Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet for Kierkegaard, både velsignelsen ved alterbordet, men også velsignelsen, som den lyser ud af Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke. Udgangspunktet er Jesus’ afskedsord ved himmelfarten (Luk 24,46-53), hvilket i kirkeåret svarer til søndagsteksten til Kristi Himmelfart, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: nr. 7 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 321-325.

Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten til anden søndag efter påske, anden tekstrække. Selv havde Kierkegaard gået til alters samme sted i næsten tyve år. Kierkegaard har i Christelige Taler samlet syv altergangstaler, hvormed han ville afslutte sit forfatterskab. Kierkegaards tekst: nr. 3 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 285-292. 

Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymringer, som menneskets har, men som blomsten og fuglen ikke har, og som den kristne heller ikke har. Det er søndagens tekst til 15. søndag efter trinitatis. Kierkegaards tekst: Hedningernes Bekymringer. Christelige Taler, i Christelige Taler (1848), SKS 10,15-98. Optagelse med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.

Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik V havde afsat 28. oktober 1749 til jubelfestdag, og i alle landets kirker skulle der prædikes over Salme 89, 1-7. Det lykkes for Brorson at spejle kongen og sig selv i de bibelske figurer David og Ethan, og opfordre sine tilhører til at slutte sig til den storslåede jubelsang, som begyndte ved verdens skabelse og fortsætter i evigheden. Lyt med og hør om pietisme uden omsvøb.   

Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal elske din næste som dig selv’. Hvordan kan kærligheden være en pligt? Betyder det, at al den kærlighed, som udspringer af noget andet, ikke er kærlighed? Kierkegaard udlægger det største bud i loven (Matt 22,39), som er søndagsteksten til 18. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,25-95. Optagelsen fra Dyssegård september 2024

Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan dømme alle andre. Tro på kærlighed, lyder budskabet. Kierkegaard udlægger evangeliet om de falske profeter (Luk 6,44, samt parallelsteder: Matt 7,15-20 og Matt 12,33-35). Teksten relaterer sig til 8. søndag efter trinitatis, første række, og 12. søndag efter trinitatis, anden række. Kierkegaards tekst: ”Kjerlighedens skjulte Liv og Kjendelighed paa Frugterne”, Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,13-24. Optagelsen fra Dyssegård september 2024.

Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempler på, hvad Kierkegaard ville have sagt i en prædiken på den sidste søndag i kirkeåret i anden tekstrække. 

På den sidste søndag i anden tekstrække kulminerer kirkeåret i Jesus’ fryderåb: Kom til mig alle som arbejde og er besværede (Matt 11,28). Kierkegaard har udlagt denne evangelietekst i to vidt forskellige taler, først i Lidelsernes Evangelium, dernæst i en fredagsprædiken i Christelige Taler, som Kierkegaard selv har holdt i Vor Frue Kirke. Hvordan udlægger Kierkegaard teksten? Kierkegaards to tekster er ”Mit Aag er gavnligt og min Byrde er let”, nr. 2 i Lidelsernes Evangelium, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,331-346, samt ” 1848: Kommer hid til mig alle, som arbeide og er besværede”, nr. 2 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 277-283. Optagelsen er fra Odense juni 2024.

Hvad skal man prædike over Langfredag? Sognepræst Iben Bager kommer med kvalificerede anbefalinger på baggrund af læsning af teologen N.T. Wright (1948-), som mener, at det kristne kors i dag er blevet for småt. Kristian Mejrup har fundet 17 langfredagsprædikener frem fra årene 1959-1979 fra Johannes Esbechs (1934-2023) prædikenarkiv. I denne optagelse taler vi om teologiske faldgruber som moralisering, paganisering og platonisering, og om prædikenemner og liturgisk praksis på den mørkeste dag i kirkeåret. 

Søren Kierkegaard prædikede af gode grunde aldrig selv over tekster i anden tekstrække, men i Lidelsernes Evangelium udlagde han perikopen fra Luk 14 med Jesus' ord om at hade sin familie og Kristi efterfølgelse. Den tekst har siden 1880'erne været prædikentekst til anden søndag efter trinitatis (2trk). 

I 1847 udgiver Kierkegaard en bog med titlen Lidelsernes Evangelium. Her begynder en ny fase i forfatterskabet. Den nye genre kaldes ”Christelige Taler”. Her skriver Kierkegaard i eget navn om prisen for efterfølgelse (Luk 14,27): Man skal kunne hade det, som man elsker mest. Kierkegaard udlægger i sin paradoksprædiken teksten til 2. søndag efter trinitatis, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: Nr. 1 i Lidelsernes Evangelium, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,319-330. Optagelsen er fra Odense juni 2024.

For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægteskabet opfattes både som en samfundskontrakt, en motor for endrægtighed og en guddommelig ordning, hvor vand kan forvandles til vin, så medgangen bliver større end modgangen. Mattias Sommer Bostrup, adjunkt i kirkehistorie i Aarhus og specialist i reformationshistorien, indfører os i Hemmingsens reformatoriske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup.