Den Teologiske Tyv

Hermed skriftstederne fra Bibelen, så du kan se hvor det her argument kommer fra
1 Mos 18,14 
14Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.«

2 Krøn 20,6 
6…»Herre, vore fædres Gud, du er Gud i himlen, du hersker over alle folkenes kongeriger, i din hånd er kraft og styrke; ingen kan holde stand mod dig.

Sl 115,3 
3 …når vores Gud er i himlen og gør alt, hvad han vil?

Sl 135,6 
6Alt, hvad Herren vil, gør han i himlen og på jorden, i havene og de store dyb.

Ord 19,21 
21I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast.

Job 42,2 
2Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig.

Es 14,24 
24Hærskarers Herre sværger: »Som jeg har tænkt mig det, skal det ske, som jeg har planlagt, skal det lykkes:

Es 46,10 
10Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.

Åb 1,8 
8Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige. 

Jer 32,27 
27Se, jeg er Herren, alle menneskers Gud. Er noget umuligt for mig?

Matt 19,26 
26Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

Mark 10,27 
27Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.«

Luk 18.27 
27Han svarede: »Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.«

Rom 4,20–22 
20og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren 
21og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. 
22Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.

Ef 1,11 
11I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt,

Romerbrevet 5,18
18 Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker.

2 Kor 5,14
14Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde.

Kol 3:3
3 I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.

Johannes' Første Brev 2,2

2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

Paulus' Første Brev til Timotheus 2,5–6 
5 For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, 6 som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.

2 Kor 5,19
19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.

Mos 12,3
3[Gud taler til Abram senere Abraham]… I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

Ez 33,11
11Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet.

Johannesevangeliet 12,31–33 

31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud.
32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.«
33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

Luk 15,1–10
1Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham,
2og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.«
3Men han fortalte dem denne lignelse:
4»Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre,
6og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet.
7Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
8Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den?
9Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt.
10Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«

Paulus' Første Brev til Timotheus 2.1–7 
Tim 2,3
Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; 2 bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.
3 Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, 4 som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.
5 For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,6 som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.7 For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed.

2 Pet 3,9
9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer,
fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.

 1 Joh 4,7–8 7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 
1 Joh 4,16–18  16 Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. 17 Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, 18 men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. 
Matt 5,43–45 43 I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ 44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, 45for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 
 APG 17,26–29 26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – 27for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. 28For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: ›Vi er også af hans slægt.‹ 29Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. 
Ef 3:14–15 14Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, 15efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, 
Ef 4:6 6én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

Mal 2,10 10Har vi ikke alle den samme fader? Er det ikke den samme Gud, der har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hinanden og bryder vore fædres pagt? 
Luk 3,23;38 23Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, ...  38søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud. 
Matt 6,9–13 9Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, 10komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; 11giv os i dag vort daglige brød, 12og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, 13og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. 
Mark 10:13–16 13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, 14men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. 15Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« 16Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.  

Matt 22,15-22 ( sammenlign gerne med Mark 12,13-17 og Luk 20,20-26)
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord.  De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk.  Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?«  Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere?  Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar.  Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?«  »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«  Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

https://www.ptm.org/sin-missing-what-mark-brad-jersak
https://www.ptm.org/go-and-sin-no-more-brad-jersak

https://afkimel.wordpress.com/2021/07/12/preaching-the-astonishing-love-of-god-with-st-isaac-the-syrian/

The Spiritual World Of Isaac The Syrian (Volume 175) (Cistercian Studies Series), side 35-52

Hans Urs von Balthasar, Love Alone is Credible, side 101-102