De hemmelige aktionærer

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for Skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale.

En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat.

Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder?

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om.

Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne.

På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel".

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul.

Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet."

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej?