Den Teologiske Tyv

Korset har mange betydninger. Alle har at gøre med Jesus. Hvad han gjorde, gør og viser. 
Dvs. alle undtagen én. en betydning er at korset er det vedvarende mønster for alle, der vil følge Jesus.
Den betydning eller aspekt af korset undersøges i dette afsnit. 

Alle kristne samfund mener, at korset er kædet sammen med tilgivelse, syndernes forladelse, men hvordan er det lige det hænger sammen? Er korset der, hvor Faderen lader sin vrede gå udover Sønnen, så vi kan tilgives, hvis vi tror på Jesus, eller er der en anden og bedre måde at forstå korset og tilgivelsen? 

Korsfæstelsen af Jesus er en historisk kendsgerning - og for dem af os der siger, at Jesus er Herre - en kosmisk singularitet. dette afsnit er tænkt som starten på en serie hvor jeg under flere overlappende aspekter af hvordan vi kan se og forstå korset.
(Billedet som omtales er billedet på dette afsnit , du kan også google Isenheim Altarpiece by Matthias Grünewald)

https://brianzahnd.com/2022/04/the-singularity-of-good-friday/#more-7329

https://afkimel.wordpress.com/2022/04/13/if-atonement-aint-penal-why-the-cross-2/

Jonas' bog er en kort tekst, men dens betydning og virkningshistorie er stor. 
I det her afsnit ser vi nærmere på den korte tekst som er Jonas' Bog, en tekst som er brugt af Jesus og en tekst som er et godt sted at starte for enhver der overvejer at læse i sin Bibel 

Hvem er er det egentlig vi skal høre på, hvis vi kalder os kristne? 
Bibelen? Moses? Elias? eller Jesus?
ER bibelen en "flad tekst", hvor alle ord om Gud giver os lige og korrekt indsigt i hvem Gud er,  eller er Jesus det, som Gud vil sige?

Jeg tror episoden i Jesus liv, som nogle kender som "Forklarelsen på bjerget" er et godt sted at starte, hvis vi vil finde svar.

Her er den for dem, der ikke lige sidder med sin bibel Matthæusevangeliet kapitel 17,1-9:
 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  
Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« 
Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« 
Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« 

Lukasevangeliet  4,16-30 

Det Jesus læser fra Esajas 62, undtagen ( )
18 Herrens ånd er over mig, 

fordi han har salvet mig. 

Han har sendt mig 

for at bringe godt budskab til fattige, 

for at udråbe frigivelse for fanger 

og syn til blinde, 

for at sætte undertrykte i frihed,

19 for at udråbe et nådeår fra Herren.

(og en hævndag fra vor Gud)

Den med Elias
17 Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det.«* 2 Så kom Herrens ord til ham: 3 »Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. 4 Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig.« 5 Så gik han, og han gjorde, som Herren havde befalet. Han gik hen og slog sig ned ved bækken Kerit øst for Jordan. 6 Ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften, og han drak af bækken. 

7 Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. 8 Da kom Herrens ord til ham: 9 »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.«* 10 Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« 11 Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« 12 Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« 13 Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. 14 For dette siger Herren, Israels Gud: 

Krukken skal ikke blive tom for mel 

og kanden ikke mangle olie, 

før Herren lader det regne på jorden.«* 

15 Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. 16 Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias. 1 Kong 17:1–16

Den med Elisa

 5 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. 

2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. 3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« 4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, 5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. 6 Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!« 

7 Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.«* 8 Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.« 

9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. 10 Elisa sendte et bud ud til ham med