Claircast - Jette Harthimmer

Claircast - Jette Harthimmer

Download on the App Store

Claircast - Jette Harthimmer episodes

  • Claircast # 35 - Stress og livsstil Christine Feldthaus
    Interview Christine Feldthaus
    Christine Feldthaus er livsstilsekspert og har over 20 års erfaring fra reklamebranchen. Hun er kendt fra tv-programmet "Kender du typen", hvor hun besøger kendte danskeres hjem og gætter på alt fra kaffeforbrug, madvaner, avislæsning til nat-påklædning, yndlingsdyr og feriedrømme.

    Hør hendes historie, om det der fik hende til, fra den ene dag til den anden, at droppe et trygt, godt og højtlønnet job, for at kaste sig ud som selvstændig. Hun siger, at hun ikke var lykkelig, og at hun aldrig var til stede i nuet.

    Vi taler i udsendelsen om livsstil og stress. Hvad er stress, og er der nogle advarselstegn?
    Er stress noget vi skaber, for at fylde det tomrum og den tomhedsfølelse mange af os oplever, eller er vi bange for at kede os? Gør penge os lykkelige eller gør tid?
    Hvad er det der gør, at vi føler at vi skal være tilgængelige og stå til rådighed 24 timer i døgnet, og har vanskeligt ved at slukke for mobilen og lade være med at tjekke mails?
    Hvad med de mange forventninger der ligger som en tung dyne hen over os? Hvad med børnene i den hektiske og travle hverdag, og hvorfor er der så mange unge piger der forsøger selvmord? Skal vi ud og realisere os selv, og afprøve vores grænser som Bubber gjorde det med jægersoldaten B. S. Christiansen, eller er Simple Living svaret?

    Hør om sindets fodboldbane, samt Christines Feldthaus gode råd til, hvordan vi kan begynde at sige nej og skabe mere tid til os selv.

    Interviewet varer 47 minutter, og med Christines virkelig sjove, til tider provokerende holdninger, samt hendes snak i turbofart, får man sandelig mange ord og tanker med på vejen.
    Lydfilen har nr. 35 og du kan høre den på harthimmer.dk/podcast

    Omtalte links: Christine Feldthaus hjemmeside
    Er du stresset? Klik her for at læse om hvem der er i risikogruppen, og hvad du kan gøre for at undgå stress.

    Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 34 - Pilates Jessie Lee
    Interview Jessie Lee
    Jessie Lee er uddannet balletdanser ved Det Kgl. Teaters Balletskole, og hun har danset hos English National Ballet, Hamburg Balletten og Den kgl. Ballet. Hun har efterfølgende i London uddannet sig til pilatesinstruktør hos den kendte Allan Herdman.
    En alvorlig skade, og en operation i foden, fik hende til at bruge pilates, og hun fik dermed øjnene op for et fantastisk redskab.
    Hun har mere end 20 års erfaring med Pilates metoden og har siden 1996 undervist mennesker fra mange forskellige baggrunde lige fra elite sportsfolk, dansere, operasangere og skuespillere til almindelige motionister og alle, der har lyst til at forbedre deres helbred og generelle livsstil. Hun har specialiseret sig i rehabilitativ Pilates træning. Vi skal høre om hvad Pilates er, hvad det kan bruges til og hvordan det kan indgå som en sundere livsstil i vores hverdag.
    Vi kommer også kort rundt om Gyrotonic.

    Lydfilen varer 46 minutter og har nr. 34 Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Links: Jessie Lee og Allan Herdman

    Interviewet er lavet af og tilhører:  Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 33 - Sorg og tab Ilse Johnsen
    Interview Ilse Johnsen
    At miste et barn, sorg, krise, magtesløshed, hvordan kommer man videre i livet, når man har mistet den man elsker?
    Hør Ilse og Kjeld Johnsens historie om den aften i marts måned, hvor de mistede Janne i en trafikulykke.

    Befinder man sig i en stor sorg, er det ofte naturligt at søge på nettet, samt låne bøger der omhandler emnet. Det kan være vigtigt i sin egen sorgproces at høre, hvordan andre kom videre. Jeg har lavet dette interview, fordi jeg tror at man har brug for at "møde" / høre om eller læse om andre der har været igennem det samme - for at få et håb om, at der er en vej igennem sorgen og smerten.

