I det tredje afsnit af Retning, taler vi med Emil Sondaj Hansen, forfatter til bogen, "Angreb på Harvard". 

Om Retning

Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere. 

Reading list

Køb Emils bog, Angreb på Harvard  - En rejse i USA's nutid. Og Europas fremtid? på Saxo her. 

Holdet bag Retning

Vært: Felipe Branner

Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner

Musik: Carl Emil Elling

Grafik: Felipe Branner

Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Det spørgsmål – og flere dertil – besvarer Taleban-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, som i 2024 afleverede en udredning til Folketinget med samme titel.

I samtale med U35-bestyrelsesmedlem og journalist Birk Sebastian Kotkas – der for nylig har besøgt Afghanistan – udfolder hun baggrunden for Talebans magtovertagelse og tegner et billede af situationen efter de første knap 5 år, herunder konsekvenserne for de afghanske kvinder.

Samtalen er optaget live i rådhussalen på KØN - Gender Museum Denmark i Aarhus i december 2025.

Ekspertrapporten om dansk sikkerhed og forsvar fra 2022 er blevet opdateret, fordi der er sket så meget i mellemtiden. Med afsæt i den opdaterede rapport kommer vi langt omkring i denne samtale  med ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har stået i spidsen for både den oprindelige og den opdaterede rapport, der netop er udgivet af Det udenrigspolitiske Selskab. I denne udgave af Baumanns Univers handler det  om nye samarbejdsrelationer, om atomvåben og NATOs atomplanlægningsgruppe og  om, hvordan politikerne kan blive klædt på til at tackle de hurtigt skiftende sikkerhedspolitiks rammebetingelser for Danmarks sikkerhed og forsvar. Om eksperters uafhængighed og om viljen til høje forsvarsudgifter også efter at de nuværende krige og konflikter en dag er ophørt.

Et øjeblik af lykkelig selvagtelse kaldte den tyske kansler Friedrich Merz den tyske og europæiske stemning, da EU besluttede, om nødvendigt at starte en stor handelskrig med USA, efter Donald Trumps trusler mod Danmark og Grønland, hans håndtering af Ukraine og hans brug af toldvåbnet.  

Men det var mere end et øjeblik, hvor europæerne og tyskerne rankede ryggen og talte Washington midt imod. Europa må lære at tale magtens sprog, sagde Merz  i Forbundsdagen den 29. januar. Det er en dybtgående nyorientering i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er i gang. fortæller Amelie Theussen, tysk politolog og lektor på Forsvarsakademiet i København i denne udgave af Baumanns Univers.

De store gør som de vil, og de små må finde sig i det, lade sig presse og indordne sig. Er det virkeligheden i en Trump-verden? Trumps udenrigsminister Marco Rubio sagde på sikkerhedskonferencen i München for nylig, at internationale regler kan være meget gode, men ”de må aldrig stå i vejen for vitale nationale interesser”,  Overfor den opfattelse står så den canadiske premierminister Mark Carneys  bud på, hvordan små og mellemstore stater kan hævde sig og fastholde de værdier, de finder fundamentalt vigtige. Den fortalte han om i en opsigtsvækkende tale på det verdensøkonomiske topmøde i Davos kort før Münchenkonferencen. Hør hvad Anders Wivel, professor i statskundskab og ekspert i små staters manøvremuligheder i det internationale samfund, mener om Carneys tanker i denne udgave af Baumanns Univers.

Medlemskab af EU bliver noget helt andet i fremtiden, siger professor Sara Hagemann fra Københavns Universitet i denne samtale med Tage Baumann. Det handler om det nye EU, der er ved at ”tone frem”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde på det verdensøkonomiske topmøde i Davos for nylig.

Drevet af finans-, covid og flygtningekrise, Ruslandskrig mod Ukraine og Donald Trumps provokationer har Europa taget sig samen, som von der Leyen også sagde, og bygger ivrigt på fremtidens EU. Baggrunden er de store geopolitiske forskydninger – men der er også et tungt element af magtkamp mellem EU's institutioner.

På få år har Kina fordoblet sit arsenal af atomsprænghoveder, landet bygger både atombærende mellemdistanceraketter og så små kernevåbenladninger, at hvert missil kan have flere sprænghoveder, for at øge chancerne for at trænge igennem en modstanders missilskjold: MIRV-teknikken, som kendes fra langtrækkende, interkontinentale missiler, ICBM’s.

Er Kina under Xi Jinping ved at forlade den traditionelle kernevåben-logik, der gjaldt både under det kommunistiske Kinas grundlægger Mao Zedong og hans efterfølgere: at atomvåben er politiske våben og kun beregnet på afskrækkelse? To kinesiske hvidbøger fra 2025 giver ikke noget entydigt svar.

Center for Militære Studier på Københavns Universitet har et særligt Kina-projekt, der ledes af professor emeritus Bertel Heurlin, og i denne udgave af Baumanns Univers giver han sin udlægning af den kinesiske kernevåbenfilosofi. Podcasten er optaget før Kinas forsvarschef, general Zhang Youxia blev fjernet fra sin post og anklaget for at lække atomhemmeligheder til USA.

Mens verdens øjne er rettet mod Grønland, retter Tage Baumann i denne samtale med militæranalytiker og orlogskaptajn Alexander With fra Forsvarsakademiet blikket mod Ukraine, Putins krig og Putins mulige planer for fremtiden. Og jo, de kommer også omkring Ruslands aktiviteter i Det høje Nord. For Putin har arktiske ambitioner. De har bare ikke ret meget med Grønland at gøre, mener Alexander With i denne udgave af Baumanns Univers. 

I det andet afsnit af Retning, taler vi med Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet. Teas primære forskningsområde er erindringspolitik med fokus på Bosnien-Herzegovina og hun er en af Danmarks skarpeste stemmer på området. 

I Europa står vi nu med et Ukraine, der har befundet sig i væbnet konflikt i mere end 10 år og snart fuldskala krig i 4 år. Her er en opbygning af en krigserindring i fuld gang, og den kommer til at forme ukrainsk identitets- og nationsopbygning i mange år fremover.

Den type processer har vi allerede set udfolde sig i Bosnien-Herzegovina. Så hvad kan vi lære af Bosniens erfaring og hvordan kan vi støtte demokratiske og bæredygtige erindringspolitikker i Ukraine, der ikke blot lægger kimen til fremtidig konflikt i Europa?

Om Retning

Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere. 

Reading list

Køb Teas nye bog, Reading War, Making Memory - Remembering the Bosnian War across Europe, her. 

Læs Teas artikel med gode referencer til ekstern litteratur her. 

Holdet bag Retning

Vært: Felipe Branner

Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe

Musik: Carl Emil Elling

Grafik: Felipe Branner

Vært: Felipe Branner