Christiansborg på 10 minutter

Christiansborg på 10 minutter

By Avisen Danmark x JFM LydNewsPolitics
Download on the App Store

Christiansborg på 10 minutter episodes

  • Pape uddeler gaver til Mette Frederiksen
    Så trådte De Konservatives Søren Pape Poulsen endelig ud af skyggen og annoncerede sit statsministerkandidatur. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – tog til partiets sommergruppemøde i Nordsjælland, hvor De Konservative fremlagde en ny 2030-plan. En plan, der er fyldt med gaver til statsminister Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet, lyder analysen fra de to politiske nørder, som også kommer ind på Venstres Søren Gades comeback i landspolitik.
    49 min
  • Får vi et hurtigt folketingsvalg – og er det en fordel for Inger Støjberg?
    Dansk politik er kommet tilbage fra sommerferie i meget høj fart! De Radikale holder fast i deres ultimatum om folketingsvalg senest ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober, og meningsmålingerne spår Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne hele 10-11 procents opbakning blandt vælgerne. Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – analyserer den aktuelle politiske situation, og vi får også deres bud på, hvornår valgdagen bliver.
    56 min
  • Sommerspecial: Rosa Lund
    Hvordan tackler man det nederlag, det altid er for en politiker, når vælgerne fravælger en, så man ikke bliver genvalgt? I 2015 skulle Enhedslistens Rosa Lund tacklede sådan en deroute – og det gjorde hun ved at gå i byen. Hun festede sorgerne væk. I dag er hun tilbage på Christiansborg, og hun har en fremtrædende position i Enhedslisten, som på tredje år er støtteparti for den socialdemokratiske etpartiregering. I denne sommerspecial fortæller hun Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – om både sin personlige nedtur, og hvorfor Enhedslisten egentlig stadig mener, at Mette Frederiksen er den bedste til at lede landet.
    52 min
  • Sommerspecial: Andreas Steenberg
    Da De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, omkring jul og nytår annoncerede, at partiet ikke kan støtte en etpartiregering efter næste valg, gjorde hun dansk politik alt andet end kedeligt. For hvordan blev den melding modtaget hos statsminister Mette Frederiksen (S)? Alligevel er det De Radikales politiske ordfører og finansordfører, Andreas Steenbergs, ambition at gøre dansk politik kedeligt. Det skal blandt andet ske ved et bredere samarbejde hen over midten, hvor de ”gamle” partier bliver enige om store reformer af samfundet – uden at yderfløjene får indflydelse. Hør ham uddybe den ambition, når han drikker en øl sammen med Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – i denne sommerspecial af ”Politik med Løvkvist & Dall”.
    54 min
  • Sommerspecial: Kaare Dybvad Bek
    Da daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) fik lyst til at lave noget andet end politik, betød den efterfølgende rokade, at Kaare Dybvad Bek skulle forlade sit elskede Indenrigs- og Boligministerium til fordel for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Da Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – møder Kaare Dybvad Bek til en snak om politik over en øl, fortæller han blandt andet om, at han er ved at få planlagt en tur til Rwanda – et land, som regeringen ønsker at lave en aftale med om et modtagecenter for asylansøgere.
    Han fortæller også om sine personlige, politiske ambitioner, som lægger uden for det nuværende Udlændinge- og Integrationsministerium, og så får vi også den tidligere indenrigsministers bud på, om regeringen i virkeligheden har sejret sig selv ”ihjel” på debatten om land og by.
    1 hr 4 min
  • Sommerspecial: Sophie Løhde
    Selv om vi kun er tre år inde i den nuværende valgperiode, har den været ganske vild. Både når det gælder politikken, hvor corona-krisen og Ukraine-krigen har ført store politiske beslutninger med sig, men også når man kigger ud over det politiske landskab i Danmark. Det forventes, at 15 partier vil være opstillingsberettigede ved næste folketingsvalg – og to af de nye partier, der er er kommet til, vil have formænd, som tidligere var en del af Venstres ledelse – nemlig Lars Løkke Rasmussen for Moderaterne og Inger Støjberg for Danmarksdemokraterne.
    Den udvikling bekymrer Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde. Det fortæller hun Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – i en sommerspecial af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall”. Løhde ønsker en diskussion af, om det er for nemt at blive opstillingsberettiget, og om politik er meget et personligt projekt mere end et ideologisk projekt.
    1 hr
  • Er Støjberg den nye dronning af Jylland?
    Venstres tidligere næstformand og mangeårige minister, Inger Støjberg, har lanceret sit nye parti – Danmarksdemokraterne. Men er der overhovedet brug for et nyt parti på højrefløjen? Hvilken betydning får Danmarksdemokraterne for blå blok? Og lukker og slukker Dansk Folkeparti nu? Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – vender denne uges helt store politiske nyhed i denne episode af podcasten ”Politik med Løvkvist & Dall” – for har Jylland fået en ny politisk dronning i Inger Støjberg?
    46 min
  • Messerschmidt går woke og S går bananas
    Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – er taget til Folkemødet på Bornholm, hvor de følger med i de politiske udmeldinger, der altid kappes om at få mest opmærksomhed på klippeøen. Udover stemningsrapporten fra Allinge vender de to politiske nørder også to markante politiske udmeldinger fra denne uge: Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt lanceret en ”anti-woke”-kampagne og Mette Frederiksens loyale ministre – Peter Hummelgaard og Mattias Tesfaye – langer ud efter de borgerlige underminere tilliden til samfundets bærende institutioner. Hør mere om, hvad det går ud på, mens blæsten suser fra molen i Allinge.
    34 min
  • Mette Frederiksens nysgerrighed på de borgerlige er et bluffnummer
    Efter en periode, hvor dansk politik har været i dvale på grund af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, strøg tempoet i den grad i vejret på grundlovsdag: Statsminister Mette Frederiksen (S) er pludselig ”nysgerrig” på muligheden for at danne en flerpartiregering henover midten i dansk politik, mens Lars Løkke Rasmussens lancerede sit nye politiske projekt, Moderaterne, med en melding om, at han ikke kan støtte en regering, som ikke er dannet hen over midten.
    Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, analyserer de markante meldinger fra to af de mest erfarne politikere på Christiansborg.
    59 min
  • Valget rykker tættere på efter klart ja
    Onsdagens folkeafstemning gav et historisk stort ja, men hvor stiller det dansk politik?
    Det – og meget andet – dykker Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall – ned i i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”. For kan Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, udnytte ja’et til at blive den foretrukne statsminister-kandidat i blå blok? Har Morten Messerschmidt mistet magien – og hvad sker der egentlig med Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg? Og er EU-modstanden på venstrefløjen fuldstændig forsvundet?
    Spørgsmålene står i kø, og de to politiske nørder forsøger at give de bedste analyser, mens de også filosoferer over, om folketingsvalget rykker nærmere på grund af valgresultatet.
    48 min

About Christiansborg på 10 minutter

From the publisher's feed

En podcast for politiske nørder: Få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, der gør dig klogere på dansk politik.