
Sign up to save your podcasts
Or


Revisionsselskabet Deloitte er havnet i modvind efter et mislykket forsøg på en Instagram-takeover på profilen 'Hej søster'. Et ønske om at vise kvinders gode muligheder i finanssektoren er endt med en regn af beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø og forskelsbehandling mellem kvinder og mænd. I det 27. afsnit af 'Den Perfekte Shitstorm' taler Julie Fristed og William Atak om shitstormen mod Deloitte, genderwashing, anonyme anklager og om betydningen af en shitstorm, der særligt omtales i medier med betalingsmur.
https://shitstorm.dk/
Efter Operation X-dokumentaren “Hestemilliardærens hemmeligheder” på TV 2 er et salgs- og træningscenter for elitedressurheste endt i en shitstorm. I dokumentaren anklages Helgstrand Dressage og ejeren Andreas Helgstrand for dyremishandling og vold mod hestene, efter en muldvarpe har filmet centeret med skjult kamera. I dokumentaren kalder eksperter det for “dyremishandling af værste skuffe”, og shitstormen mod Helgstrand Dressage og Andreas Helgstrand har allerede fået alvorlige konsekvenser. Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt Helgstrand Dressage, Andreas Helgstrand og de involverede ryttere, mens Dansk Rideforbund også har udelukket ejeren fra aktiviteter med landsholdet.
I dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm diskuterer journalist Julie Fristed Hansen og shitstormekspert William Atak sagen om dyremishandling i bedste sendetid. Her kan du blive klogere på, hvorfor sager om dyremishandling ofte giver anledning til stor kollektiv forargelse på sociale medier, og hvorfor kritiske dokumentarer ofte skaber stor samfundsdebat. Samtidig vurderer shitstormekspert William Atak, hvordan Helgstrand Dressage har håndteret shitstormen, og så kommer han med gode råd til håndteringen fremadrettet.
https://shitstorm.dk/
Flere McDonald's-restauranter både i Danmark og i udlandet har den seneste tid oplevet hærværk, hvor rotter og mus er blevet sluppet løs i restauranterne. I forbindelse med disse hærværkssager er der indikationer på, at det kan være en politisk motiveret protest mod Israel og som støtte til Palæstina. Dette sker angiveligt efter, at McDonald's i Israel har valgt at donere gratis mad til israelske soldater.
I dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm tager Julie Fristed og William Atak fat i protesterne mod McDonald's og ser på en shitstorm i et internationalt perspektiv. Hvordan kan en lokal beslutning påvirke brandet internationalt? Hvor skrøbeligt er det for et brand at involvere sig i en sag som denne? Og hvordan adskiller en national shitstorm sig fra en international? Alt dette og meget mere får du svar på her.
https://shitstorm.dk/
I det 24. afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler journalist Julie Øjerson med shitstormekspert William Atak om politiets skrøbelighed, når en magthavende myndighed som dem ender i samtlige shitstorme. Vi dykker ned i nogle af de historier i medierne, som kan få en skadelig påvirkning på politiets omdømme. William Atak forklarer, hvorfor politiet i højere grad skal værne om deres omdømme og hvilke konsekvenser det kan få. Retsordfører for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm er med i afsnittet for at give et politisk perspektiv på politiets dårlige sager, for hvad skal politiet stille op for at genvinde tabt tillid?
https://shitstorm.dk/
I det 23. afsnit af Den Perfekte Shitstorm dykker Julie Fristed og William Atak ned i overgrebssagerne fra to skoler i Birkerød. Vi har journalisten bag historierne, Ida Marie Lomholt Wismann fra TV2 med, som fortæller, hvad der er op og ned i sagerne. Og så giver shitstormekspert William Atak sit bud på, hvordan sagerne påvirker både kommunen og skolernes omdømme. Hvilken betydning har det, at to lignende sager rammer én kommune? Hvilke konsekvenser kan det få for kommunen? Og hvad med skolerne og deres omdømme? Det og meget mere ser vi nærmere på i denne episode.
