SUNDAYS PODCAST #45: MIO -VORES MIO!
Ugens store historie: Vi hylder en legende! -Og taler om derby.
Velkommen til Copenhagen Sundays ugentlige podcast.
Så har vi igen været i studiet for at optage podcast. Og denne torsdag var smilene lidt bredere end normalt. Det skyldtes naturligvis blandt andet, at F.C. København søndag gav bif en syngende lussing i superliga-derby nummer 100.
Samtidig skete der ting og sager rundt om kampen - som vi ikke smilede af - og så har løverne hentet en ny keeper.
Men, men, men, vi tog røven på Mio og lavede et program, som mest handlede om ham. Ugens spiller denne uge er nemlig F.C. København-debutant nummer 45 - Michael Mio Nielsen. Tidligere FCK-anfører, Legende Club-medlem, ansvarlig for den første FCK-talentafdeling, School of Excellence og meget mere.
Under vejs stikker Hilda og Flemming Østergaard hovedet ind - og vi ringer til Mio tidligere kollega Sune Smith-Nielsen, der nu leder FCK Talent.
Vi runder også historien, weekendens derby-sejr - og balladen, Daramy og Zecas comeback.
Vi taler også om mad, af et utal af indlysende grunde, særligt fordi vi har Hello Fresh som partner på podcasten denne sommer. Hvis du vil prøve den smarte madleveringstjeneste kan du benytte rabatkoden HELLOFCK. Med den kan du få op til 725,- kr. rabat - eller 30% rabat på første og anden kasse og 10% rabat på tredje og fjerde kasse. Prøv det - David er vild med det.
02:11 FCK-legenden Michael Mio Nielsen - en hyldest.
46:04 25 år er gået - vi tager lidt forskud på en derby-sejr
52.52 En masse nyt - derby-sejr, Ballade, Mo, Zeca
Episoden er optaget i Parken, torsdag den 11.8.2022.
Værter: Michael Mio Nielsen, Jan Eliassen, Michael Rachlin og David E. Bastian-Møller.
Podcast fra Copenhagen Sundays.