For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægteskabet opfattes både som en samfundskontrakt, en motor for endrægtighed og en guddommelig ordning, hvor vand kan forvandles til vin, så medgangen bliver større end modgangen. Mattias Sommer Bostrup, adjunkt i kirkehistorie i Aarhus og specialist i reformationshistorien, indfører os i Hemmingsens reformatoriske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup.  

Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbejdet indebar omskoling af landets præster til den nye troslære, inspektion af kirkebygninger og oplæring af menighedslivet på landet og i byerne. I 1555 udgav han en serie af 16 prædikener: Den overmåde herlige historie om vor Herre Jesu Kristi ærefulde Forklarelse på Thabor Bjerg, som er prædikenteksten til sidste søndag efter helligtrekonger. Prædikenserien forgrener sig og skaber bro mellem højt og lavt, fortid og nutid, GT og NT. Den skaber også konkrete billeder på tredje trosartikels vanskelige ord om de helliges forsamling, legemets opstandelse og det evige liv. Palladius viser således, hvordan opfattelsen af hellige steder, rum og mennesker sker i overensstemmelse med den nye protestantiske lære. Lasse Rødsgaard Lauesen og Kristian Mejrup finder vej igennem Palladius' 16 prædikener på 22 minutter. 

I slutningen af 1800-tallet udkom antologier med prædikener til den nye tekstrække. De stammede fra præster, provster og biskopper, som forholdt sig til de teologiske fløje, som var opstået mellem de grundtvigske, indre mission og dem, der foretrak et tredje sted. I denne podcast udlægges to prædikener til Palmesøndag (2trk). Den ene er af Peter Barsøe (1864-1946) og udkom i prædikenantologien ”Et Kirkeaar i Prædikener” fra 1895. Den anden er af provst og tidligere feltpræst, Erik Høyer Møller (1818-1904), udkom i samlingen ”Vejen, Sandheden og Livet” fra 1888. Thomas Hårbøl, Kristian Mejrup og Rasmus Markussen udlægger prædikenerne. 

Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirkens opgave er gudstjenesten. Samtidig er sang, hvad enten den lyder i verden eller i kirken, en udkoblingsmulighed fra planer og mål. Kjeld Slot Nielsen, lektor ved Pastoralseminariet, fortolker Løgstrups prædiken i en samtale med Kristian Mejrup.  

Grundtvigs Mageløse Opdagelse blev et værn mod bibelfundamentalisme og mod tidens rationalisme. Opdagelsen kom ikke som ved et trylleslag, men gennem arbejde med prædikener, poetiske bekendelsesformuleringer og studier af kirkefaderen Irenæus. Anders-Christian Jakobsen, professor i Dogmatik ved Aarhus Universitet, fortæller i denne podcast om det mageløse gennembrud, som fandt sted i sommeren 1825, mellem to prædikener over teksten til 8. søndag efter trinitatis om de falske profeter. Med i samtalen er Kristian Mejrup.  

Som præst ved det Kongelige Vajsenhus i København havde Enevold Ewald (1696-1754) samvittighedskvaler ved at tilsige andre syndsforladelse. Hvordan kan man være sikker på andres anger? Kongen fritog Ewald fra den del af præstearbejdet og som ærlig forvalter indrettede Ewald sine prædikener, så de indeholdt en vejledning til menigheden om, hvordan man træner sig selv i bodfærdighed. Problemet med absolutionen blev således løst gennem prædikener. Sigrid Nielsby Christensen sætter os ind i Ewalds pietistiske teologi og udlægger sammen med Kristian Mejrup en prædiken fra 1742 om den uærlige godsforvalter.  

Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324

Gud må gerne ændre lidt på historien, give os mere tid til at få olie på lampen og lade kirken virke som stormagt i en tid præget af krig og krise.  Munks adventsprædiken (2sia, 2trk) fra 1943 er en af de sidste, han holdt. Han taler om martyrsind, om kirkens opgave: at aktualisere evigheden i øjeblikket, og om  tiltroen til den danske ungdom.  Historiker og projektleder for Danske Talers prædikenindsamlingsprojekt, Lasse Bruun Jonassen, og studentermedarbejder og teologistuderende Christian Malund Jalk er med i samtale med Kristian Mejrup. 110324. 

I 1844 var Grundtvig på randen af sammenbrud. I sin prædiken gør Grundtvig Jesus’ afskedsord fra Johs 16,16 til sine egne afskedsord med menigheden på Vartov. Få dage efter måtte han på rekreationsophold, hvor han digter salmen Sov sødt barnlille. På den måde får han løst det problem, han havde formuleret i sin prædiken. Martin Wemmelund tager os med ind i Grundtvigs kriseramte og poetiske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 060224.  

Carl Moe (1848-1927), Harboørepræst berømt og berygtet for sin hvasse tunge og blide øjne. I dette afsnit undersøger vi Moes prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2trk) ”Børnene og Guds rige” over Mark 10,13-16. Vi hører om dåben og om det forældreansvar som følger, og som selv ikke bibelens troshelte evnede. Vi hører om faren, der lurer, hvis man ikke slipper ud af uopmærksomhedsdøsen. Med i samtalen er sognepræsterne Thomas Hårbøl, Rasmus Markussen og Kristian Mejrup. 310124.