https://shitstorm.dk/
Julie Fristed har allieret sig med journalist Julie Øjerson i det 22. afsnit af Den Perfekte Shitstorm. I afsnittet vendes den aktuelle shitstorm mod magasinet Euroman. Euroman er nemlig havnet i strid modvind efter en reportage fra prins Christians 18-års fødselsdagsfest, hvor også helt almindelige unge, danske 18-årige var inviteret med. Til at belyse shitstormen har vi naturligvis shitstormekspert William Atak med. Men vi har også kulturkommentator Anne Sophia Hermansen og digital redaktør fra Euroman, Magnus Kraft, med i afsnittet, hvor de giver deres perspektiv på sagen.
https://shitstorm.dk/
Dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm er et FOKUS-afsnit, hvor Julie Fristed og William Atak går i dybden med shitstormberedskabet. Shitstormekspert William Atak forklarer, hvordan man opbygger et shitstormberedskab, og hvordan det aktiveres i de forskellige faser af en shitstorm - før, optakten til, under og efter.
I afsnittet kan du blive meget klogere på de klassiske faldgruber og alt det, som du og din virksomhed kan gøre for at forberede jer på en eventuel shitstorm. Selvom man ikke kan forudse alle former for kritik, er der alligevel mange konkrete ting, man kan gøre for at være klar, hvis shitstormen rammer.
https://shitstorm.dk/
Det 20. afsnit i Den Perfekte Shitstorm handler om fotografen Jan Grarups shitstorm efter afsløringer om manglende objektivitet og usandheder i hans dækning af krigszoner. Journalist Julie Øjerson er stand-in for podcastens vært Julie Fristed og dykker sammen med shitstormsekspert William Atak ned i konsekvensen for Jan Grarups personlige brand og konsekvensen for journalister og mediebranchen generelt.
I afsnittet analyseres Grarups håndtering af shitstormen i pressen og på de sociale medier. “Lige nu prøver han at tage billeder i mørke uden blitz", siger shitstormseksperten William Atak om den prisvindende fotograf. Derudover kastes der et blik på ansvaret hos medierne og chefredaktører samt, hvad man som leder i en virksomhed generelt bør være opmærksom på ved sine ansatte.
https://shitstorm.dk/
I dagens afsnit taler Julie Fristed og William Atak om, når krænkelser på arbejdspladsen bliver til en shitstorm. Omdrejningspunktet for dagens afsnit er historien om, at Frederiksberg Kommunes HR-chef, Birgitte Rømer, siger op efter en sag om sexkrænkelse. I et LinkedIn-opslag retter hun skarp kritik mod sin tidligere arbejdsplads, som resulterer i, at arbejdspladsen efterfølgende har hjemsendt krænkeren og iværksat en ekstern undersøgelse.
I afsnittet ser William Atak og Julie Fristed nærmere på shitstormens forskellige aspekter. Blandt andet drøfter de Birgitte Rømers LinkedIn-opslag, der startede det hele, og de ser på mulige konsekvenser for Frederiksberg Kommune som kommune og arbejdsplads. Afsnittet rundes af med, at William giver sit bud på, hvad andre kan lære af shitstormen mod Frederiksberg Kommune. Han opfordrer blandt andet arbejdspladser til at sikre støtte til medarbejdere, have et shitstormsberedskab klar og være proaktive.
https://shitstorm.dk/
Det 18. afsnit af Den Perfekte Shitstorm er et Pride-special-afsnit i anledningen af, at det i sidste uge var Pride Week. For det var ikke bare en shitstorm, vi så i den forbindelse. Vi så faktisk en håndfuld. Med udgangspunkt i aktuelle Pride-shitstorms herunder Meny-shitstormen og Chr.Hansen-shitstormen ser William Atak og Julie Fristed nærmere på kompleksiteten, der kan være forbundet med virksomheders Pride-støtte eller manglende Pride-støtte. William Atak har til dette afsnit blandt andet udviklet en række analytiske begreber, der kan bruges til at forstå, hvordan en virksomhed positionerer sig i forhold til Pride, og så kommer han også med gode råd til både virksomheder, der vælger at støtte Pride, og virksomheder der ikke gør.
https://shitstorm.dk/
From the publisher's feed
I podcasten “Den Perfekte Shitstorm” dykker vi ned i aktuelle shitstorms. Iført stormbeskyttelse og kommunikationsfaglige briller ser vi ser på, hvad der udløste shitstormen, hvordan shitstormen er…