    I interviewet kommer vi blandt andet rundt om følgende:
    Hvad har man brug for fra venner og familie i en sådan situation? Hvordan kommer man tilbage til jobbet og til hverdagen? Dagligdagen. Smerten. Krisehjælp. Præsten. At tage billeder. At gå til fest. Et nyt syn på livet. Overvejelser omkring selve begravelsen. Åndelig og spirituel interesse. Forældrenes kontakt til Janne via medier, eller når Janne selv forsøgte at give tegn fra sig.

    Ilse og Kjeld har udgivet gratis bogen "Janne - beyond life" eller på dansk "Janne er ikke mere", både for at bearbejde processen, men også for at kunne hjælpe andre.
    Bogen er i to dele. Første del handler om den sorg de oplevede.
    I bogen deler de deres private tanker og følelser, og fortæller hvordan Janne var som person og de gengiver de digte, som de fandt efter hendes død. I digtene er det som om , Janne forudsiger sin egen død.
    Bogens anden del handler om de mange uforklarlige oplevelser de kom ud for efter Jannes død.
    De beretter om meddelelserne de modtog gennem medierne
    Marion Dampier-Jeans, Nita Saunders og Billy Cook.

    Bogen slutter med "En Guided Oplevelse" af mediet Graham Bishop

    Lydfilen varer 64 minutter og har nr. 33. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Sorg-Bøger der kan anbefales: Litteraturliste_1 samt Litteraturliste_2

    Links: Forældreforeningen Vi har mistet et barn.

    Sorggruppe i København: v/Psykolog Anette Espeland, Tlf: 39270037
    Hendes hjemmeside

    Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer

    Du kan på min hjemmeside også høre mine interviews med de to omtalte medier Marion Dampier-Jeans samt det engelske medie Billy Cook.
    0 min
  • Claircast # 32 - Numerolog Annet Kofoed
    Interview Annet Kofoed
    Numerologi. Hvad er numerologi og hvad kan det bruges til?
    Jeg har fået besøg af numerolog Annet Kofoed, som er en af Danmarks førende og mest erfarne indenfor numerologi.
    Hvilke forandringer kan der ske, hvis man ændrer sit navn? Kan man få et lettere, bedre eller et mere lykkeligt liv ved at hedde noget andet?
    Er det sådan, at hvis man har en uheldig bogstavkombination, så vil man være forfulgt af uheld og have megen modgang i sit liv? 
    Kan man blive lykkelig, rig eller slippe af med en depression eller en sygdom ved et navneskifte?
    Vil alle der går til numerolog, og får lagt sit numeroskop, gå hjem med et nyt navn? Kan en numerolog spå om fremtiden eller se om et par passer sammen?
    Du får i dette interview hele historien om hvordan Annet Kofoed kom i gang.

    Lydfilen varer 65 minutter og har nr. 32 Du kan høre den på harthimmer.dk/podcast

    Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 31 - Simple Living 2: Gitte Jørgensen
    Interview Gitte Jørgensen
    Mangler der noget i dit liv, men du ved ikke hvad? Føler du, at det hele ser godt ud, men det bare ikke føles sådan inde i dig? Hvordan finder man enkeltheden i sit liv? Hvordan er du tro mod dig selv? Hvordan kommer man af med tomhedsfølelsen? Hvordan finder man sin soul mission?
    Jeg har inviteret Gitte Jørgensen der er journalist, forfatter og simple living coach ind for at give svar på disse spørgsmål.

    Dette er mit andet interview med Gitte. Har du lyst til at høre det første (marts 2006), så klik dig ind på lydfil nr. 9 hvor vi taler om simple living og filosofien bag. Desværre havde jeg den gang ikke så gode optage / lyd muligheder.

    Gitte Jørgensen har udgivet og været redaktør på flere bøger ("Her er da meget fedt men...", "Hvad er det kvinder vil?", "Du kan bare vente dig", "Den nye f@milie", "simple-living.dk", "Simple living - sådan gør du"), og holder kurser, workshops og foredrag i både Danmark og Norge. Desuden skriver hun blandt andet for Alt for Damerne.

    Lydfilen varer 33 minutter og har nr 31. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Du kan kontakte hende på: www.gittejoergensen.dk

    Emnerne vi kommer rundt om denne gang, passer fint sammen med mit foredrag "Skab det du ønsker dig" - som du kan høre i lydfil nr 30.

