Det handler om kærlighed. Mere specifikt om to græske ord, der har været hovedmotiver i græsk filosofi og den kristne tradition, og om de uhellige alliancer mellem eros og agape. Det forklarer Anna Bank Jeppesen, som i 2025 forsvarede sin ph.d.-afhandling En afgrund af kærlighed om den svenske teolog Anders Nygren.

Det handler også om luthersk vielsesteologi. For hvad skete der med opfattelsen af ægteskabet, da det ikke længere var et af kirkens sakramenter?

Det undersøger vi i denne udsendelse, hvor vi analyserer en brudetale fra 1778. Den blev holdt af Andreas Wøldike (1752-1836), som var sidst i tyverne, nygift og nyudnævnt præst ved Vallø Slot, der siden 1737 havde fungeret som adeligt jomfrukloster. Brudetalen var den første, han holdt, og den blev fremført ved vielsen af et par fra bondestanden. Den viser fint, hvordan begreber som ægteskab, hellighed, venskab, efterliv og privatliv er på spil i den lutherske vielsesteologi.

“Brude-Tale over Epheser 4,2 holden i Walløe Slots-Kirke den 11. december 1778” er trykt i Wøldikes samling Prædikener over adskillige af de anordnede Evangelier samt andre Texter (bind 1, 1779; bind 2, 1787).

Oversigtsartiklen, som vi henviser til i samtalen, findes i Betænkning nr. 973: Dåb og brudevielse (1983) og er skrevet af Jette Holm.

Anna Bank Jeppesen har desuden præsenteret sit arbejde med Nygren i en læseværdig artikel i Tidskriftet Fønix: https://foenix1976.dk/2025/07/17/en-afgrund-af-kaerlighed/ 

K.E. Løgstrup (1905-1981) var ikke glad for følelser. Alligevel var han en mester i at skildre sindets bevægelser. Det gjorde han både i lærde arbejder og i prædikener, hvilket vidner om en tankemæssig konsekvens. Men det har næppe været nemt at følge tankerne i prædikener, som skal tale til øret.

Det forklarer Bjørn Rabjerg i dette afsnit, som introducerer os til Løgstrups teologiske og filosofiske univers. I samtale med Kristian Mejrup udlægger han Løgstrups prædiken om “Gudgivne og selvlavede bevægelser i sindet” (1938) en prædiken over Luk 2,42-52 til første søndag efter helligtrekonger (1. s. e. h3k.). Optagelsen er fra 11. maj 2026 på Hadsten Højskole, hvor Bjørn Rabjerg underviser.

Genudgivelse. Sidste år fejrede vi Christian Bastholm, en af de udskældte oplysningsprædikanter. Det gjorde vi i tre afsnit, som handlede om hans liv og værker og talekunst. Og naturligvis hans prædikener. På årsdagen for udgivelsen af første afsnit, genudgives optagelsen (280426)    

***

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. Det taler vi om i første del af denne podcast, som fejrer 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775). I anden del af samtalen ser vi nærmere på Bastholms pinseprædiken til 6.søndag efter påske (Joh 15,26-27; 16,1-4): "Den Hellig Aands Sendelse" (trykt i Nye Samling af Aandelige Taler over alle Evangelierne, del 2, 1788). 

Christian Bastholm (1740-1819) var oplysningsmand, hofprædikant og forfatter til et omfattende teologisk forfatterskab og bibeloversættelser. Det ser vi, Tonny Aargaard Olesen og Kristian Mejrup, nærmere på i dette afsnit, som er optaget 28. april. 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. 

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til købstaden Assens i 1800. 

Birch havde læst teologi i København i årene 1769–1772 og var gerne blevet i byen for at fortsætte studierne. Men stillingen på Fyn var attraktiv. Efter fem år i stillingen som præst, udgav han i 1780 seks prædikener, som alle var holdt for menighederne i Krarup og på Brahetrolleborg. 

Hans samling indeholdt et fyldigt forord med overvejelser over, hvordan man skal prædike for folk på landet. Birchs overvejsler og prædikener viser, at han ikke uden videre kunne omsætte de råd og tanker, som var skrevet af hovedstadens hofprædikanter. Der skulle en tilpasning og oversættelse til, og Birchs udgivelse vidner om netop den bedrift. 

