
Sign up to save your podcasts
Or


Vi får SVM-regeringens klimaminister Lars Aagaard (M) på besøg til et interview om regeringens initiativer for at nedbringe Danmarks klimabelastning og sikre fremtidens behov for mere og grønnere energi.
Indimellem kommenterer vi også ugens gang i dansk politik og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.
En række borgerlige stemmer har taget initiativ til en ny uafhængig værdipolitiske tænketank ”Prospekt”, der blandt andet vil kaste sig over emner som aktiv dødshjælp og unges mistrivsel. Vi taler med en af initiativtagerne, Morten Bangsgaard, der er tidligere generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold, vurderer valgforsker og professor i statskundskab, Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet. Hans analyse viser, at en det en særlig afgrænset, men stor gruppe af danskere, der i stigende grad vælger demokratiet fra.
EU-kommissionen lægger op til en hårdere kurs overfor Kina. Tirsdag skrev to analytikere fra Tænketanken Europa i en kronik i Børsen, at EU fremover vil have lov at vurdere, om europæiske virksomheder sætter kontinentets sikkerhed på spil, når disse etablerer forsyningskæder i f.eks. Kina. EU skal have mulighed for at forbyde virksomheders outsourcing, hvis det ses som en trussel mod Europas sikkerhed. Derudover pønser Kommissionen bl.a. på at indføre ny screening af udenlandske opkøb i EU. Vi får en af kronikkens forfattere, analytiker Rasmus Egmont Foss, i studiet.
På Folkemødet erklærede statsminister Mette Frederiksen sig som tilhænger af ”aktiv dødshjælp”. »Det handler om værdighed i den sidste tid i livet” sagde hun, men understregede samtidigt, at regeringen ikke har et lovforslag om det på vej. Venstres Jan E. Jørgensen er også af tilhænger af idéen, der dog møder modstand fra borgerlig debattør og sognepræst Marie Høgh, der er med på telefon fra Thorsminde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Statistikken taler sit klare sprog: Medlemstallet til Folketinget faldt i 2022 over hele landet til 72 pct., men mest i København til 54 pct., hvor medlemmer af folkekirken spås at udgøre et mindretal om fem år. Kan eller bør man politisk gøre noget for at vende udviklingen? Vi spørger kirkeordførerne Kim Aas, Socialdemokratiet med på en telefon fra Folkemødet og Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne
Økonomisk ulighed mellem mennesker viser sig i sygdomme herunder kroniske sygdomme, når for eksempel mænd med de laveste indkomster lever cirka ti år kortere end mænd med høj indkomst. Og denne ulighed vokser. Derfor er blandt andet Dansk Erhverv blandt de organisationer, der i en kronik er kommet med en række konkrete anbefalinger til Sundhedsminister Sophie Løhde. Vi taler med Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for Dansk Erhverv.
Ukraine har fået gang i sin modoffensiv. Søndag blev en god dag, hvor mange landsbyer blev befriet, men hvad ved vi egentlig om Ukraines strategi herfra? Og hvad er reaktionen i Moskva på de indledende ukrainske sejre? Vi taler med lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Åh nej! Nu gik det ellers lige så godt for dansk økonomi! Jesper Pedersen, der er seniorøkonom i investeringsfirmaet Formuepleje er ikke i tvivl om, at festen snart er forbi, og at en økonomisk nedtur venter med stigende arbejdsløshed og tab af velfærd for husholdningerne og tab af produktion for virksomhederne. Hvorfor rammer denne recession os nu? Pedersen er gæst i studiet.
Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno eller www.facebook.com/corduaogsteno
Der er Folkemøde på Bornholm, men der sker også andet i dansk politik. Vi samler op på begivenhederne og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.
Vi er ved at gøre selvskade på det danske demokrati, mener Per Stig Møller. Der må simpelthen skabes en ny struktur, der tvinger regering og folketing til at tænke, lytte og forhindre fejl, før de lovgiver. Derfor bevarer så mange lande det andetkammer, som Danmark afskaffede i 1953. Der er ikke andet at gøre end at genopfinde et andetkammer. Vi taler med Per Stig Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
EU-domstolen er korrupt. Denne ganske opsigtsvækkende kommentar kom fra den polske justitsminister Zbigniew Ziobro efter, at Polen har tabt en sag ved domstolen om det såkaldte ”disciplinær-kammer”, som regeringen har indført for lettere at kunne fyre dommere. Ved siden af har den polske regering også indført den såkaldte ”Tusk-lov”, der også får kritik fra både EU og USA. Vi taler med Polen-ekspert Michael Hardenfeldt.
Justitsminister Tesfaye varsler nu et opgør med skærmtid i landets daginstitutioner så barndommen ikke spildes på nettet, men vil det hjælpe? Og hvad blev der af regeringens varslede tillid til de lokale medarbejdere? Debat mellem børneordførerne for Socialdemokratiet Astrid Krag og for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.
Læreruddannelsen er blevet karakterløs, og de kloge hoveder vælger den fra, fordi de ikke orker at være omgivet af lave ambitioner og middelmådig arbejdsmoral. Sådan skriver en ung lærer, Martin Sidney Langdal Topf i et debatindlæg i Politiken, hvor han giver en forringet læreruddannelse sin del af skylden for Folkeskolens krise. Vi taler med ham.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Liberal politik bør ikke kun handle om topskat og billige biler. Faktisk er den værste fattigdom i Danmark den åndelige. Det og meget mere, mener LA’s formand Alex Vanopslagh, der er aktuel med en ny bog ”Vejen til Ansvar”, hvor han beskriver sit politiske idégrundlag, der bygger på Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Vanopslagh er gæst i studiet.
