, at Instagram-nationen ikke vil diskutere deres ufødte børns køn længere, i frygt for at være politisk ukorrekte. Søren er frustreret over, at det aarhusianske jobmarked er cirka lige så skaldet som Søren Pape, og Marie Sofies ansigt er sekunder fra at implodere, takket være folk med citater klistret på væggene. Velkommen til Broksalonen - vi har både vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    55 min
  • Episode 12 - En indtørret kødsovs, journalistik & ulækker mad.
    I vores tolvte episode kaster vi os ud i journalistikkens favre verden; en verden Søren mener, er ret nem at begå sig i. Marie Sofie mener som sædvanligt det stik modsatte - men freden sænker sig igen over den lille salon, da samtalen lander på Clement Kjersgaard og hans overdimensionerede læber. Vi runder også emner som “ægge-strengen”, koteletter i fad og bananens forbandelse (forbananelse??). I “Brokventilen” kan Gabriella ikke håndtere det organiserede rod, influencers præsenterer på deres sociale medier - og vi efterlyser en blogger, der tør stå frem i en t-shirt med størknet kødsovs på, som fandeme mener det helt ind i sin letkøbte sjæl. På Sørens kollegie vrimler det med fem-fingerrabat og Marie Sofie er sur over den vandskade, der i øjeblikket fucker med hendes liv. Og selvfølgelig den medfølgende (og overhængende) fare for, at overboen snart ryger igennem loftet og lander i sofaen. Velkommen til Broksalonen - vi har BKI-Classic og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    56 min
  • Episode 11 - Ét styks McDørblokade, dumme køb & søskende.
    I vores ellevte episode får vi os en snak om alle de dumme køb, som vi har gjort eller overvejet at gøre gennem vores liv. Vi bliver hurtigt enige om, at TV-Shop, eBay og Wish i samlet flok, må være vandret ud af Satans numsehul og direkte ind i vores manglende rygrad. Derudover snakker vi om søskende og hvordan det er at være henholdsvis storesøster og lillebror - hvordan kan man egentlig stadig elske sine søskende, efter de har knækket ens Eye-Q CD? I “Brokventilen” er Henning rasende over klimaaktivisterne, der blokerede en McDonald’s i sidste uge. Søren leger nordjysk fiskekutter (han hiver i hvert fald alvorligt meget i land….) og Marie Sofie vil gerne skilles fra sin lugtesans. Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    57 min
  • Episode 10 - En lille svedmoustache, naboer & forfærdelige trends.
    HURRAAAAAAAA! Vi fejrer at have nået vores tiende episode, med en omgang bobler og alverdens kærlighed til vores lyttere! Derudover får vi os også en god sludder om blandt andet naboerne fra helvede og de der skide el-løbehjul, der efterhånden er en større landeplage end “Barbiegirl” var i 1997.. 1997 ringede i øvrigt; de vil gerne have deres smalle solbriller, sneakers og al deres denim tilbage… Søren får desuden også givet folket tilladelse til, at have lige dét hår man selv har lyst til… Man skal dog bare være opmærksom på, at der måske ses en positiv korrelation mellem ultra kort pandehår og en voldsom sensitivitet over for politisk ukorrekte holdninger. I “Brokventilen” stiller Louise spørgsmålstegn ved lilletåen og dens umådelige evne til altid at smadre ind i ting, Søren vil bare gerne have, at Volbeat trækker ham i klunkerne (?!) og Marie Sofie har fundet den helt store rive frem…… Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    51 min
  • Episode 9 - En intimiderende windbreaker, dårlige ledere & ting vi er for dumme til.
