Din indre rejse gennem årets cyklus
Download on the App Store

Din indre rejse gennem årets cyklus episodes

  • #156: Fuldmåne i Vandbæreren + Ritual

    Fuldmånen i Vandbæreren inviterer dig til at se på dine idéer med friske øjne og få øje på nye muligheder.

    I dette afsnit fortæller jeg om Buck Moon og om energien i fuldmånen i Vandbæreren.

    Derudover får du:

    • en introduktion til fluorit og labradorit, og hvorfor jeg har valgt netop de to krystaller til denne fuldmåne
     • en guide til at lave månevand
     • ritualet Fremtidskrukken, hvor du samler idéer for det kommende år
    • et tarotoplæg med tre spørgsmål til refleksion
    • en Slip & frigiv-øvelse, hvor du markerer det, du er klar til at give slip på

    Tag det med, der giver mening for dig, og lad resten ligge. 🌕✨


    29 min
  • #155: Lammas / Lughnasadh

    Lammas / Lughnasadh – årets første høstfest 🌾

    Lammas, også kendt som Lughnasadh, markerer årets første høst og begyndelsen på sensommeren. Kornet står gyldent på markerne, de første bær er modne, og årshjulet bevæger sig fra vækst og blomstring mod modning, taknemmelighed og høst.

    I dette afsnit dykker vi ned i historien, symbolikken og traditionerne bag Lammas, og ser på, hvordan du kan fejre sabbatten i dag – uanset om du følger årshjulet, elsker naturen eller blot ønsker at leve lidt mere i takt med årstidernes rytme.

    Vi kommer blandt andet omkring:

    🌾 Hvad er Lammas / Lughnasadh?
     🌾 Hvor er vi i årshjulet?
     🌾 Høst, taknemmelighed og modning
     🌾 Guder, gudinder og myter – Lugh, Tailtiu, Demeter og Persefone
     🌾 Folketro og livet i de gamle samfund
     🌾 Hvordan kan du fejre Lammas i dag?
     🌾 Mad, brød og høstens festligheder
     🌾 Alter, farver, symboler og krystaller
     🌾 Sensommerens urter – røllike, vejbred og gyldenris
     🌾 Det indre arbejde ved Lammas med refleksionsspørgsmål

    Afsnittet er en blanding af historie, natur, folketro, urtemedicin, årstidens symbolik og inspiration til moderne ritualer. Undervejs deler jeg også mine egne erfaringer og små traditioner, som har gjort Lammas til en af mine yndlingssabbatter.

    Så find en kop te eller kaffe, sæt dig godt til rette, og lad os sammen træde ind i sensommeren og fejre årets første høst.

    🌾 Til godt år og fred.


    1 hr 29 min
  • #154: Årets cyklus uge 30: Naturlig rytme

    Uge 30 – Naturlig rytme

    I dette afsnit tager jeg dig med ind i uge 30 i Årets cyklus, hvor vi arbejder med naturlig rytme.

    I mange generationer fulgte mennesker dagens rytme på en helt anden måde, end de fleste af os gør i dag. Arbejdet begyndte med morgenlyset, tempoet ændrede sig i løbet af dagen, og skumringen blev et naturligt tidspunkt at runde dagen af på. Vi behøver ikke leve som dengang, men vi kan godt lade os inspirere af den måde, naturens rytme stadig udfolder sig omkring os.

    I denne uge undersøger vi, hvordan det føles at følge kroppens naturlige rytme lidt tættere. Som altid får du et mantra, en gåtur, en guidet meditation, et ritual og tre refleksionsspørgsmål, som hjælper dig med at arbejde med ugens tema. Tag det med dig, der giver mening, og lad resten ligge.

    Jeg håber, afsnittet giver dig lyst til at lægge mærke til din egen naturlige rytme.


    20 min
  • #153: Løven

    Løven har ry for at være stjernetegnet, der elsker rampelyset, gerne vil være leder og nyder at blive set. Men bag den karikatur gemmer der sig mange flere nuancer, end man umiddelbart får øje på.

