
Sign up to save your podcasts
Or


Shitstormekspert William Atak og journalist Julie Fristed er tilbage efter sommerferien. Vi skyder podcasten i gang med et “sommerspecial”-afsnit. Vi kommer naturligvis ind på nogle af de spændende, interessante og spektakulære sager, der har været hen over sommeren. Vi vender blandt andet Dennis Knudsens Molslinjen-episode, Chr. Hansen og koranafbrændinger. Men vigtigst af alt taler William Atak og Julie Fristed om, hvad det betyder for virksomheder, brands og personer, når de ender i en shitstorm, mens mange danskere ligger vandret på en solstol i syden. Kan det være en fordel? Eller er det en ulempe? Og kan man som virksomhed bruge sommerferien strategisk? Det og meget mere taler vi om i dagens afsnit.
https://shitstorm.dk/
17 flyselskaber, herunder SAS, Norwegian og RyanAir, er havnet i en regulær shitstorm lige op til sommerferien. Forbrugerrådet Tænk og 21 andre forbrugerorganisationer er nemlig gået sammen og råber vagt i gevær. De beskylder nu flyselskaberne for greenwashing og vildledning af forbrugerne. Markedsføring af klimavenlige billetter giver nemlig ifølge forbrugerorganisationerne forbrugerne en idé om, at de med god samvittighed kan sætte sig ombord på en flyver pga. diverse klimakompenserende tiltag. Det, mener forbrugerorganisationerne dog ikke, er rigtigt.
I dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler William Atak og Julie Fristed om grøn markedsføring, greenwashing og håndtering af kritik, der rammer mange virksomheder på én gang.
Den Perfekte Shitstorm holder pause hen over sommeren, men der er naturligvis en masse nye afsnit at se frem til, når vi er tilbage i midten af august.
https://shitstorm.dk/
Hvad gør man, hvis man havner i en shitstorm, men ikke formår at genoprette tilliden hos forbrugerne? For mange ender det i økonomisk tab, lukning eller konkurs. Det er tilfældet for pizzakæden Domino's i Danmark. Domino's har nemlig meldt ud, at de lukker og slukker i Danmark, da de ikke har formået at genvinde tilliden og skaffe tilstrækkeligt med loyale kunder i Danmark efter en shitstorm tilbage i 2018/2019.
Med udgangspunkt i Domino's lukning taler shitstormekspert William Atak og journalist Julie Fristed Hansen om arbejdet med og vigtigheden af at genoprette tilliden efter en shitstorm, og så kommer William Atak med et par gode og meget håndgribelige råd til virksomheder, der frygter at havne i en shitstorm, der kan få konsekvenser mange år efter.
https://shitstorm.dk/
I dagens afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler shitstormekspert William Atak og journalist Julie Fristed om shitstormen, der i weekenden ramte restaurantkæden Madklubben. En kvittering, hvor der stod “Eks. Skæv øje” fra en kunde, blev startskuddet på en shitstorm mod den populære restaurantkæde, der beskyldes for racisme og et problematisk arbejdsmiljø med en dårlig omgangstone.
Med udgangspunkt i sagen om Madklubben og kvitteringen med teksten “Skæv øje” taler vi om racisme i virksomheder, dårlig omgangstone, virksomheders ansvar, kundernes magt og konsekvenserne for en privatperson, der står frem i pressen og fortæller om en dårlig kundeoplevelse. Guidet igennem af Julie Fristeds spørgsmål giver William Atak sit ekspertsyn på sagen.
https://shitstorm.dk/
Kræftskandalen på Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmkirurgiske Afdeling har rullet i medierne i flere måneder. I denne uge nåede shitstormen og kræftskandalen et nyt niveau. Skandalen har nemlig fået de to ledende kirurger på afdelingen til at opsige deres stillinger i ren protest.
I dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler shitstormekspert William Atak og Julie Fristed om en langvarig shitstorm, som rammer noget så fundamentalt som et hospital. Vi taler om kommunikationsstrategier, forskellen på shitstorme mod private virksomheder og offentlige virksomheder. Og så taler vi om ulighed i sundhed og betydningen af tillid eller mangel på samme til de offentlige sundhedstilbud.
https://shitstorm.dk/
Trustpilot svømmer i negative anmeldelser, medierne har i lang tid skrevet kritiske historier, og mange kunder mangler deres penge og har gjort det i mange måneder. Det er virkeligheden for auktionshuset Lauritz.com, der er blevet ramt af en langvarig shitstorm, som i denne uge nåede et nyt niveau. Forbrugerrådet Tænk advarer nemlig nu forbrugerne om at sælge via auktionshuset Lauritz.com.