    I vores niende episode, kigger vi lidt nærmere på dårlige chefer og inkompetente medarbejdere; er det overhovedet en god idé at være homies med din overordnede og HVORFOR er ventemusikken i telefonkøen SÅ skamhamrendes dårlig?! Vi kommer også ind på ting vi er for dumme til og listen er tilsyneladende uendelig..... Sørens evne til at lappe cykler er blevet testet to the max og Marie Sofies evne til at læse opskrifter er ikke-eksisterende. I “Brokventilen” er Sofie træt af, at influencers forventer særbehandling i uddannelsesøjemed, Søren har ikke lyst til at snige sig ind på folk og Marie Sofies tårekanaler har ramt tsunami lignende tilstande. Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    53 min
  • Episode 8 - Den ungarske Dario, klimahyklere & ungdommen nu til dags.
    I vores ottende episode er vi endelig hjemme fra sommerferie! Søren har haft en dejligt kedelig sommer i Danmark, mens Marie Sofie har drukket vin og slikket sol i Toscana sammen med sin kæreste og den ungarske Dario. Vi bliver hurtigt enige om, at turister er noget, som fanden har skabt i sin vrede og at tyskere er lidt for nemme at hade. Vi snakker også lidt om ungdommen nu til dags, hvor Marie Sofie og Søren vitterligt tager to forskellige standpunkter; for Søren er jo for helvede midt i ungdommen, ikk’å - og Marie Sofie tilhører officielt segmentet der køber hudpleje til “moden hud”. I “Brokventilen” hersker den ultimative forvirring, for vi har aldrig læst et lytterbrev op før.. Men efter noget tids fumlen, viser det sig, at Lasse er træt af det voksende udvalg af studenterhuer. Derudover er Søren træt af folk, der flyver på ferie og Marie Sofie er træt af hvor ondt det gør, at få vokset fiffiladen. Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    58 min
  • Episode 7 - Hentehår i blæsevejr, uhensigtsmæssig adfærd & guilty pleasures.
    I syvende episode af Broksalonen rejser vi det filosofiske spørgsmål: Hvor meget hårlak, skal man bruge for at hamle op med det danske blæsevejr? Vi snakker også om uhensigtsmæssig adfærd, og Søren får erklæret sig selv som typen, der altid trykker på de røde knapper. Marie Sofie er til gengæld typen, der kaster kaffe på antikviteter og som har svært ved at rumme begravelser. Vi kommer også ind på, hvad vi mennesker laver i det skjulte - er vores hemmeligheder mon lidt større, end vi i virkeligheden giver udtryk for? I “Brokventilen” langer Søren ud efter aktiemarkedet, for hans sommerferie-fun fun penge, er forsvundet ned i en dyb afgrund af økonomisk ustabilitet. Marie Sofie føler, at Netflix forsøger at påtvinge hende fænomenet Bollywood film og det er sgu op ad bakke altså..... Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    45 min
  • Episode 6 - Low budget Spiderman, camPISter & bodybuilding.
    Marie Sofie har haft en hård morgen og starter sjette episode ud med at erklære, at hun er træt. Virkelig virkelig træt. Humøret bliver dog lidt bedre, da vi segway'er direkte over i en undersøgelse af camping-folket, set fra to erfarne campisters perspektiv. Er matchende camping-habitter, fastliggere og kemiske toiletter helt ude i skoven, eller er det egentlig helt okay? Derudover snakker vi lidt om mænd med store overarme og små tissemænd, og vi spørger os selv, om det ikke er vigtigere at være lykkelig, end det er at have den perfekte krop. I “Brokventilen” er Søren i tvivl om, hvordan han skal få sendt sin cykelhjelm til reparation, og hvor i alverden, man kan få fat i papkasser i det herrens år 2019. Marie Sofie er såmænd bare træt af, at hun har været træls igennem en længere periode. Velkommen til Broksalonen - vi har vin og så ekstremt ondt i røven, at ikke engang Vorherre kan redde os!
    46 min

About Broksalonen

From the publisher's feed

Hvad får man, når to psykologistuderende sætter sig sammen og forsøger at se lidt mere sort på tingene? BROKSALONEN! Her er intet helligt, og vi behandler kærligt alverdens emner - store som små - med…