I denne optagelse ser vi nærmere på fynsk filantropi, bondeprædikener, skolereformer og oprettelsen af et af landets første lærerseminarier. 

Titlen på prædikenen, vi analyserer er: ”Guds søns manddoms annammelse som en opmuntring til kristelig ærekærhed. Forestillet på første juledag. Evangelium, Luk 2,1-15” Den indgår i Birchs samling: ”Tanker om en Prækens Egenskaber for Tilhørere paa Landet. Tilligemed 6 Prækener over nogle af Evangelierne.” (1780). 

Med i samtalen er Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen, samt Ingrid Markussens læseværdige bog: "Sagens sande beskaffenhed– Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage." Syddansk Universitetsforlag 2019 

Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851)

Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afslutte sit forfatterskab uden en hyldest til ”synderinden”, når han nu ikke vovede at dedikere det hele til sin eksforlovede Regine. Hvordan præsenterer Kierkegaard så synderinden i sine taler? Hvordan ender teksten med at blive det gyldiggørende stempel på forfatterskabet? Kierkegaards tekster: Nr. 3 i »Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849, SKS 11, 271-280; En opbyggelig Tale af S. Kierkegaard (1850), SKS 12, 257-273; ”Men hvem Lidet forlades elsker lidet” i To Taler ved Altergangen om Fredagen. Af S. Kierkegaard. 1851, SKS 12,283-292.

Lyt med til samtalen mellem Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup. Optagelsen er fra 1. marts 2026

Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025. 

*** 

Hans Lassen Martensen (1808-84) blev i 1845 hofprædikant ved Slotskirken i København. Martensen er tidens store intellektuelle, der nu også tager hul på en karriere som prædikant. Et godt eksempel på, hvordan han går til teksten, finder vi i hans prædiken til 1. søndag i fasten. Denne prædiken, der er optaget i hans postille, stammer fra den femte samling med prædikener af den dengang nybagte biskop. Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup udlægger prædikenen, som både er kontemplativ og mefistofelisk.        

Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fastelavns søndag (1trk) handler om Jesus, som opsøger Johannes for at døbes (Matt 3,13-17). Optagelsen er fra 2025. 

***

I 1823 udgiver den 48 årige Mynster Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret. Værket, der er i to bind, er en kraftpræstation. Hvert bind indeholder 33 prædikener, det første fra advent til påsketiden, den andet fra Kristi Himmelfart til den sidste Trinitatis-søndag, samlet 856 sider. Der prædikes alle søn- og helligdag, men der veksles frit mellem evangelietekst og epistel. Dette storværk med en særlig mynstersk tone sætter en ny standard for prædikenen. Det udkommer i 1845 i 4. oplag. Det bliver i 1834-35 oversat til tysk. Måske denne postil er periodens mest populære her i landet. Mynster skriver i fortalen: ”Skiøndt jeg vel tør troe, at det, som her leveres, er bedre, end det Skrevne, som laae til Grund for de holdte mundtlige Foredrag, saa veed jeg dog meget vel, at Virkningen af de fleste af disse Taler vil, naar de læses, være langt ringere, end den, det maaskee lykkedes at frembringe, da de bleve holdte.”

Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen er fra maj 2024 

*** 

Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbejdet indebar omskoling af landets præster til den nye troslære, inspektion af kirkebygninger og oplæring af menighedslivet på landet og i byerne. I 1555 udgav han en serie af 16 prædikener: Den overmåde herlige historie om vor Herre Jesu Kristi ærefulde Forklarelse på Thabor Bjerg, som er prædikenteksten til sidste søndag efter helligtrekonger. Prædikenserien forgrener sig og skaber bro mellem højt og lavt, fortid og nutid, GT og NT. Den skaber også konkrete billeder på tredje trosartikels vanskelige ord om de helliges forsamling, legemets opstandelse og det evige liv. Palladius viser således, hvordan opfattelsen af hellige steder, rum og mennesker sker i overensstemmelse med den nye protestantiske lære. Lasse Rødsgaard Lauesen og Kristian Mejrup finder vej igennem Palladius' 16 prædikener på 22 minutter. 