Shitstormekspert William Atak og journalist Julie Fristed tager kommunikationsbrillerne på og ser på shitstormen, der har ramt Lauritz.com. Vi taler om håndtering af en langvarig shitstorm, massiv kritik fra mange sider, forbrugernes magt og håndtering af negative kundeanmeldelser. Sidst men ikke mindst kommer shitstormekspert William Atak med sine bedste råd til at håndtere en massiv og langvarig shitstorm som den, der har ramt Lauritz.com.
https://shitstorm.dk/
I dagens afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler William Atak og Julie Fristed om en shitstorm, der i sidste uge ramte modemagasinet ELLE efter et uheldigt forsidebudskab. På ELLE Danmarks Instagram delte de nemlig et billede af det nyeste nummer af magasinet. Her ser man den dansk-afghanske fodboldtræner, Nagin Ravand, iført en hvid hijab. I teksten til billedet skrev ELLE Danmark blandt andet “Vi har indtil nu aktivt valgt tørklædebærende kvinder fra på vores forside. Det har vi, fordi det er vores ambition at skildre mennesker frie og lige. (...) At bære tørklæde er sjældent kvindens frie valg, men i Nagins tilfælde er det anderledes.”
Det fik mange mennesker til tasterne, og ELLE redigerede opslaget og lagde sig fladt ned og sagde undskyld. Vi taler blandt andet om budskaber, repræsentation, kommunikationsstrategier og shitstormberedskab - eller manglen på samme.
https://shitstorm.dk/
I det 10. afsnit af Den Perfekte Shitstorm taler shitstormekspert William Atak og journalist Julie Fristed om den shitstorm, der har ramt silkfirmaet Carletti. I slutningen af sidste uge kom det nemlig frem, at Carletti har indgået en samarbejdsaftale med en række influencers i anledningen af, at det lige om lidt er 9. klassernes sidste skoledag. Disse samarbejder er dog ikke gået helt efter hensigten.
I reklamevideoerne opfordrer flere influencers nemlig til at “spice” karamellerne op. De viser blandt andet, hvordan 9. klasserne kan udhule karamellerne og fylde dem med hvidløgspulver, paprika eller chili, så de yngre elever på skolen får sig en overraskelse, når de åbner karamellerne.
På cirka 20 minutter tager Julie Fristed og William Atak lytterne igennem en sag, der har vakt opsigt de seneste dage og har fået medierne, folk og forældre på sociale medier og Trustpilot op ad stolene. De taler blandt andet om influencermarketing, manglende shitstormberedskab og de store konsekvenser, som sagen kan få for både Carletti-brandet, Big Ben og måske flere af de andre Carletti-klassikere.
https://shitstorm.dk/
I dette afsnit af Den perfekte Shitstorm ser Julie Fristed og shitstormekspert William Atak på en aktuel sag, der involverer den nu tidligere borgmester i Nordfyns kommune, Morten Andersen (V). Morten Andersen meddelte på sin Facebook-profil mandag den 8. maj, at han trådte tilbage som borgmester efter at have kysset en kvindelig kommunal ansat under en personalejulefrokost tilbage i december sidste år. Problemet var dog ikke alene kysset, men også den efterfølgende håndtering af sagen.
På cirka et kvarter tager Julie Fristed og William Atak lytterne igennem en sag, der har trukket overskrifter de sidste dage. De taler blandt andet om de forskellige parters håndtering og kommunikation i forbindelse med sagen. De kommer også omkring nul-tolerance-kultur og om lederes omgang med ansatte. Og selvfølgelig kommer de også ind på de konsekvenser, som en sag som denne kan få for en lokalpolitiker, der stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet.
https://shitstorm.dk/
I dagens afsnit taler William Atak og Julie Fristed om, at DRs Onkel Reje er blevet sygemeldt efter systematiske trusler og hetz. Vi kommer blandt andet omkring DR’s håndtering, de menneskelige konsekvenser af digital chikane og hetz, samt hvordan en shitstorm mod Onkel Reje på sociale medier er blevet vendt til en lovestorm. Danmarks Radio er gået offensivt til værks for at støtte medarbejderen Mads Geertsen, der står bag Onkel Reje - og i kommentarsporene er der ren kærlighed at spore. Der er sågar oprettet en pengeindsamling, og så har Onkel Reje fået opkaldt en lyserød maling efter sig.
På mindre end et kvarter giver William Atak sit ekspertperspektiv på shitstormen - eller i dette tilfælde lovestormen.
https://shitstorm.dk/
From the publisher's feed
I podcasten “Den Perfekte Shitstorm” dykker vi ned i aktuelle shitstorms. Iført stormbeskyttelse og kommunikationsfaglige briller ser vi ser på, hvad der udløste shitstormen, hvordan shitstormen er…