    Interviewet med Gitte Jørgensen er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 30 - Skab det du ønsker dig - Jette Harthimmer
    Skab det du ønsker dig Du får i dette foredrag, tips til at realisere dine ønsker, samt gode råd om, hvordan du øger din chance for at vinde i lotto, tiltrække din drømmepartner, rydde op i en vanskelig relation og meget mere.
    Hvordan tiltrækker du og skaber dine mål? Hvad kan der ske, hvis du ikke er specifik nok med dine ønsker? Hvordan kan det være, at der er ønsker der ikke går i opfyldelse? Hvor lang tid går der, fra man har ønsket og til det manifesteres?
    Hvordan visualiserer man? Du får også informationer om de faldgruber du kan ryge i.
    Desuden får du svar på følgende: Har jeg været til the hos Dronningen?
    Har hjernen et "ikke" filter?

    Lydfilen varer 52 minutter og har nr 30. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Dette foredrag er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer

    Et lille udpluk af øvrige foredrag af Jette Harthimmer.

    Foredrag nummer:
    01. "At springe ud som clairvoyant" (29 min)
    02. "Etik og ansvar som behandler" (25 min)
    05. "Usynlige hjælpere i hverdagen" (32 min)
    06. "Clairvoyance/intuitions kursus- er det noget for dig" (10 min)
    10. "Hvad er formålet med dit liv" (35 min)
    15. "Hvad ser man som clairvoyant" (19 min)
    21. "En guided meditation - et pusterum i hverdagen" (20 min)
    30. "Skab det du ønsker dig" (52 min)
    42. "Er du lykkelig?" (41 min)

    Du kan høre mange flere inde på hjemmesiden. 
    0 min
  • Claircast # 29 - Zoneterapeut Tommy Aagaard Petersen
    Interview Tommy Aagaard Petersen Naturmedicinsk Kursuscenter var én af de første skoler herhjemme, hvor man kunne uddanne sig til zoneterapeut. Skolen blev stiftet i 1979 af Tommy Aagaard Petersen og Gitte Hellstrøm.
    Skolen har altid gjort meget ud af at stå for "kvalitet og godt håndværk" og sørger for, at eleverne har fundamentet i orden, når de efter endt uddannelse, står med kursusbeviset i hånden.
    Hør Tommys historie, og hvordan han fik idéen til skolen. Han er underholdende, troværdig og sjov, men der er ingen tvivl om, at han ved hvad han taler om. Han har et højt fagligt niveau og han udstråler kompetance.
    Han har rejst rundt i mange dele af verden. Dette som oftest, når han kedede sig og havde mistet sit fokus. På en sådan rejse, genfinder han glæden og sætter nye mål i livet.
    Med årene kom flere uddannelser til, blandt andet til øreakupunktør og kropsmassør.
    Hvert år, er der mange lærere der bruger skolen til alt fra healing til fødselskurser.
    Vi kommer i udsendelsen også rundt om spørgsmål som: Hvad er zoneterapi, massage og øreakupuntur godt for? Hvad består uddannelsen af?
    Man har mulighed for gratis at følge undervisningen i en periode, inden man beslutter sig for, om uddannelsen er noget for en.
    Desuden kan man altid vende tilbage og gratis følge kurser, som man tidligere har deltaget i.
    På skolen kan man for næsten ingen penge, få behandling af eleverne.

    Lydfilen varer 35 minutter og har nr. 29. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Du kan læse mere på følgende link:Naturmedicinsk Kursuscenter

    Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 28 - Jordemoder Nina Stork
    Interview Nina Stork
    Hvad gør man, hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan blive gravid på traditionel vis? Jordemoder Nina Stork åbnede i 1999 Stork Klinik for at hjælpe denne gruppe kvinder, og siden har både kvinder fra Danmark og mange andre lande i Europa, taget rejsen til Egilsgade i København, for at blive hjulpet. Indtil videre er der kommet omkring 900 børn til verden via klinikken.
    I udsendelsen vil du høre Nina fortælle sin egen historie, og vi skal høre om, hvilke tanker og overvejelser man bør gøre sig, inden man lader sig inseminere, gå i IVF behandling, og om hele det forløb man skal igennem. Vi taler også om, hvordan det er for de børn, der kommer til verden uden en far.
    Hvornår skal barnet have at vide, at det er et donorbarn? Kan barnet få oplyst navnet på donoren?
    Er der kvinder klinikken siger nej til at inseminere? Er der en aldersgrænse?
    Betyder kost og levis noget, hvis man ønsker at blive gravid?

