Budskab

Budskab

By Fagbladet JournalistenNewsNews CommentaryPolitics
Download on the App Store

Budskab episodes

  • Lokale rævekager, skæv kampagne og ChatGPT hos DF

    Det har nærmest været som at se Paradise at følge med i kommunalpolitik siden valget: Pandoras æske er åbnet, alliancer bliver brudt, og nye par finder hinanden. Men kovendinger og rævekager koster på troværdigheden. Ikke mindst for en lokal kongemager som UIla Sørensen i Middelfart, der ifølge panelet hverken lykkes med at være sympatisk eller en effektivgameplayer.

    Vi taler også om en kampagne fra Københavns Kommune, som får Rikke K. Østergaard til at tænke ”en lidt klam chef” og ”mulig MeToo-sag”. Og om Morten Messerschmidt, der omsider sagde ord om Dansk Folkepartis kronikbommert og indrømmede, at ChatGPT har været på spil.

    Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, Rikke K. Østergaard, selvstændig rådgiver

    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen

     

    37 min
  • Bitre tabere efter kommunalvalget og DF i stor kronikbommert

    I anledning af kommunalvalget tager ’Budskab’ den helt store helst-nødigst-quiz på valgets vindere og tabere. Panelets råd er klart: Det værste, en vinder kan gøre, er at hovere. Det værste, en taber kan gøre, er at lyde bitter. Den fælde gik Gladsaxes afgående borgmester, Trine Græse, lige fluks i, da hun sagde i en video, at hendes efterfølger ikke kan holde en aftale. Hun skulle have studeret øråd i ’Robinson’, siger Steffen Hjaltelin.

    Vi taler også om Dansk Folkeparti, som har dummet sig gevaldigt med falske citater i en kronik om partiets hjemrejsepolitik.

    Eksperter: Steffen Hjaltelin, selvstændig strategisk rådgiver, og Cecilie Winding, Kolding Designskole

    35 min
  • Personangreb bider på SF-borgmester, og forfatter bruger sin affære til pr

    De tre røde overborgmesterkandidater i København er under beskydning af hver deres personangreb: SF’s Sisse Marie Welling for at svigte ældre på plejehjemmene, Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil for at have været for Jeppe Kofod-venlig og Enhedslistens Line Barfod for at have været for marxistisk anlagt tilbage i 1980’erne. Og selv om de alle tre får svaret godt for sig, virker personangrebene – især det mod Welling.

    Vi taler også om forfatter Johanne Mygind, som i ”et godstog af en pr-kampagne” har beskyldt sin anmelderroste forfatterkollega Kim Blæsbjerg for at snuppe hendes familiehistorie, da de to havde en affære. Spektakulært og velturneret – men fordi han får svaret godt igen, ender hun efter Asbjørn Haugstrups mening med at stå ”noget afpillet” tilbage.

    Eksperter: Anna Rørbæk, selvstændig rådgiver, og Asbjørn Haugstrup, Innargi



    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen

     

    33 min
  • Støjberg laver SoMe-svipsere, og Rosenkrantz-Theil er en ”satans sur mokke”

    Danmarksdemokraterne får kritik for at være lidt for hurtige på aftrækkeren med deres valgvideoer. Først gik det galt, da Støjberg sagde, der ikke kører busser i Støvring om lørdagen. Nu får de også kritik for en video om skolelukninger. Hele Støjbergs claim to fame har været, at hun kender virkeligheden uden for de københavnske saloner. Det bliver en smule utroværdigt, når hun ikke har styr på sine busruter, siger Karne Lykkebo.

    Vi taler også om Pernille Rosenkrantz-Theil, som blev ”en satans sur mokke” i et interview med Jyllands-Posten – og bagefter forsvarede det.

    Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Mads Byder, Help



    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen
     

     

    34 min
  • Håndværkersag vælter forbundsformand og vilde valgplakater fra Frie Grønne

    En vild sag om farlige arbejdsforhold for håndværkere på Anja C. Jensens privatadresse har revet stolen væk under HK-formanden bare 12 dage før, hun ville være stoppet på posten. Hun virkede ude af trit med både virkeligheden og værdierne i fagbevægelsen, da hun til at begynde med forsøgte at forklare sig ud af suppedasen. Nu er både hun og HK ramt på omdømmet.

    Vi taler også om Frie Grønne, der har vundet masser af medietid på en kampagne med vilde valgplakater. Men det kan give partiet trange kår på rådhuset, hvis det bliver stemt ind.

