Den Teologiske Tyv

Det sidste stop, i denne omgang, som vi følger sporet af den irreligiøse Jesus.
Vi dykker ned i Johannes kapitel 9, hvor jesus helbreder en blind, og gør det på en unødig besværlig, og ja, ulækker måde

Helbredelsen af den blindfødte
Johannesevangeliet kapitel 9,1-7:

På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen.
Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« 
Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.  De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.  Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.«

Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne  og sagde til ham: »Gå hen og vask dig i Siloadammen!« – Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

The End of Religion af Bruxy Cavey

Vi følger sporet af den irreligiøse Jesus, og dykker ned i Johannesevangeliet 5.
Her helbreder Jesus en lam mand ved Betesda dam, og siger, at han skal bære sin båre og sender manden som et irreligiøst postkort til datidens religiøse ledere.

Johannes 5,1-18:
Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem.  Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange.  I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. 
Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af.  Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. 

Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?«  Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.«  Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!«  Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.

Men det var sabbat den dag;  derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.«  Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.«  De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?«  Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet.  Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«  Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.  Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.  Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.«  Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.

Jesus er til bryllup. Han gør vand til vin. 
Det er måske Jesus' mest kendte mirakel, men gemmer der sig noget i fortællingen? 
Er der i den episode fra Jesu' liv et første spor, der peger os i retning af en Jesus, der er blevet begravet af 2000 års kirkehistorie?

Noget der viser os  hvordan Jesus  så på religion og religiøse traditioner?

Bog
"The End of Religion" af Bruxy Cavey

Jesus korsfæstelse bliver af de nytestamentlige forfattere set som et sonoffer.
Det gør kristendommen anderledes. For det er Gud selv, der bringer offeret og selv er offeret.

Vi kan let overse præcis den del i den kristne fortælling, men hvis vi stopper, og overvejer hvad det betyder, kan det være, at vi ser Gud i et nyt lys, og måske gentænker, hvad det er, vi mener, når vi kalder det Jesus begyndte, for en religion


Podcast The Bible for Normal People
Bog The end of religion: encountering the subversive spirituality of jesus.  BruxyCavey, 
B. (2020). Harrisonburg, VA: Herald Press. 

Prædikeværksted over Matt 15,21-28. til 28/2/2021 (2.søndag i fasten)

Måske er  den mest problematiske prædikentekst overhovedet!

Jesus kalder en kvinde, der kommer til ham og beder ham om hjælp for en hund.
Han virker racistisk og rimeligt kvindenedgørende.

Er det bare det, eller er der måske noget andet under overfladen?
Et indblik i Jesus' menneskelighed, hans villighed til at bruge fordomme til at nedbryde dem, eller ser vi her, måske mest kættersk af alt, en Jesus, der lærer noget nyt, om hvad han skal i verden?

Podcast, jeg har stjålet fra:
BEMA discipleship Marty Solomon her
Almost Heretical her

Er der der noget særligt ved kristendommen?
Er der noget i den her religion, som ikke findes i andre?

Jeps, men det der anderledes er mærkeligt, det er nemlig kristendommens unikke problem, der adskiller den alle andre religioner før og efter. 

Peter Enns afsnit  fra "The Bible for Normal People "er her
Martins Hengels, meget læselig (og korte), bøger:

The Son of God

Begge er samlet i bogen:

der desværre ikke fås i dansk internethandel, men  her

James H. Cones bog

fås her

Det første af "Den Teologiske Tyvs-prædikenværksted"!
Jeg skal ofte prædike, så hvorfor ikke invitere indenfor til forberedelsen, i "værkstedet"? 
Evangeliet er Matthæusevangeliet 4,1-11. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Ondskab er sjældent tydelig som ondskab, når vi møder det. 
Ofte kommer ondskab forklædt som gode ideer.
 Sådan var det også for Jesus. 

I ørkenen frister djævelen Jesus med  3 gode ideer:

Hvis han er Guds søn, så kunne han

1.  brødføde alle
2.  overbevise alle
3.  befrie alle

Og hvem synes ikke, de er gode ideer? 
Men Jesus afviser dem, for han ser, "at djævelen er i detaljen".
Jesus ser ondskab kommer forklædt som gode idéer, der i virkeligheden er:

1. Brødfød alle, og glem Gud
2. Overbevis alle, og annuller tro og kærlighed
3. Befri alle, og slå de onde ihjel og gør derved vold helligt

Prædikes den 21. februar 2021 i Ledøje kirke kl.9 og Smørum kirke kl.10.30

Advarsel! Det her er teologi når det er allerværst. Det her er teologi uden Kristus.  Teologi som den udarter sig og perverteres når den glemmer, at Jesus viser os hvem Gud  er .
Hør det på eget ansvar

Sinners in the Hands of a Angry God er Jonathans Edwards prædiken fra 1741. Det er nok er den mest kendte indflydelsesrige prædiken i USA 's historie og derfor også har sat spor i resten af verden.   

Det er prædikenen som Brian Zahnd,  skrev bogen Sinners in the Hands of a Loving God  imod, og særligt kapitel 6 "Helvede... og hvordan man kommer dertil" som er vores afsnit 3

Helvede... ét ord, men i vestlig kristendom muligvis det mest betydningsfulde.
Og måske det mest misforståede, og derfor måske også det mest ødelæggende for det som  Jesus kom  for.

Den amerikanske prædikant og forfatter, Brian Zahnd, har skrevet og prædiket meget om dette helvede, men lagde kapitel 6 "Hell... and Hoe to Get There" fra  sin bog "Sinners in the Hands of a Loving God" ud  som blog med en opfordring til at tage det og dele det. Så det har jeg gjort. 
Det er ikke rigtig at stjæle, når man opfordres til det...

Zahnds bog fås desværre ikke i danske boghandlere, men her er et linket 

Den er virkelig god!

Oplev hans prædikener her https://wolc.com/watch--listen/sermon-archives/

Den Teologiske Tyv Hvad er det? og hvorfor gøre det? hvad er ideen bag, og hvad  er planen? 
Og hvad er der med det  bål på logoet? 
De spørgsmål og flere kan man få svar på i det her introducerende afsnit, hvor Mads tænker højt, om hvad han har gang i for åben mikrofon.