Christiansborg på 10 minutter

Christiansborg på 10 minutter

By Avisen Danmark x JFM LydNewsPolitics
Download on the App Store

Christiansborg på 10 minutter episodes

  • De Radikale har været til grin og er blevet latterliggjort
    Det er præcis tre måneder siden, at danskerne sammensatte et nyt Folketing. Men skulle danskerne stemme i dag, ville mange sætte krydset et helt andet sted. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker ned i de nyeste meningsmålinger for at evaluere de første tre måneder af denne valgperiode. Her vender de blandt andet de tre regeringspartiers deroute samt det brændemærke, som både De Konservative og De Radikale stadig render rundt med. Derudover ser de to politiske nørder nærmer på SF. For mens partiet i forrige valgperiode stod side om side med Socialdemokratiet, har vi allerede set de første antydninger af, at SF vil have en langt friere og rødere rolle i den kommende tid.
    46 min
  • Nye Borgerlige er et bombekrater
    Er Nye Borgerlige i gang med at nedsmelte, eller kan der på den anden side af formandsskiftet være en ny storhedstid for partiet? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – diskuterer i denne uges podcast fremtiden for højrefløjspartiet efter, at stortalentet Mikkel Bjørn Sørensen forleden skiftede fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti, og Lars Boje Mathiesen er den eneste, der har meldt sig som arvtager efter Pernille Vermund.
    Derudover dykker de to politiske nørder også ned i Venstre, hvor partiets bagland knirker og knager på grund af de svære beslutninger den første måneds tid som regeringsparti. Og så beretter Kasper Løvkvist om sine oplevelser i Ukraine, fordi han i sidste uge sammen med udviklingsminister Dan Jørgensen (S) rejste til det krigshærgede land.
    48 min
  • Lidegaard er Andebys Anders And – men Rip, Rap og Rup smider altid grus i maskineriet
    Dansk politik er så småt ved at komme op i gear igen efter juleferie og regeringsdannelse. Men det er stadig kun et emne, der rigtigt kan få sindene i kog: Fjernelse af en helligdag. Men insisterer Mette Frederiksen og resten af regeringen på at ville fjerne en helligdag, når det er så upopulært?
    Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – kommer med fire grunde til, at regeringen gennemtrumfer forslaget og fjerner en helligdag i 2024. Derudover diskuterer de to politiske nørder, hvordan to af Folketingets mindste partier – De Radikale og Nye Borgerlige – kommer videre efter dårlige valg og uro om de to partiers ledelser.
    54 min
  • Mødommen er taget på Dansk Folkeparti
    Selv om der har været juleferie i dansk politik, er der masser at tale om i den første udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – ’Politik med Løvkvist & Dall’. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ganske opsigtsvækkende blevet frikendt for dokumentfalsk og EU-svindel, men partiets mødom er blevet taget, mener den ene halvdel af Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall.
    Derudover vender de to politiske nørder naturligvis statsministerens nytårstale og de nye ministre, som blev udnævnt lige før jul. For har Jakob Ellemann-Jensen solgt Venstre alt for billigt?
    59 min
  • Den nye regering er et politisk misfoster
    Danmark har fået en ny regering - en SVM-regering. Det ‘politiske misfoster’, som den ene halvdel af Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - kalder den nye regering, har præsenteret sit grundlag, og det er udgangspunktet for denne uges udgave af ‘Politik med Løvkvist & Dall’. Her diskuterer de to politiske nørder også, hvorfor De Radikale ikke kom med i regeringen.
    51 min
  • Ellemann er klar til at hoppe i kanen med Mette Frederiksen
    Der er breaking news, mens Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – optager denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. For midt under udsendelsen bliver det offentliggjort, at SF forlader regeringsforhandlingerne. Konsekvenserne af det analyserer de to politiske nørder naturligvis, men derudover kommer de også omkring en billedanalyse af Martin Lidegaards seneste billeder på Facebook, og en analyse, hvordan Jakob Ellemann-Jensen har gjort klar til at hoppe i kanen med Mette Frederiksen. Der er ingen vej tilbage for Ellemann, konkluderer Løvkvist og Dall.
    43 min
  • Er Messerschmidt færdig som DF-formand, hvis han dømmes for svindel?
    Mens regeringsforhandlingerne stadig foregår på Marienborg og i Statsministeriet er dansk politik i denne uge rykket til Retten på Frederiksberg, hvor DF-formand Morten Messerschmidt kæmper for sit politiske liv. For er han færdig som formand for Folketingets mindste parti, hvis han dømmes for svindel og dokumentfalsk i den såkaldte Meld og Feld-sag? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, diskuterer DF-formandens fremtid i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.
    Derudover analyserer de to politiske nørder den virkelighed, som kommer til at vente både Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V), hvis de trækker deres partier med ind i en regering hen over midten – for så venter der hård oppositionspolitik fra de gamle venner i både rød og blå blok, lyder analysen fra Løvkvist og Dall.
    56 min
  • Nu slutter Mette Frederiksens studiekreds – og en midterregering rykker nærmere
    I dag blev 11 til 8, da kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) hældte Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige ud af forhandlingslokalet. Dermed er der otte partier tilbage, og sonderingerne går ind i reelle forhandlinger om en regering hen over den politiske midte.
    Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer konsekvenserne af dagens udmelding fra den fungerende statsminister, og samtidig kaster de to politiske nørder sig over lidt substans: Hvilke politiske knaster er der mellem Venstre og Socialdemokratiet? Derudover spekuleres der i, hvilke ministerier Mette Frederiksen for alt i verden vil holde på socialdemokratiske hænder.
    58 min
  • DF har fået ny ”hemmelig” kronprins
    De fik sig lige kæmpet op over spærregrænsen ved folketingsvalget, og nu er Dansk Folkeparti allerede – i det skjulte – i gang med at ændre på partiets top. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i to af højrefløjens partier: Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. For har DF’s Morten Messerschmidt fået en ny kronprins, og hvorfor bejler Nye Borgerliges Pernille Vermund så heftigt til De Radikale? Derudover vender de to politiske nørder naturligvis også de regeringsdrøftelser, der aldrig ser ud til at ende. For er der overhovedet tilstrækkelig tillid blandt toppolitikerne til at indgå i et forpligtende regeringssamarbejde på tværs af midten?
    32 min
  • Hvilken regering ender Mette Frederiksen med?
    Det helt store spørgsmål, som enhver samtale på Christiansborg i disse dage begynder med: Hvordan tror du, regeringsdrøftelserne ender? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – dykker i denne uges episode af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i Mette Frederiksens muligheder for at danne en bred regering henover midten, og hvilket politisk fundament en sådan regering i så fald skulle bygge på.
    44 min

About Christiansborg på 10 minutter

From the publisher's feed

En podcast for politiske nørder: Få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, der gør dig klogere på dansk politik.