Den Agile Agenda

I denne episode kigger jeg på forskellen mellem team or organisatorisk agilitet. Det er bestemt ikke det samme, og selvom det selvfølgelig er bedre at få nogle teams til at være mere agile, så batter det slet ikke i nær samme grad, som hvis hele ens organisation er det.

Mens det ikke er så svært endda at skabe agilitet på team-niveau - i hvert fald ikke, hvis de teams, der er involveret, kan se fidusen i det og har lyst til at spille med - så er det en helt anden sag at skabe organisatorisk agilitet.

Når jeg snakker formål med lederne i de organisationer, der vælger at sætte gang i en agil transformation, så drømmer de fleste om at få organisatorisk agilitet.

I de to ord ligger i sagens natur, at hele organisationen er med ombord på den agile båd. Det er godt nok nemmere sagt end gjort og det kræver medspillere i ledelsen. De medspillere findes så langt fra altid.

Derfor er dét, som disse ledelser får, sjældent det, de drømte om. Her fortæller jeg, hvad de så får og, hvorfor f.eks. organisationsændringer, ikke er vejen frem, når man skal skabe agilitet.

Vi er kommet godt i gang med sæson 2 af ”Den agile agenda”, og det er tid til at gå nye veje. Det betyder, at jeg med jævne mellemrum vil invitere gæster med i mit agile show, og første gang er i dag!

Jeg er simpelthen så pavestolt over at kunne præsentere Afdelingsdirektøren for Strategi og Innovation hos Knowit/Miracle, nemlig Ursula Krogsbøll.

Ursula Krogsbøll er en voldsomt erfaren kvinde, der ligesom jeg er glad for at dele ud af sine erfaringer. Hun ynder også at kalde en spade for en spade. Det ved jeg, fordi jeg har haft fornøjelsen af at holde foredrag sammen med hende bl.a. hos Dansk IT og itSMF, hvor vi har hørt om, hvordan hun sætter ”Turbo på det agile”.

Det har været nogle stærkt inspirerende oplevelser. Hendes omdrejningspunkt var ved disse lejligheder at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved nogle af de mærkelige ting, der sker på den agile front. Det er jo lige vand på min mølle, og derfor var det lige til højrebenet at invitere Ursula med i Den agile agenda, så I, der lytter med, også kan få glæde af hendes – til tider provokerende – perspektiver.

Jeg kommer til at tale med Ursula om det agile overhovedet kan betale sig, og hvad kunderne egentlig siger plus meget mere. Hun fortæller også om Miracles agile opfindelse ”Fast-track Development”, der sørger for at Knowit/Miracles kunder hurtigt og tæt på risikofrit kan få rigtige leverancer baseret på rigtig udvikling på bare 12 uger.

Vi kommer vidt omkring i de agile farvande, vi snakker om agile fiaskoer såvel som agil succes, og hvis du efter at have hørt os, synes at det kunne være spændende at vide mere om Fast-track Development, Kanban eller andet så er du velkommen til at kontakte Ursula her: [email protected] eller mig selv her: [email protected].

I denne episode tager jeg fat i SAFe frameworket og det spørgsmål, jeg stiller mig selv er, om SAFe overhovedet kan siges at være et agilt framework. Det andet spørgsmål jeg tager fat i er, om det ikke også kan være ligegyldigt, om SAFe er agilt eller ej.

Jeg fristes næsten til at sige, at jeg denne gang stikker næsen meget langt frem, for jeg er fuldt ud klar over, at mange føler meget stærkt for SAFe, og jeg har ind imellem fået kærligheden at føle, når jeg har forsøgt at få en nogenlunde objektiv og udogmatisk snak med folk, der er stærkt SAFe-forelskede.

Men her i den Agile Agenda er formålet lige netop at tage fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. Jeg stikker derfor ikke halen mellem benene, men er dog ikke mere modig end, at jeg har forsøgt at grave i, hvad andre agile specialister mener om sagerne. Bl.a. den agile alliance, som var de folk, der i sin tid underskrev ”Det agile manifest”.

