Sign up to save your podcastsEmail addressPasswordRegisterOrContinue with GoogleAlready have an account? Log in here.
Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes politiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.... more
FAQs about Cordua & Steno:How many episodes does Cordua & Steno have?The podcast currently has 136 episodes available.
May 11, 2023Time 2: Kaarsbo om krigen i Ukraine, Syriens vej ud af isolation og københavnsk boykot af danske virksomheder i RuslandDen årlige parade 9. maj på Den Røde Plads i Moskva blev en tam omgang. Russerne skændes indbyrdes, og der er sprækker i fronten ved Bakhmut. Er det russiske militær ved at krakelere? Hvor langt er vi fra en ukrainsk sommeroffensiv? Vi spørger senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.Syrien er på vej tilbage til Den Arabiske Liga. Lykkes det nu diktatoren Bashar Al-Assad at bryde landets diplomatiske isolation siden borgerkrigen begyndte? Hvad er den politiske status i landet? Analyse af seniorforsker og Mellemøst-kender Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).Et flertal i Københavns borgerrepræsentation vedtog i sidste uge et forslag, som udelukker Rockwool, ECCO samt andre virksomheder, der fortsat driver forretning i Rusland fra at deltage i kommunale udbud, men er det praktisk muligt? Debat i studiet mellem Jens-Kristian Lütken, beskæftigelsesborgmester i København (V), der stillede forslaget og Helle Bonnesen, MF og Medlem af Borgerrepræsentationen for de konservative som stemte imod.See omnystudio.com/listener for privacy information....more54minPlay
May 11, 2023Time 1: Grønland som republik & DF foreslår et vestligt opgør med KinaGrønlandske politikere har i en kommission over længere tid arbejdet med et udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland, hvor den danske kongefamilie fremover ingen rolle får, så landet i stedet bliver en republik. Hvad er tankerne bag? Hvor lang tid er man fra at realisere planerne? Og kan udkastet allerede nu lægge skinner ud, der påvirker nutidens politik? Vi spørger journalist Martin Breum, der har fulgt arbejdet med den ny forfatning.Vi drøfter ugen i dansk politik og skal forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.Dansk Folkeparti mener, at Danmark og Vesten bør indlede et opgør med Kina for brud på internationale regler og for ansvaret for tidens globale krise. Idéen får bred støtte i folketinget. Vi taler med Anders Vistisen medlem af Europa-Parlamentet for Dansk FolkepartiSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
May 04, 2023Time 2: Per Stig om konservatisme i international sammenhæng, Reformkommission vil have flere unge skal på erhvervsskole og Martin Lidegaard om KLAR-alliancenFor nylig gav tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kronik sit bud på, hvordan konservatismen, som politisk ideologi giver mening i en dansk udenrigspolitik. For eksempel at små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage. Den stærke klarer sig fint uden. Vi taler med Per Stig Møller.Reformkommissionen er barslet med endnu et par forslag, der kan effektivisere uddannelsessystemet, sådan at flere unge får en ungdomsuddannelse og at der sker et skifte fra at mange unge går i gymnasiet til at flere prøver kræfter med erhvervsuddannelserne. Medlem af kommissionen professor i økonomi og prorektor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen er i studiet for at fortælle, hvad der ligger bag forslagene.KLAR er en ny reformalliance i dansk politik bestående af Konservative, Liberal Alliance og de radikale. Man har allerede fået bremset regeringens tanker om at fjerne Seniorpensionsordningen, og senest foreslår man øget indvandring af arbejdskraft fra lande udenfor EU. Hvorfor er Martin Lidegaard gået med i denne alliance og hvad er det strategiske sigte med alliancen? Vi spørger Lidegaard, der kommer i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
May 04, 2023Time 1: Engang troede vi på fremtiden & Hvad er politikernes svar på en uddannelsesreform”Engang troede vi på fremtiden – Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os”, er en ny bog af skribent på Weekendavisen Christian Bennike, der er udkommet i denne uge. Han mener, at optimismens tidsalder varede fra 1994 til 2016 eller fra tidsalderen med TV-serien ”Friends” til Brexit. Nu er vi i pessimismens tidsalder, men er der en vej ud? Bennike er gæst.Langt de fleste politikere vil ikke afskaffe 10. klasse. Men hvilke idéer har de så til at reformere ungdomsuddannelserne? Vi spørger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen og Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann.Så skal vi vende ugen, der gik i dansk politik og finde en værdig modtager af Ugens Fidsubamse.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
April 27, 2023Time 2: Nye politiske idéer søges for bedre psykiatri, Velfærdsråd vil skaffe mere arbejdskraft til velfærdssektoren og valg i GrækenlandUgentligt hører vi om kriser i psykiatrien. Der mangler simpelthen beredskab til at kunne tage imod mennesker med akutte angstanfald. Hvad vil politikerne gøre ved det? Har de mon ideer til forbedringer af den psykiatriske behandling eller er det kun et spørgsmål om at tilføre flere penge? Findes der nye metoder til forbedring af dette nedprioriterede område. Vi tager debatten med psykiatriordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Horn Langhoff og sundhedsordfører for Liberal Alliance, Louise Brown. Hvordan får man flere hænder til velfærdssektoren, der i disse år akut mangler arbejdskraft? Det er et af de problemer, som Velfærdsrådet under Dansk Erhverv, forsøger at komme med løsninger på med 12 anbefalinger til politikerne. Velfærdsrådet består af folk fra mange forskellige organisationer og en af dem er Christina Grøntved, der er adm. direktør for Center for Autisme. Grækenland går til valg 21. maj, hvor den konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis søger genvalg. Det sker på baggrund af en national togkatastrofe og skandale, hvor 57 studerende omkom. Men hvordan går det med økonomien i det gældsplagede land? Og hvordan ser det ud med flygtningetilstrømningen fra Tyrkiet? Vi spørger leder af Det danske kulturinstitut Mogens Pelt.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