    Lydfilen varer 58 minutter og har nr 28. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Kontakt: StorkKlinik
    http://www.storkklinik.dk/
    http://www.jordemoderklinikken.dk/

    Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 27 - Ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen
    Interview Eva Lydeking-Olsen Taler man om kost og ernæring, kommer man ikke udenom ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen. Hun har forsket i 25 år om dette emne, og hun har udgivet ikke mindre end 10 bøger og underviser i emnet. Hvad er sund mad? Kan maden støtte os i at leve i overensstemmelse med vores formål med vores i liv? Kan den bruges som et redskab til spirituel udvikling? Hvad har kost og karate med hinanden at gøre? Vidste du, at nogle danner morfin ud af mælkeprodukter? Hvordan ved man, hvad rette kost er? Er der mad der dræner dig for energi, mens noget andet gør dig høj? Hvad får man ud af at gå til en ernæringsterapeut? Vi skal høre om "Institut for optimal næring" og uddannelserne til kostvejleder og ernæringsterapeut. Hvad så efter uddannelsen?

    Lydfilen varer 44 minutter og har nr 27. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Du kan læse mere på følgende link: Institut for optimal næring
    Eva Lydeking-Olsen har skrevet flere bøger. Blandt andet: "Stærke knogler hele livet", "Er du følsom", "Optimal næring", "Kreativ hverdagsmad og helbredende kostvaner", "Har du svamp?", "Ny næring, mad og terapi".
    Disse bøger er udgivet på Forlaget Klitrose, hvor du kan finde en komplet oversigt.

    Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer
    0 min
  • Claircast # 26 - Healer Martin Brofman
    Interview Martin Brofman
    English episode of Claircast. I am interviewing American healer Martin Brofman. Many years ago, when Martin made his living designing computer systems on Wall Street he was diagnosed with terminal cancer and only a few months left in which to live. This changed his life. He created the very succesful Body Mirror System and he has trained over 60.000 people in this, as well as held numerous other seminars, including one on improving one's sight. He is the author of several books and has produced a number of CD's for self-healing and meditation. We touch on a number of issues such as "Do we create our own illness?" "Are there special characteristics in our attitudes and beliefs that contribute to this?" "Does all illness begin in consciousness?" "Can anything and anyone be healed?" "What about a bad marriage?" "Can a person toss away his or her glasses after just a two-day seminar?" and more. It was exciting for me to hear Martin's answers to these and other questions and listen to him tell about his own view of healing and how we create imbalances in our bodies and in our lives. Visit Martin Brofman website

    Du møder her Martin Brofman, der for mange år siden arbejdede med at designe computersystemer på Wall Street, men stillet overfor diagnosen uhelbredelig cancer, og med kun nogle få måneder tilbage at leve i, vendte han op og ned på sit liv. Han skabte det meget succesfulde Body Mirror System, og han har undervist mere end 60.000 i dette, samt hans synsforbedringskursus. Han er forfatter til flere bøger og har lavet en række cd´er til selvhealing og meditation.
    Vi kommer blandt mange emner rundt om: Skaber man selv sin sygdom? Er der særlige karaktertræk i vores holdninger og overbevisninger, der kan være med til at skabe sygdomme? Begynder al sygdom i vores bevidsthed? Kan alt heales? Kan et dårligt ægteskab? Kan man efter et 2 dages kursus smide brillerne?
    Det er meget spændende at høre Martins svar på mine spørgsmål, men også om hans eget syn på, hvorfor og hvordan vi skaber ubalancer i vores krop og i vores liv.

    Lydfilen varer 56 minutter og har nr 26. Hør den på harthimmer.dk/podcast

    Du kan læse mere på følgende links: Martin Brofman Vil du læse en dansk artikel om: Hvorfor kaldes øjenene vinduerne til vores sjæl?

    Følgende af hans bøger, er udgivet på dansk:
    "Genvind dit normale Syn", "Bedre Syn ved Bevidsthedsændring", "Alt kan heales"
    Hans guidede CD´er fås kun på engelsk: "Stay in the White Light, and Dream", "Healing Vibrations", "You Know You Are A Healer", "The White Light Vision Improvement"

    Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer
    0 min

About Claircast - Jette Harthimmer

From the publisher's feed

Foredrag og interviews produceret af Jette Harthimmer

More shows like Claircast - Jette Harthimmer

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah by Mannah

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah

2 Listeners

Soultalk - Kisser Paludan by Kisser Paludan

Soultalk - Kisser Paludan

2 Listeners