I det gravearbejde stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og nogle af de folk, der har udtalt sig, er Al Shalloway, Mary Poppendieck, Jeff Sutherland, Mike Beedle, Ken Schwaber, Martin Fowler, Alistair Cockburn, Ron Jeffries, Dave Snowden og adskillige flere.

Her kan du også finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før.

Summa summarum, så ligger mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for.

Som jeg nævner i episoden, så er mit formål ikke at skulle overbevise nogen om, at skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Mit formål er at tage et rationelt og objektivt kig på sagerne og et opgør med nogle af de vedtagne sandheder, der findes derude i det agile landskab. Det synes jeg nemlig, at der er alt for få, der gør.

Denne gang punkterer jeg myten om, at hvis vi bare gør et eller andet agilt, så sker der mirakler, og pludselig bliver selv de mest udisciplinerede teams til de rene eksekveringsmaskiner. Den slags ønsketænkning er mere udbredt, end man skulle tro, og hvor ville det da også være dejligt, hvis man bare kunne organisere sig ud af alverdens dårligdomme. Det kan man bare ikke, for hunden ligger begravet et helt andet sted.

Hør, hvad der skal til for at skabe agilitet, hvorfor ledere, der udviser lederskab er altafgørende, og hvilken vej, I under alle omstændigheder kan vælge. Også selvom I har både uforudsigelighed, flaskehalse og andre slags "flowstoppers" i massevis i jeres organisation.

Når jeg denne gang snakker om Kejserens agile klæder, så er det fordi jeg tit føler mig som den lille dreng i eventyret, der peger og siger: ”jamen, Kejseren har jo intet tøj på”. Oversat til agilt sprog, peger jeg og siger: ”jamen, det agile kan jo aldrig komme til at virke på den måde”.

Der er en del populære usandheder om det agile, som bare ikke har nogen rod i virkeligheden. Jeg har sat mig for at kigge nærmere på de vigtigste af dem, men vil også vende tingene på hovedet og tale om nogle af de upopulære sandheder. Dem som mange ikke har lyst til at høre, men som bare ikke bliver mindre sande af den grund.

Der spildes ufattelige summer på at ændre den måde, man arbejder på i rigtig mange virksomheder. Man begynder at bruge en eller anden agil metode eller framework i håbet om, at miraklet så vil ske, og ens organisation begynder at levere deres projekter, initiativer eller hvad man nu kalder dem, i en ordentlig kvalitet, til tiden og uden at budgettet sprænges til atomer.

Der laves mange agile fejlskud ”derude”, og som agil specialist gør det mig ærgerlig at se, hvordan mange – ofte store – konsulentvirksomheder lover guld og grønne skove helt uden at have noget at have de løfter i.

Virksomhederne og medarbejderne betaler dyrt for det, og det kunne have været undgået, hvis bare man havde taget et fordomsfrit kig på realiteterne. Man skal i øvrigt altid være skeptisk, når nogen lover det hele for det halve.

Når jeg denne gang tager de 6 problemer, der forhindrer Scrum teams i at levere stabilt og effektivt, under kærlig behandling, så er det fordi, det faktisk er dagens uorden i virkelig mange teams.

Men selvom disse 6 anti-patterns er ualmindeligt almindelige, så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke skal gøre noget ved dem. Især fordi der faktisk findes løsninger på alle disse problemer, hvis ellers man vil parkere ”plejer” på sidelinjen og erkende, at der findes andre veje til agilitet end Scrum.

Når alt kommer til alt, er det jo resultaterne, der tæller, og hvis man ikke kan få Scrum til at virke ordentligt - sandsynligvis fordi forudsætningerne ikke er til stede, så er det da smartere at prøve noget andet end at blive ved med at humpe videre.

Dette andet, der kan reparere den kuldsejlede Scrum-skude, er Kanban. Metoden er skabt til at håndtere uforudsigelighed og foranderlighed, og kan bruges overalt, hvor man laver videnarbejde. Af enhver art.

Når nu jeg siger, at Kanban er befriende let at gå til, så er det ikke fordi jeg har fået en fiks ide. Det er fordi jeg er belastet af konkrete erfaringer fra transformationer med både Kanban, Scrum og SAFe og har mærket på min egen krop, hvor fuldstændig forskelligt det er at arbejde med de forskellige tilgange.