April 27, 2023Time 1: Brug for ny aftale om dansk Europa-politik & svære forhandlinger venter før Ukraines EU-optagelseVenstres formodede spidskandidat Morten Løkkegaard kræver nu, at regeringen kommer med en ny Europa-politik. Der er der ”akut behov” for, mener han og peger på, at der kun er et år til næste Europa-Parlamentsvalg. Men har han selv et bud på en ny dansk Europa-politik? Vi spørger Løkkegaard.Intet tyder på en snarlig afslutning af krigen i Ukraine, alligevel forbereder EU sig allerede nu på at optage landet i unionen. Det er dog en meget vanskelig proces, vurderer chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen. For hvilke krav skal EU stille for, at det eksistenstruede land, kan optages? Kan Ukrainere lukkes ind på lempeligere betingelser, end andre ansøgerlande? Medlemslandene er ikke enige om kursen. Brasso Sørensen er gæst i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
April 20, 2023Time 2: Henrik Dahl vil i Europa-Parlamentet, debat om mindre grænsekontrol og Erdogan på valg i TyrkietFolketingsmedlem Henrik Dahl bliver Liberal Alliances spidskandidat ved Europa-parlamentsvalget næste år. Hvorfor vil han nu lægge sine kræfter i Bruxelles og Strassbourg, og hvor står han selv i forhold til EU-samarbejdet?Grænsekontrollen af trafik fra Sverige bliver afviklet fra den 16. maj, mens kontrollen bliver omlagt, så pendlere får nemmere ved at krydse grænsen fra Tyskland. Det har regeringen for nyligt besluttet, men ikke alle synes, at er enige i beslutningen. Debat mellem Venstres politiske ordfører Morten Dahlin og Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jensen.14. maj går Tyrkiet til valg for at afgøre om den mangeårige regeringsleder og præsident Erdogan skal fortsætte ved magten, men har oppositionen denne gang en reel chance for at vinde valget? Vi får senioranalytiker Jakob Lindgaard fra DIIS i studiet til en analyse af valgkampen og af oppositionens muligheder.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
April 20, 2023Time 1: Rekord i offentligt ansatte, DF foreslår fradrag for folkekirkemedlemsskabDer siver fortsat medlemmer fra Folkekirken, viser nye tal. Måske har nogle danskere meldt sig ud, fordi pengene man betaler i kirkeskat, faldet tørt i ens inflationsramte privatøkonomi? Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti foreslår et fradrag for medlemskab af Folkekirken. Det skal øge folks økonomiske incitament til at forblive medlem.Vi skal også omkring ugen i dansk politik og finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Hvis I lyttere har et godt bud, så skriv ind til os via vores facebookside.Sidste år oplevede Danmark rekorder både i antal offentligt ansatte og i antal offentligt ansatte, der beskæftiger sig med administration. Det er derfor mere end på høje tid at se på området, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Hvorfor er de flere offentlige ansatte et problem, og hvad mener han, der bør gøres?See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
April 13, 2023Time 2: Verdensborgeren hører hjemme på museum, ventelister skyldes manglende effektivitet i sundhedsvæsenet og Macron får hård kritik både hjemme og udeGlobaliseringen har for længst toppet. Det vidner blandt andet krigen i Ukraine og klimakrisen om. Tiden er derfor kommet til at sende ”verdensborgeren ” på museum. Måske betyder det en genopdagelse af museernes klassiske formål om dannelse? Museumsleder David Holt Olsen mener, at udviklingen bør få betydning for den reform af museumsloven, der er på vej, hvor politikerne ser museer som steder, der skal medvirke til at løse nutidsaktuelle kriser. Flere hænder skal redde krisen med tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsnet, mener regeringen. Men ifølge økonom Karsten Bo Nielsen, der er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, så er årsagen til de akutte problemer med ventelister faktisk ikke mangel på hænder, men den faldende effektivitet i sundhedsvæsnet. Strejker i protest mod Macrons seneste pensionsreform har været i gang i Frankrig siden januar. Hvor længe bliver det ved? Imens høster den franske præsident ikke ros i Vesten for sit besøg i Kina, hvor hans udtalelser ses som et bevidst forsøg på at stikke en kile ind mellem Europa og USA. Vi får en analyse fra Paris af Aske Munck, Weekendavisens korrespondent.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
April 13, 2023Time 1: Politisk udspil fra DanmarksDemokraterne & uddannelseskritiker imod beskæring af kandidatuddannelserDanmarksDemokraterne er længe blevet beskyldt for ikke at have megen politik på hylderne, men lige før påske kom partiet så med sit første finanslovsforslag. Vi har inviteret partiets mandlige (!) finansordfører Dennis Flydtkjær i studiet til en snak om forslaget og især, hvorfor partiet foreslår at udflytte endnu flere statslige arbejspladser væk fra hovedstaden. Lektor i biofysik og mangeårig gymnasielærer Steen Laugesen Hansen har i nogle år været en stor kritiker af det danske uddannelsessystem, hvis faglighed ifølge ham er faldet alt for meget, blandt andet fordi man lader for mange gå i gymnasiet og på universitet. Nu kritiserer han regeringens planer om at skære i kandidatuddannelserne. Debat mellem Laugesen Hansen og Moderatenes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
FAQs about Cordua & Steno:How many episodes does Cordua & Steno have?The podcast currently has 136 episodes available.