    I dette afsnit dykker vi grundigt ned i Løvens energi og ser på, hvordan den kommer til udtryk både i astrologien og i vores eget liv. Vi udforsker blandt andet:

    • Løvens element, kvalitet og polaritet
     • Solen som Løvens hersker
     • Myterne og symbolikken bag tegnet
     • Løven og femte hus
     • Løvens styrker og udfordringer
     • Løven og kroppen
     • Udseende, kropssprog og stil
     • Relationer
     • Arbejde og kald
     • Solen, Månen og Ascendanten i Løven
     • Udviklingsvejen gennem Løve/Vandbærer-aksen
     • Det spirituelle perspektiv: Udviklingsrejsen gennem de tolv stjernetegn
     • Krystaller, der forbindes med Løvens energi

    Undervejs ser vi også på, hvordan Løvens energi handler om meget mere end at blive set. Den handler om hjertet, livsglæden, skaberkraften og modet til at dele sine gaver med verden. Og vi ser på, hvordan Løvens udviklingsvej ikke handler om at stå alene i lyset, men om at lade det lys være med til at inspirere og løfte andre.

    God fornøjelse – og velkommen til Løvens sæson.

    Til godt år og fred.


    1 hr 34 min
  • #152: Årets Cyklus Uge 29: Fordybelse - giv plads til refleksion og eftertanke

    I det her afsnit skal vi arbejde med fordybelse og give plads til refleksion og eftertanke.

    Midt i juli sænker naturen tempoet en smule. Det, der allerede er sat i gang, får lov til at modne i sit eget tempo. Den rytme kan også minde os om, at vores egne tanker og oplevelser nogle gange har brug for lidt længere tid, før de falder på plads.

    I løbet af afsnittet ser vi på naturen som spejl og undersøger, hvad fordybelse egentlig er. Du får ugens mantra, en gåtur, hvor vi øver os i at lægge mærke til de små detaljer, en guidet meditation med fokus på refleksion og et lille ritual, hvor du presser en blomst som et symbol på, at nogle indsigter først viser deres betydning med tiden.

    Til sidst får du tre refleksionsspørgsmål, som kan hjælpe dig med at samle op på ugens oplevelser.

    Jeg håber, afsnittet giver dig lyst til at give både naturen og dine egne tanker lidt mere tid.


    23 min
  • #151: Nymåne i Krebsen + Ritual

    Nymånen i Krebsen markerer begyndelsen på en ny månecyklus og inviterer os til at rette opmærksomheden mod det, der føles hjemligt og velkendt.

    I det her afsnit ser vi nærmere på Krebsens energi, og hvordan du kan arbejde med den gennem de næste fire uger. Jeg fortæller om nymånen den 14. juli 2026, de vigtigste faser i månecyklussen frem mod den næste nymåne, og hvordan energien udvikler sig undervejs.

    Du får også en enkel guide til at finde ud af, hvilket hus nymånen falder i i dit eget horoskop – og hvad det kan betyde for dig.

    Til sidst deler jeg et tarotoplæg med tre refleksionsspørgsmål, et vandritual inspireret af Krebsens vandenergi og idéer til, hvordan du kan arbejde videre med nymånen i hverdagen gennem den kommende månecyklus.

    God fornøjelse – og til godt år og fred. 🌙💙


    21 min
  • #150: En beslutning om podcastens fremtid - hvorfor jeg prioriterer anderledes det næste stykke tid

    I dette afsnit deler jeg nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig om podcastens udvikling.

    Da jeg startede Din indre rejse gennem årets cyklus, ville jeg fortælle om det hele – astrologien, naturens rytmer, sabbatterne, stjernetegnene, årets cyklus og alt det imellem. Men efter 150 afsnit har jeg måttet erkende, at jeg ikke kan bygge det bibliotek, jeg drømmer om, samtidig med at jeg dækker alle de aktuelle astrologiske bevægelser.

    Derfor har jeg truffet en beslutning.

    Den næste tid vil jeg prioritere de afsnit, som kan blive et bibliotek, du kan vende tilbage til år efter år. Afsnit om årets cyklus, månederne, stjernetegnene og sabbatterne.

    Det betyder også, at de ugentlige astro-overblik kommer til at holde en pause. Jeg kommer ikke til at følge hver eneste mindre planetbevægelse, retrograd eller transit, som jeg har gjort indtil nu. Til gengæld bliver nymåner og fuldmåner stadig en fast del af podcasten, ligesom de større astrologiske begivenheder fortsat får plads.

    Det er ikke et farvel til astrologien. Det er bare rækkefølgen, der ændrer sig. Først bygger vi biblioteket. Derefter får jeg tid til igen at dykke mere ned i alt det aktuelle, der sker på himlen.

    Tak fordi du er med på rejsen. 


