Hvor mange underretninger skal der til før nogen griber ind?

Skal der føres mere opsyn med opholdssteder og hvem de ansætter?

Og skal man helt ned og ramme bunden før man kan rejse sig igen?

I anden del fortæller Daniel om at ramme bunden og få en dummebøde der medførte trusler og forsøg på overfald, fordi han ville ud af det kriminelle miljø.

Daniel fortæller også om det ene menneske der så ham da han var længst nede, og som tog ham ind så han i dag er helt ude på den anden side.

Hvad får et 10-årigt barn til at tage stoffer?

Hvordan ender et offentligt toilet med at blive dit hjem?

Og er falske venner bedre end ingen venner?

I første del fortæller Daniel om at blive udstødt af sin egen familie som barn og om den dag, hvor alt ændrede sig, og han begyndte at sælge stoffer for at overleve på gaden.

Daniel fortæller også, hvordan gaden og misbruget fik ham ind i det kriminelle miljø, og om det overfald, der nær havde kostet ham livet.

del 2

Hvordan skal et barn i sorg mødes?

Kan man sige noget forkert til et barn i sorg?

Og kan man arbejde med sin sorg eller er det kun tiden der kan hjælpe?

I første del fortæller Celina om tabet af sin morfar og berøringsangsten hun mærkede da hun stod alene, og ikke blev mødt i hendes sorg. Celina fortæller også hvordan sorgen hurtigt blev tilskrevet årsagen til hendes mistrivsel og brugt som undskyldning for hendes udadreagerende adfærd.

Hvordan er det at gå fra at være en helt almindelig pige som klarer alting selv, til at blive hende der sidder i kørestol og skal have hjælp til det meste?

Kommer du dig nogensinde helt over en depression?

Og hvordan finder styrken og troen på at det hele nok skal blive godt igen og at du er god nok som du er?

I andens del fortæller Julie om overgangen fra kunne bruge sin krop ligesom alle andre til at blive mere og mere afhængig af hendes stol.

Hun fortæller også om de ekstreme smerter i hendes krop og om ensomheden der følger med, når man ikke kommer i skole og ikke ser sine venner.

Hvordan er det at være født med en krop der nedbryder sig selv indtil du ikke kan bevæge den?

Hvordan føles det at leve med kroniske smerter og ugentlige kontroller på hospitalet?

Og lærer du nogensinde at leve med visheden om, at du en dag vil sidde lænket til en kørestol, og aldrig kan bruge din krop igen?

Julie er født med en sjælden genfejl som kun seks danskere lever med. I første del fortæller Julie om en tidlig opvækst som et helt normalt barn, der hurtig ændrer sig til at blive en opvækst med hospitaler, operationer, og en ekstrem ensomhed.

Gælder kvalitet over kvantitet også når det handler om venner?

Hvorfor kan det betyde noget udadtil at have mange venner selvom vi ofte hellere vil have få og dybe relationer?

Og hvordan lærer du at give plads til at din bedste ven(inde) også godt må have andre venner?

I anden del fortæller Laura hvordan hun blev bedre til at give hendes veninder plads til at have andre relationer uden at hun bliver jaloux. Laura fortæller også hvad der hjalp hende med at hvile nok i sig selv til ikke at tro at hun var blevet erstattet hver gang hendes veninder skulle ses med andre.

Kan du tillade dig at blive jaloux på din ven eller veninde?

Er jalousi og misundelse det samme?

Og er det nemmere slet ikke at lukke nogen ind, så du helt undgår at kunne blive såret?

I første del sætter Laura ord på sine egne følelser og oplevelser med jalousi i hendes nære relationer.

Laura fortæller også om frygten for at miste og om den indre splittelse der opstår, når man på den ene side har lyst til at åbne sig op, men samtidig lukker i, af frygt for at blive såret igen.

Skal du virkelig lave om på dig selv for at passe ind en kasse som andre syntes du hører til i?

Lyver du overfor dig selv når du siger det er et kompromis, eller er det frygten for at være alene der taler?

Og er det nemmere at lade din diagnose blive din identitet end at nægte den skal definere hvem og hvad du er?

I anden del fortæller Anne om at kæmpe sig tilbage i skole, og ud af ensomheden, efter lange perioder med fravær grundet hendes diagnose, og om at være en teenager der bare gerne vil finde sin plads i livet.

Anne fortæller også hvordan hun ikke længere ville lade angsten styre og begrænse hende i, at turde og gøre de samme ting som de andre piger i klassen.

Hvordan kommer det dertil at et 11 årigt barn skal på antidepressiv medicin?

Bør skolen og lærere ikke gribe ind inden et barn er så bange for at komme i skole at det udvikler sig til angstanfald?

Og kommer vi til at overse de stille børn i klassen fordi de få ressourcer der er tilstede bruger alt deres tid på at rumme de udadreagerende børn?

I første del fortæller Anne om en utryg folkeskoletid med overfald og svigt som med til at give hende angst allerede som 7 årig. Hun fortæller også om et system der svigter og mangler ressourcer, og som for hende betød at hun ikke slet ikke var i stand til at komme i skole i lange perioder af hendes liv.