I 1823 udgiver den 48 årige Mynster Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret. Værket, der er i to bind, er en kraftpræstation. Hvert bind indeholder 33 prædikener, det første fra advent til påsketiden, den andet fra Kristi Himmelfart til den sidste Trinitatis-søndag, samlet 856 sider. Der prædikes alle søn- og helligdag, men der veksles frit mellem evangelietekst og epistel. Dette storværk med en særlig mynstersk tone sætter en ny standard for prædikenen. Det udkommer i 1845 i 4. oplag. Det bliver i 1834-35 oversat til tysk. Måske denne postil er periodens mest populære her i landet. Mynster skriver i fortalen: ”Skiøndt jeg vel tør troe, at det, som her leveres, er bedre, end det Skrevne, som laae til Grund for de holdte mundtlige Foredrag, saa veed jeg dog meget vel, at Virkningen af de fleste af disse Taler vil, naar de læses, være langt ringere, end den, det maaskee lykkedes at frembringe, da de bleve holdte.”

Jørgen Lund Hertel (1764-1831) var sognepræst i Rønnelund Kirke på Sydsjælland. Han talte varmt for den nye koppevaccination og lod sin familie og husstand vaccinere. I sin prædiken fra juni 1803 anbefalede han på det varmeste sin menighed at gøre det samme. Prædikanten følger ikke den fastlagte prædikentekst til tredje søndag efter trinitatis. Til gengæld er han teologisk nytænkende og retorisk stærk. Lyt med i samtalen mellem Laura Soland Wang Larsen og Lasse Bruun Jonassen fra Danske Taler/Prædikener og Kristian Mejrup, sognepræst og podcastansvarlig for Danske Prædikener Genfortalt.   

Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet for Kierkegaard, både velsignelsen ved alterbordet, men også velsignelsen, som den lyser ud af Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke. Udgangspunktet er Jesus’ afskedsord ved himmelfarten (Luk 24,46-53), hvilket i kirkeåret svarer til søndagsteksten til Kristi Himmelfart, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: nr. 7 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 321-325.

Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten til anden søndag efter påske, anden tekstrække. Selv havde Kierkegaard gået til alters samme sted i næsten tyve år. Kierkegaard har i Christelige Taler samlet syv altergangstaler, hvormed han ville afslutte sit forfatterskab. Kierkegaards tekst: nr. 3 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 285-292. 

Da Kierkegaard var færdig med den paradokse prædikenstil, som han benyttede i sine to ”Lidelsernes Evangelier”, så udviklede han en ny polemisk prædikenform, som han kaldte ”Christelige Foredrag”. Der er tale om kristne angreb på kristenheden under titlen: Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse. Kierkegaard havde svært ved at udgive denne serie taler i eget navn. Vi udlægger talen, hvor Kierkegaard tager fat i søndagsteksten til Alle helgen, nemlig saligprisningerne fra Jesus’ bjergprædiken (især Matt 5,10). Kierkegaards tekst: ”Det er dog saligt – at lide Forhaanelse for en god Sag”, tale nr. 6 i Tanker som saare bagfra. Christelige Foredrag, i Christelige Taler (1848), SKS 10,230-240. Optagelsen fra Odense oktober 2024. 

Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymringer, som menneskets har, men som blomsten og fuglen ikke har, og som den kristne heller ikke har. Det er søndagens tekst til 15. søndag efter trinitatis. Kierkegaards tekst: Hedningernes Bekymringer. Christelige Taler, i Christelige Taler (1848), SKS 10,15-98. Optagelse med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.

Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik V havde afsat 28. oktober 1749 til jubelfestdag, og i alle landets kirker skulle der prædikes over Salme 89, 1-7. Det lykkes for Brorson at spejle kongen og sig selv i de bibelske figurer David og Ethan, og opfordre sine tilhører til at slutte sig til den storslåede jubelsang, som begyndte ved verdens skabelse og fortsætter i evigheden. Lyt med og hør om pietisme uden omsvøb.   

Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal elske din næste som dig selv’. Hvordan kan kærligheden være en pligt? Betyder det, at al den kærlighed, som udspringer af noget andet, ikke er kærlighed? Kierkegaard udlægger det største bud i loven (Matt 22,39), som er søndagsteksten til 18. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,25-95. Optagelsen fra Dyssegård september 2024

Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan dømme alle andre. Tro på kærlighed, lyder budskabet. Kierkegaard udlægger evangeliet om de falske profeter (Luk 6,44, samt parallelsteder: Matt 7,15-20 og Matt 12,33-35). Teksten relaterer sig til 8. søndag efter trinitatis, første række, og 12. søndag efter trinitatis, anden række. Kierkegaards tekst: ”Kjerlighedens skjulte Liv og Kjendelighed paa Frugterne”, Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,13-24. Optagelsen fra Dyssegård september 2024.

Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempler på, hvad Kierkegaard ville have sagt i en prædiken på den sidste søndag i kirkeåret i anden tekstrække. 

På den sidste søndag i anden tekstrække kulminerer kirkeåret i Jesus’ fryderåb: Kom til mig alle som arbejde og er besværede (Matt 11,28). Kierkegaard har udlagt denne evangelietekst i to vidt forskellige taler, først i Lidelsernes Evangelium, dernæst i en fredagsprædiken i Christelige Taler, som Kierkegaard selv har holdt i Vor Frue Kirke. Hvordan udlægger Kierkegaard teksten? Kierkegaards to tekster er ”Mit Aag er gavnligt og min Byrde er let”, nr. 2 i Lidelsernes Evangelium, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,331-346, samt ” 1848: Kommer hid til mig alle, som arbeide og er besværede”, nr. 2 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 277-283. Optagelsen er fra Odense juni 2024.