Hvordan ser regeringen ud hvis Mette Frederiksen bliver NATO-generalsekretær? Ellemann er i knibe i sagen med artilleriudbud. Og så rister vi en rune over programmets mangeårige flittige gæst CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, som Steno både drillende og kærligt kaldte for ”ildvandsøkonomen”. Endelig skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse.
Store områder i det sydlige Ukraine er nu blevet oversvømmet efter, at en dæmning er blevet sprængt ved Dnepr-floden. Meget peger på, at russerne har ansvaret for sprængningen, der har udløst en katastrofe for mennesker og dyreliv. Forinden havde der flere tegn på, at Ukraine var i gang med iværksættelse af en offensiv. Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Spanien skal til parlamentsvalg den 23. juli - fem måneder før tid. Den socialistiske regering under ledelse af Pedro Sanchez står ifølge meningsmålingerne til at tabe magten til den konservative opposition. Vi får en analyse af Spanien-kender Morten Heiberg, professor ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet
Regeringen har i denne uge lanceret et forsvarsudspil på 143 mia. kr., fjernet partistøtte til de helt små partier og lavet en stor aftale om havvindmøller. K har smidt Pernille Weiss på porten som EP-spidskandidat, og spekulationerne om Mette Frederiksens fremtid som statsminister tager til. Vi taler om det hele og prøver at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.
Det går alt for hurtigt i dansk politik. Politikerne bliver stressede og lovgivningens kvalitet lider under det. Det er bare nogle af flere pointer, som Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister (V) og nuværende branchedirektør i DI i en ny bog med titlen ”Lad det gå langsomt”, som udkom i denne uge. Lauritzen er gæst i studiet, og han foreslår også, at man smider pressen ud af Christiansborg og hæver spærregrænsen til fire procent.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skal man have lov at købe sig til et statsborgerskab i EU? Igennem de sidste ti år har EU-lande udstedt 6.000 ”gyldne pas” og 100.000 opholdstilladelser mod betaling. Det vil Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF) have et opgør med, men flere EU-lande er imod. Spanien udsteder stadig ”gyldne pas” til russere. Vi taler med SF-politikeren.
Behovet for en afklaring af rigsfællesskabets fremtid er stigende. Hvad skal det fremtidige indbyrdes forhold være mellem Danmark og Grønland? Vi spørger Grønlandsordførerne Karsten Hønge, SF og Michael Aastrup Jensen, Venstre.
Aldrig har den offentlige økonomi været bedre. Statskassen bugner, og råderummet for politikerne er pludselig blevet endnu større end forventet. Alligevel er der en slange i paradiset. Vi får en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
For et halvt år siden var Danmark på vej i krise. Vi måtte af med Store Bededag. Nu bruger man fem milliarder kr. på sundhedsvæsnet, samtidig med at statskassen fortsat bugner af penge. Og det er jo et problem for SVM, der blev dannet som en kriseregering. Det og meget andet i ugen, der gik i dansk politik, taler vi om, mens vi forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.
De Grønnes dansk-talende leder Robert Habeck, ser ud til at være i krise. Analyse af seneste udvikling i tysk politik af Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger.
Abortspørgsmålet rører på sig igen her 50 år efter, at den frie abort blev indført i Danmark. Denne gang går diskussionen ud på, om man, som Enhedslisten og organisationen Sex og Samfund foreslår, bør hæve grænsen fra at kunne få abort fra 12. uge som i dag til i fremtiden fra 22. uge. Debat mellem Rosa Eriksen, Socialordfører for Moderaterne, der vil hæve grænsen til 18. uge og Mette Abildgaard familieordfører for Konservative, der ønsker at bevare abortgrænsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
SVM-regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har netop barslet med en ny udenrigspolitisk strategi, der beskrives som ”pragmatisk idealisme”. Det var ikke længe, at den gamle strategi, formuleret af den socialdemokratiske forgænger, fik lov at leve. Hvordan stiller S sig til den nye strategi? Vi spørger Jesper Petersen, Socialdemokratiets udenrigsordfører.
For ikke længe siden hang Polen og Ungarn sammen som ærtehalm i europæisk politik. Sammen med de øvrige lande i Visegrad-gruppen var de blevet en ny magtfaktor i EU, mens gamle EU-lande så med skepsis på regeringernes stadigt mere autoritære politik i de to lande. Men siden Ukraine-krigen har landene indtaget forskellige holdninger i forhold til Rusland, og det er gået ud over forholdet, som bliver stadigt værre. Analyse af Journalist og forfatter Vibe Termansen.
Er tiden kommet til, at politikerne bør regulere børns mobiltelefoni og brug af skærmtid? Erhvervsorganisationen DIs topchef forudså for nyligt, at vi er på vej mod en fremtid med mennesker uden harmoni og selvtillid i en aggressiv verden. Debat mellem Andreas Holbak Espersen, Digitaliseringspolitisk chef i DI og Frederik Vad, trivselsordfører, Socialdemokraterne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes politiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.