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraskende anderledes udlægning af teksten. Optagelsen er fra marts 2024. 

*** 

Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324

I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens krybbespil. 

Det handler også om Johannes Esbechs (1932-2023) utrykte juleprædikener fra 1960’ernes Odense og 1970’ernes Marslev og Birkende. Med i samtalen er Iben Bager Sjødahl Nielsen, sognepræst i Munkebo, og Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke, Odense. Optagelse 5.12.2025 til julen i 2trk.

Kildematerialet, vi har med at gøre, er ikke offentliggjorte prædikenmanuskripter, som giver et (mikrohistorisk) indblik i en hverdag for en fynsk by- og landpræst, og hvordan han prædikede på juleaften i årene 1960-1978 i en tid præget af kold krig, ungdomsoprør og traditionsopbrud.  

Billede: Trærelief fra o. 1500, som stammer fra den nu nedrevne kirke i Rosted, Hornum Herred, Ålborg Amt. National Museet.

Oversigt over prædikenerne. Salmernes numre er angivet efter Den Danske Salmebog 1953 (Tak til Thomas Hårbøl for hjælp med oversættelse af numrene)

SALMER
76 – Det kimer nu til julefest (nu 94)
81 – Velkommen igen, Guds engle små (nu 99)
82 – Kimer, I klokker (nu 100)
85 – Et barn er født i Betlehem (nu 104)
93 – Hjerte, løft din glædes vinger (nu 114)
96 – Julen har englelyd (nu 118)
106 – En rose så jeg skyde (nu 117)
109 – Julen har bragt velsignet bud (nu 119)
110 – Glade jul, dejlige jul (nu 120)
111  – Dejlig er jorden (nu 121)
113 – Dejlig er den himmel blå (nu 136)

JULEPRÆDIKENER

1. Juleaften 1960 [1trk]. ”Frb. Hosp” Luk 2,1-1
   Salmer: 76-109-82 
2. Juleaften 1961 [2trk] ”Kl. 16½” Luk 2,1-14
   Salmer: 76-113/109-110
3. Juleaften 1962 [1trk]. ”M. 15”. [titel:] ”En glædelig jul” 
   Salmer: 76-85 / 109-110 
4. Juleaften 1963 [2trk] ”M 16½” ”Næsby: Juled. 10.” (Johs 1,1-14) 
   [ingen salmer anført]
5. Juleaften 1964 [1trk]. ”M. 15”. 
   Salmer: 76-85 / 109-110 
6. Juleaften 1965 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-20. 
   Salmer: 76-85 / 109-110
7. Juleaften 1966 [1trk]. ”M. 15”. 
   Salmer: 76-85 / 109-110 NB. 
8. Juleaften 1967 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-14. 
   Salmer: 76-113 / 109-110
9. [Juleaften 1968 – manuskript mangler]
10. Juleaften 1969 [2trk]. ”M.16½” [ingen tekstangivelse] 
    Salmer: 76-85 / 109-110 [udstreget: 82-96 / 93-111]
    [skift fra Munkebjerg Kirke til kirkerne i Marslev og Birkende] 
11. Juleaften 1970 [1trk]. ”M.17 B15½”
    Salmer: 76-85 / 109-110
12. Juleaften 1971 [2trk]. ”M.15,45” B.17  
    Salmer: 76-85 / 109-110 
13. Juleaften 1972 ”(4 s.i.advent)”  [1trk]. ”M.17 B15½”
    Salmer: 76-81[!] / 109-110
14. Juleaften 1973 [2trk]. ”M.15” B.16½”  
    Salmer: 76-106 / 109-110
15. Juleaften 1974 [1trk]. ”M.16½ B15”
    Salmer: 76-113[!] / 109-110
16. Juleaften 1975 [2trk]. ”M.15” B.16½”  
    Salmer: 76-85 / 109-110 
17. Juleaften 1976 [1trk]. ”M.16½ B15”
    Salmer: 76-81 / 109-110
18. Juleaften 1977 [2trk]. ”M.15” B.16½”  
    Salmer: 76-85 / 109-110 
19. Juleaften 1978 [1trk]. ”M.16.30 B15” [håndskrevet]
    Salmer: 76-81 / 109-110