Når jeg bidrager på Scrum eller SAFe transformationer, så er løbende, tæt coaching tvingende nødvendigt for at få tingene til at flytte sig. Men når jeg sætter gang i Kanban teams, så går der ikke lang tid før de er langt mere selvkørende. Sådan har det været hver eneste gang hos hver eneste kunde, jeg har samarbejdet med gennem årene.

Her kan du høre, hvorfor det er sådan. Og lad mig bare afsløre, at det ikke er fordi de Kanban teams, jeg har coachet, var foran på point, da de startede. Det ligger simpelthen i selve Kanban-metoden.

I denne episode tager jeg fat på den sejlivede myte om, at estimering er pinedød nødvendig og illusionen om, at det er muligt at skabe præcision i sine estimater.

I mit arbejde som agil coach og underviser m.m. er en af de diskussioner, der dukker op igen og igen, den om hvorfor det ikke er nødvendigt at estimere, og hvorfor det som regel er et kæmpe spild af tid. Dette er ikke et postulat, der er grebet ud af luften, og ikke noget jeg siger, fordi jeg er blevet småtosset, men fordi der er fuldstændig rationelle argumenter for, hvorfor det er sådan.

Der findes nemlig en anden, mere enkel og præcis vej. Her kan du høre, hvordan I kan spare oceaner af tid ved at droppe estimaterne, samtidig med at I øger træfsikkerheden i jeres prognoser. Jo, den er god nok, og du får hele historien lige her.

Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til for at få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes. Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.

I dag vil jeg tage fat på et emne, som jeg tit har tænkt over, og det er, hvorfor folk automatisk tænker Scrum når de beslutter sig for at hoppe på den agile vogn. Alle agile teams, som jeg har mødt i de sidste mange år, arbejder enten med Scrum eller Kanban. Problemerne opstår, når valget foregår tilfældigt.

Vælger man Scrum til teams, der ikke kan forudsige deres aktiviteter selv i korte perioder, eller arbejder med en pose blandede bolsjer, vil ikke kunne få Scrum til at fungere bare nogenlunde ordentligt. Redningsmanden hedder Kanban, som kan bruges overalt, hvor man laver videnarbejde.

Her kan du høre, hvad I skal have med i overvejelserne, når I skal vælge den agile vej til jeres teams, og hvorfor det er vigtigt at tage bestik af, hvor jeres organisation er, så I kan vælge rigtigt.

Velkommen til Den Agile Agenda. Det er her du får rene ord for pengene og det er her jeg deler mine perspektiver på, hvad der skal til forat få det agile til at fungere og hvorfor det tit mislykkes. Jeg fortæller dig de ubekvemme sandheder og kalder en spade for en spade. Det er det, der er hele ideen bag ”Den agile agenda”. Ud med glansbillederne og ind med fakta.

I dag har jeg sat mig for at dræbe nogle af de mange myter, der er om Kanban, og i stedet fortælle den rigtige historie om metoden. Det gør jeg med min tunge ballast som akkrediteret Kanban underviser og konsulent fra Kanban University.

Som agil specialist har jeg arbejdet med utallige agile teams. De fleste er startet med Scrum, adskillige som en del af SAFe, men mange af dem har måtte erkende, at de ikke har kunne få deres Scrum til at fungere ordentligt.

Det har virket meningsløst på dem at skulle planlægge deres uforudsigelige hverdag i sprints, de har haft ansvaret for en række forskellige produkter, de har haft mange enmandshære i form af specialister på deres område, og er det situationen, er det tæt på umuligt at få Scrum til at virke.

Når jeg så har hevet Kanban op af min agile værktøjskasse, så er skuldrene faldet ned i disse teams Pludselig har de kunne se sig selv i agile sammenhænge, fordi Kanban-metoden er blevet tilpasset deres kontekst, frem for som før at blive presset ind i en ramme, de ikke kan være i.

Her gennemgår jeg de vigtigste elementer i Kanban metoden og fortæller også, hvorfor den er så vanvittig effektiv, når man gerne vil være mere agile.