    9 min
  • #149: Årets Cyklus Uge 28: Nærvær - vær til stede i kroppen og nuet

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 28 i årets cyklus, hvor vi arbejder med nærvær – at være til stede i kroppen og nuet.

    Midt i juli står sommeren i fuldt flor. Lavendlen blomstrer, brombærrene er på vej, og skovene er blevet mørkere og mere skyggefulde. Naturen har ikke travlt med at komme videre, og den bliver vores inspiration til at se nærmere på, hvordan vi selv kan være lidt mere til stede i det, vi allerede er i.

    I afsnittet tager jeg dig først med ud i naturen og ser på, hvordan den kan spejle det, vi selv arbejder med lige nu.

    Derefter folder jeg ugens tema ud og fortæller om, hvorfor det kan være så let at være et helt andet sted med tankerne, end vi er med kroppen. Vi kommer også omkring John Lennons citat “Life is what happens to you while you’re busy making other plans” og ser på, hvad det kan lære os om nærvær i hverdagen.

    Du får også ugens mantra:

    “Jeg er til stede i dette øjeblik.”

    Derudover får du:
     – en gåtur, hvor du øver dig i at vende opmærksomheden tilbage til det, der er lige foran dig
     – en guidet kropsscanning, som hjælper dig med at lande i kroppen og nuet
     – et lille sommerligt ritual, hvor du giver dig selv et kvarters pause med alle sanserne
     – og tre refleksionsspørgsmål, som kan hjælpe dig med at lægge mærke til, hvornår du føler dig mest nærværende.

    Til godt år og fred✨💫

    27 min
  • #148: Månedsalmanak Juli 2026

    I den her månedsalmanak for juli bevæger vi os gennem højsommeren og ser nærmere på de steder i måneden, hvor noget træder lidt tydeligere frem. Både på himlen, i naturen, i månecyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører juli til.

    Vi dykker blandt andet ned i Kristtorns periode i den keltiske trækalender, hundedagene, Jakobsmesse, Sankt Knuds dag, Sankt Annas dag og Mariæ Besøgelsesdag. Vi ser også nærmere på juli måneds navn og historien om Julius Cæsar, og vi tager endda en lille afstikker til USA’s uafhængighedsdag og den historie, der knytter sig til den.

    Samtidig følger vi de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger juli 2026. Vi kommer blandt andet omkring Mars og Uranus, Venus’ skifte til Jomfruen, Saturn retrograd, Merkur, der går direkte igen, nymånen i Krebsen og fuldmånen i Vandbæreren.

    Undervejs ser vi også nærmere på naturen i juli, hvor sommeren står på sit højeste, dagene stadig er lange, og de første tegn på sensommeren så småt begynder at vise sig. Vi kommer omkring gamle månenavne, folketro, vejrvarsler og den måde, mennesker gennem generationer har forsøgt at forstå årets rytme ved at følge naturen, himlen og kalenderens mærkedage.

    Så lav dig en kop te eller kaffe, sæt dig godt til rette, og lad os sammen bevæge os gennem juli måned og alt det, der folder sig ud i årets cyklus netop nu.


    1 hr 29 min
  • #147: Velkommen til Juli i Årets Cyklus

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i juli måned og den særlige stemning, der følger med, når sommeren har fundet sin rytme.

    Vi taler blandt andet om de energier, jeg forbinder med juli – hvile, nærvær, sanselighed og modning – og om hvordan naturen stille og roligt begynder at ændre sig. Kornmarkerne står højt, de første bær modner, fuglesangen fylder lidt mindre end tidligere på året, og flere steder begynder man at få øje på de første tegn på den høst, der venter længere fremme.

    Vi ser også på, hvordan naturen kan være et spejl for vores eget liv. Tidligere på året handlede meget om begyndelser og om at sætte nye ting i gang. I juli kan vi begynde at se, hvad der har fået lov til at vokse, og hvad vi gerne vil tage med videre.

    Til sidst fortæller jeg om de temaer, vi kommer til at arbejde med gennem juli måned. 

    Velkommen til Juli!

    Til godt år og fred. 💫✨


    23 min

About Din indre rejse gennem årets cyklus

From the publisher's feed

En podcast for dig, der er nysgerrig på astrologi, årshjulet og naturens rytmer.  Her dykker vi ned i stjernetegn, nymåner og fuldmåner,  astrologi, sabbatter, ritualer,…