    Eksperter: Thomas Hundsbæk, tidligere 3F, og Mikael Baden, Friday

    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen

     

    36 min
  • Generationsclash: medie-Qvortrup vs. influencer-Søndergaard

    Influenceren Rasmus Søndergaard er i den grad kommet i mediernes søgelys. Han fik travlt med at afbryde et interview i podcasten ’Q&Co’, da værten Henrik Qvortrup spurgte ind til Søndergaards Red Bull-sponsorat og alderen på hans seere. Søndergaard bliver udstillet som en, der hverken har forstået sin egen magt eller spillereglerne i klassisk journalistik, siger panelet. Hans manager har da også benyttet ’Budskab’ til at sende en venlig hilsen til Qvortrup.

    Vi taler også om Roskildes borgmester, Thomas Breddam, som midt i valgkampens hede besluttede at kopiere et Facebook-opslag fra en anden borgmester.

    Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud

     

    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen

     

    34 min
  • Welling vælter ud af busken, og Troels Lund Poulsen skal ligne en vinder

    Med bare seks uger til kommunalvalget har Sisse Marie Welling meldt sig på banen som overborgmesterkandidat. SF’s københavnske spidskandidat kører med klatten med en underspillet og charmerende stil på SoMe, men hendes kampagne ville have fået mere flyvehøjde, hvis hun havde meldt sig noget før, siger Søren Søndergaard. Nanna Vestgård er uenig.

    Vi diskuterer også, hvordan man får Troels Lund Poulsen til at ligne en vinder. Det stod der nemlig i prompteren, at han skulle, da han holdt tale på Venstres landsmøde.


    Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Søren Søndergaard, Rud P.

    37 min
  • Overload af drone-pressemøder og taxaoverskrifter om chefexit

    Regeringen har fået kritik for at ligne amatører i dens massive kommunikation om drone-angreb, og det forstår panelet godt. Alvoren, krisestemningen og hele paraden af pressemøder med fagministre og myndigheder giver flashback til corona, hvor Eva Tolstrup Ziegler var kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen. Men på drone-pressemøderne har de manglet noget at fortælle, og er de igen og igen kommet til at understrege, at Danmark er på bar bund.

    Vi taler også om DR, som på effektiv vis fik spundet ”taxature” ind i mediernes overskrifter, da Sandy French blev fyret.

    Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Mads Tanghøje, Teknik og Miljø, Københav


    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen
    29 min
  • Politiet går i droneberedskab, og ny kampagne er ikke for børn

    Politiet holder pressemøder om natten, og de stiller med talspersoner fra øverste, øverste hylde efter de alvorlige dronehændelser ved danske lufthavne. På den måde får de signaleret åbenhed og handlekraft, siger panelet. Men det kan kamme over, hvis myndighederne virker mere aktive på at stille op foran pressen end på at tage dronerne ned.

    Vi taler også om den nye kampagne fra Rådet for Sikker Trafik. Rådet har selv haft travlt med at fortælle, at den er for uhyggelig for børn. En snedig pr-plan, er de enige om i studiet.

    Eksperter: Anna Rørbæk, Dansk Hospitalsklovne, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv


    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen
     

     

    33 min
  • RUC laver det ”ultimative knæfald”, og borgmesterkandidat begår mailbrøler

    månedsvis har RUC stået fast på, at de har overholdt alle regler, alt imens debatten om de mange studerende fra Bangladesh har taget til i stormstyrke. I weekenden kom Mette Frederiksen med ”et helt vildt” udfald mod det gamle hippieuniversitet. Nu har RUC pludselig udskiftet deres bestyrelsesformand og lavet det ”ultimative knæfald” for statsministerens kritik. Alligevel kan de ikke være sikre på at være fri af krogen, siger panelet.

    Vi taler også om Venstre i Odense, hvor borgmesterkandidaten kom til at begå noget af en mailbommert lige op til kommunalvalgkampen.

    Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Mikael Baden, Friday

    Vært og redaktør: Marie Nyhus

    Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

    Klip og lydmix:  René Slott
    Musik: Christian Schødts-Sørensen
     

     

    37 min

About Budskab

From the publisher's feed

Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på…

More shows like Budskab

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

34 Listeners

Magten by DR

Magten

17 Listeners

Altinget Ajour by Altinget

Altinget Ajour

8 Listeners

Genstart by DR

Genstart

102 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Småt Brændbart by Anna Thygesen, Podads

Småt Brændbart

8 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

4 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

4 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

6 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Tabloid by DR

Tabloid

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners