Den Teologiske Tyv

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.
Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«
Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«

Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« Matt 17,1-9

Køb bogen "Guddommelig Uorden- En bog om regnskabet med Gud" her:
https://www.saxo.com/dk/guddommelig-uorden_johannes-vaerge_haeftet_9788741000664
eller her
https://www.bog-ide.dk/produkt/142605/johannes-vaerge-guddommelig-uorden

Køb bogen "Guddommelig Uorden- En bog om regnskabet med Gud" her:
https://www.saxo.com/dk/guddommelig-uorden_johannes-vaerge_haeftet_9788741000664
eller her
https://www.bog-ide.dk/produkt/142605/johannes-vaerge-guddommelig-uorden

Vi har set på mange aspekter ved korset. I dette afsnit zoomer vi helt ind og betragter korset og spørger: hvorfor fortæller Johannes os, at der kommer blod af vand ud, som soldaten gennemborer Jesu hjerte?

Johannes 19,28-37
Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.«  Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund.  Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.

 Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned.  Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus.  Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben,  men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.  Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt.  Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive knust.«  Og atter et andet skriftord siger: »De skal se hen til ham, de har gennemboret.«

Zakarias' bog 12,10 og 13,1
men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham, de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte... På den dag åbnes der for Davids hus og for Jerusalems indbyggere en kilde, som skal rense for synd og urenhed.

Esajas' bog 53
Hvem troede på det, vi hørte?

For hvem blev Herrens arm åbenbaret?

 Han skød op foran Herren som en spire,

som et rodskud af den tørre jord.

Hans skikkelse havde ingen skønhed,

vi så ham, men vi brød os ikke om synet.

 Foragtet og opgivet af mennesker,

en lidelsernes mand, kendt med sygdom,

én, man skjuler ansigtet for,

foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

 Men det var vore sygdomme, han tog,

det var vore lidelser, han bar;

og vi regnede ham for en, der var ramt,

slået og plaget af Gud.

 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser

og knust for vore synder.

Han blev straffet, for at vi kunne få fred,

ved hans sår blev vi helbredt.

 Vi flakkede alle om som får,

vi vendte os hver sin vej;

men Herren lod al vor skyld ramme ham.

 Han blev plaget og mishandlet,

men han åbnede ikke sin mund;

som et lam, der føres til slagtning,

som et får, der er stumt, mens det klippes,

åbnede han ikke sin mund.

 Fra fængsel og dom blev han taget bort.

Hvem tænkte på hans slægt,

da han blev revet bort fra de levendes land?

For mit folks synd blev han ramt.

 Man gav ham grav blandt forbrydere

og gravplads blandt de rige,

skønt han ikke havde øvet uret,

der fandtes ikke svig i hans mund.

 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.

Når hans liv er bragt som skyldoffer,

ser han afkom og får et langt liv,

og Herrens vilje lykkes ved ham.

 Efter sin lidelse ser han lys,

han mættes ved sin indsigt.

Min tjener bringer retfærdighed til de mange,

og han bærer på deres synder.

 Derfor giver jeg ham del med de store,

med de mægtige deler han bytte,

fordi han hengav sit liv til døden

og blev regnet blandt lovbrydere.

Men han bar de manges synd

og trådte i stedet for syndere.

En dimension  af korset, som jeg stadig er ved at vænne mig til, men som jeg må erkende er en vigtig del af Jesus korsfæstelse, i al fald, hvis man spørger Jesus og også Paulus, er, at korset er hvor Gud vinder over ondskab, udriver Satan, afvæbner og udstiller denne verdens magter som magtesløse.
 
Se eks
Johannesevangeliet 12,31 (hvor Jesus selv taler i forbindelse af sin forestående korfæstelse og hvad korsfæstelsen "gør"):
Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud.
 
Brevet til kolossenserne kap 2 vers 15 :
Han(Gud) afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
 
Paulus i sit første brev til korinterne, kapitel 2,1-8:
Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom,  for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.  Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven,  og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis,  for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.

Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere.  Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed.  Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre.