Den Yderste Grænse

Den Yderste Grænse

Download on the App Store

Den Yderste Grænse episodes

  • S6E6. Reinhold Messner: Sult, død og hallucinationer på The Killer Mountain
    Det er 1970. Vi befinder os på Nanga Parbat i Pakistan, der med sine 8126 højdemeter og livsfarlige terræn kaldes “The Killer Mountain” blandt bjergbestigere. På den næsten lodrette isvæg hænger brødrene Reinhold og Günther Messner i den tynde, iskolde bjergluft. Bestigningen er nøje planlagt, men en livsvigtig kommunikationsfejl betyder, at de to brødre snart kæmper for deres liv - og at ekspeditionen går over i historien som en af de mest kontroversielle nogensinde.

    Gæst: Søren Smidt, Cand.mag. og erfaren bjergbestiger. Har stået på toppen af Mount Everest og har gennemført Lam Rim i tibetansk buddhistisk filosofi.
    54 min
  • S6E5. Ada Blackjack: Efterladt på frossen ø nord for Sibirien
    Syersken Ada Blackjack er fanget på Wrangel Island - en lille, ubeboet ø nord for Sibiriens frosne fastland. Året er 1923, og vinteren har bidt sig hårdt fast i den golde klippeø. Resten af ekspeditionsdeltagerne, hun ankom med, er enten døde af skørbug eller gået over isen efter hjælp. Hun sidder nu alene tilbage på øen, hvor provianten stille svinder ind. I hånden har hun en riffel, som hun har lært sig selv at bruge - men hun har ingen anelse om, hvorvidt nogen leder efter hende...

    Gæst: Lone Topp, rejseleder og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub.
    Foto: Arktisk Institut
    54 min
  • S6E4. Aron Ralston: Det umulige valg
    ADVARSEL!: Dette afsnit egner sig ikke til børn eller sarte sjæle. Det indeholder voldsomme scener, som kan virke ubehagelige.

    Aron Ralston snører vandrestøvlerne og går ud i Bluejohn Canyon i Utah, USA. Her vil han nyde det sidste af weekenden, hvorfor han har planlagt en dagstur ud i terrænet. I rygsækken har han en flaske vand, sin walkman og en sløv lommekniv. Men han møder aldrig op på arbejde om mandagen. Mens kollegaerne starter arbejdsugen, kæmper Aron en umenneskelig kamp mod tiden, langt ude i en af Bluejohn Canyons endeløse kløfter...

    Gæst: Peter Tranevig, Kommunikationschef i Det Danske Spejderkorps, bjergbestiger og garvet klatrer. Dækkede Aron Ralstons historie som chefredaktør på outdoor-magasinet “Luksus”.
    55 min
  • S6E3. Umberto Nobile : Luftskibet, der styrtede ned på Polhavet
    Året er 1928. Luftskibet Italia svæver elegant over polpunktet på nordpolen. I kahytten skåler besætningen i champagne - euforisk over den vellykkede og banebrydende færd. Men da luftskibet sætter kursen tilbage mod norske Svalbard går det helt galt. Snart befinder kaptajn Umberto Nobile og resten af besætningen sig hjælpeløse og strandede på den drivende havis et sted i Polhavet...

    Gæst: Naja Mikkelsen, Geolog, polarforsker og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub med talrige ekspeditioner til Arktis
    54 min
  • S6E2. Helge Ingstad: 9 til 4-livet var et fængsel
    Hvad får en ung, succesfuld advokat til at opgive sit trygge liv i Skandinavien og bytte det for en primitiv tilværelse på moder naturs barske præmisser? Helge Ingstad var ligeglad med at komme først - for ham var menneskene og deres levevis langt vigtigere. Og det gør ham, ifølge dagens gæst, Eske Willerslev, til en af de mest interessante eventyrere nogensinde.

    Gæst: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Cambridge University, eventyrer og erfaren pelsjæger
    54 min
  • S6E1. Hugh Glass: Pirater, indianere og delvist spist af bjørn
    I første episode i sæson 6 om de vildeste overlevelseshistorier skal vi tale om den amerikanske pelsjæger Hugh Glass. En af de mest vanvittige overlevelseshistorier nogensinde. Hugh Glass bliver kidnappet af pirater, fanget af indianere og delvist spist af en bjørn! Og det bliver kun værre…

    Medvirkende: David Trads, journalist, forfatter og foredragsholder og stor kender af amerikansk historie.
    55 min
  • S5E10. Annie Cohen Kopchovsky: Første kvinde på cykel Jorden rundt
    Annie Cohen Kopchovsky - bedre kendt som Annie Londonderry - rejste i 1894-95 jorden rundt på to hjul. Annie formåede om nogen at iscenesætte sig selv blev en mediestjerne, hvorhen hun kom frem. Hæng med, for i dag skal vi skifte bekendtskab med en ekstraordinær kvinde, der på alle måder nedbrød forestillingen om, hvad der var muligt for kvinder i hendes samtid. Annie var en entertainer og historiefortæller og lod ikke sandheden stå i vejen for den gode historie. Hvad var det, der gjorde hende så speciel? Og hvorfor er hun glemt i dag?

    Medvirkende: Tore Grønne, journalist, forfatter og til daglig chefredaktør på Opdag Verden. Tore har rejst mere end 50.000 kilometer på cykel, bl.a. fra Kina hjem til Viborg. Tore er en stor kender af danske og udenlandske verdenscyklister.
    54 min
  • S5E9. Gertrude Margaret Lowthian Bell: Ørkenens Dronning
    Gertrude Bell var ude på farlige rejser gennem det arabiske ørkensand. Bell var formentlig den vigtigste og mest kendte af alle kvindelige opdagelsesrejsende, og hun knyttede stærke bånd til de arabiske stammeledere, som hun både beundrede og respekterede dybt. Bell hjalp Lawrence af Arabien med at etablere Hashemit-dynastierne i Jordan og Irak, da englænderne delte verden med streger på et kort efter Osmanerne tabte indflydelse over området.

    Hvorfor var Bell så dygtig til skabe tillid til beduinerne? Og hvorfor bliver hun fortsat betragtet som så unik?

    Medvirkende: Lone Thiels, journalist og forfatter med stor fascination af Ørkenens Dronning. Da hun igennem mange år boede i Storbritannien, faldt hun over Bells bøger og har siden haft en ”Gertrude Bell Club”.
    54 min
  • S5E8. Alexandra David-Néel: Ulovligt ind i Tibet forklædt som munk
    ”Det uventede er den daglige følgesvend, når man rejser i Tibet”. Sådan skriver Alexandra David-Néel. Forklædt som munk – og efter 14 års rundrejse i Asien – lykkes det Néel at komme ind i det utilgængelige og lukkede Tibet og møde Dalai Lama.

    Fransk-belgiske Néel var mystiker, forfatter, opiumsryger, anarkist og senere buddhist. Hun dyrkede Madame Blavatskys spiritisme, hang ud i hemmelige selskaber og saloner tågede af opium og tung parfume, og med sine bøger inspirerede hun beatpoeterne Jack Kerouac og Allen Ginsberg.

    Medvirkende: Søren Sattrup, direktør i Kilroy Travel. Søren er selv eventyrer med stor indsigt i - og med stor kærlighed til - klassisk ekspeditionshistorie. Han har selv gennemrejst Himalaya, Pamir og Tibet på cykel og i foldekajak.
    55 min
  • S5E7. Estrid Ott: Sendt ud for at finde håb i Verden
    I 1928 sendte Politiken unge Palle Huld af sted for at hylde 100 året for Jules Vernes fødsel. Men hvad de færreste husker er, at det allerede var gjort. Altså, det med at en avis sendte en ung dansker ud i verden. For otte år tidligere, i 1920, havde Berlingske Tidende sendt en anden ung ud på en meget længere rejse. Og så endda en ung kvinde. Nemlig Estrid Ott.

    Rejseprojektet – der blev kaldt ”Jorden rundt uden Hat” – skulle, netop efter afslutningen på 1. verdenskrig, prøve at finde et håb derude i den store verden. Et håb for ungdommen. Et håb for en mindre lukket og farlig verden. Estrids rejse varede et år og tog hende på kryds og tværs gennem USA og via Hawaii videre til Japan, Kina og Manchuriet og russiske Vladivostok.

    Senere boede hun i USA, i Grønland og rejste til Finland både blandt samerne og under Vinterkrigen. Estrid blev en kendt børnebogsforfatter og brugte sine mange rejser i sine historier. Hun tjente til inspiration til flere generationer af unge skandinaviske piger og kæmpede sig ind på mændenes domæner. Hele hendes liv var én lang bestræbelse på at modbevise det, der langt senere blev kaldt “al den løgn om kvinders svaghed.”

    Medvirkende: Journalist og forfatter Lotte Thrane, der har et indgående kendskab til Estrid Ott og har skrevet en bog om Estrid.
    54 min

About Den Yderste Grænse

From the publisher's feed

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier…

More shows like Den Yderste Grænse

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

10 Listeners