DUS-Podcast

Europa skal kunne stille omkring halvanden million mand med tungt grej langs NATO-områdets grænser mod Rusland i tilfælde af en russisk aggression.

Vladimir Putin forbereder Rusland til storskala manøvre – eller bevægelseskrig på landjorden, når krigen mod Ukraine er forbi.

En militær aggression mod NATO-området kan ske lynhurtigt, og derfor må NATO også kunne svare lynhurtigt. Styrkerne skal være klar til krig ”i aften”, som amerikanerne siger.

Computerbaseret højteknologi, droneteknologi, it-baseret kommunikation, viden-indsamling, styring og overvågning, bliver helt afgørende. Det kræver de færdigheder, som Generation Z har med fra barndommen.

Så GenZ skal overtales til at lade sig indkalde og gøre klar til krig ”i aften”.

Sådan lød det på dettes års Prague Defence Summit, den årlige europæiske forsvarskonference, som Det Internationale Institut for Strategiske Studier holdt for tredje gang fra 16. til 18. september.

Tage Baumann lyttede med online og fortæller om noget af det, der blev drøftet i Prag.

Præsident Volodomyr Zelensky forbereder ukrainerne på endnu en umenneskelig hård krigsvinter, trods USA’s fredsforsøg. Putins pres ved fronten øges igen en smule, og  Zelensky er klar med et nyt mandskab, der skal klare opgaven politisk og militært, efter trekvart års politisk krise og turbulenser.

Ikke mindst udfordringen fra den uhyre populære, nu fyrede forsvarsminister Fedorov var kritisk. Zelensky har foreløbig fået lagt låg på og står med ny regering, ny militær ledelse med opbakning fra parlamentet og med en ny, stærk stabschef i præsidentkontoret.

Men holder den ro, han har fået skabt omkring sig, eller er den skrøbelig? Det spørgsmål bekymrer ikke kun ukrainerne, men også den omverden, der finansierer Ukraines forsvarskrig.

Det taler Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers om med forsvarsakademiets Claus Mathiesen, som også har læst en usædvanlig programerklæring fra Zelenskys nye forsvarschef.

Siden Vladimir Putin i 2014 overfaldt Ukraine, tog Krim halvøen og startede den væbnede konflikt i de østlige ukrainske provinser har den måde, vi taler sikkerhedspolitik på, forandret sig, grundlæggende. Samtidig er NATO-diskussionen helt ændret af Donald Trumps måde at fare frem på som amerikansk præsident. Og en række globale kriser – finanskrisen i 2008, flygtningekrisen i 2015, Covid-krisen 2020, for eksempel – har ændret opfattelsen, af hvad der er sikkerhedspolitik og hvad den udenrigs- og forsvarspolitiske dagsorden derfor er. Alt det har også udfordret Det Udenrigspolitiske Selskabs måder at arbejde på. Det taler jeg i denne udgave af Baumanns Univers med Charlotte Flindt Pedersen om, for i de seneste 11 år har hun som selskabets direktør stået i spidsen for det arbejde. 1. juli slutter hendes direktørtid. Forude venter en ny udfordring som generalsekretær i Civilsamfund i Udvikling, Cisu. 

Grafik: Felipe Branner

Donald Trumps tid i Det hvide Hus er begrænset. Når den er slut, skal vi ikke bilde os ind, at alt bliver som det var. Det er en af de illusioner, der er faldet undervejs. Sammen med så mange andre om, hvordan den verden virker, som blev skabt efter anden verdenskrig. De geopolitiske betingelser ændrer sig – ikke kun på grund af Trump og Putin - og det gør magtens spilleregler også. Dem må vi lære at leve med, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i denne udgave af Baumanns Univers. Han underviser studerende på Københavns Universitet i, hvad geopolitik er. Og så har han lige udgivet bogen Illusionerne fald om hvordan vi overlever den nye verdensorden.  

Har politikerne tilstrækkeligt gode muligheder for at holde snor i, hvordan forsvarspolitiske beslutninger bliver til, om de føres ud i livet og om det sker, som det var tænkt? Svaret er nærmest nej må man forstå af en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Noget er godt, men meget kan gøres bedre. De tre forskere bag rapporten har en række anbefalinger til hvad der kan gøres. Tage Baumann taler med af af dem, Niels Byrjalsen i denne udgave af Baumanns Univers.

Grafik: Felipe Branner

I det tredje afsnit af Retning, taler vi med Emil Sondaj Hansen, forfatter til bogen, "Angreb på Harvard". 

Om Retning

Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere. 

Reading list

Køb Emils bog, Angreb på Harvard  - En rejse i USA's nutid. Og Europas fremtid? på Saxo her. 

Holdet bag Retning

Vært: Felipe Branner

Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner

Musik: Carl Emil Elling

Grafik: Felipe Branner

Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Det spørgsmål – og flere dertil – besvarer Taleban-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, som i 2024 afleverede en udredning til Folketinget med samme titel.

I samtale med U35-bestyrelsesmedlem og journalist Birk Sebastian Kotkas – der for nylig har besøgt Afghanistan – udfolder hun baggrunden for Talebans magtovertagelse og tegner et billede af situationen efter de første knap 5 år, herunder konsekvenserne for de afghanske kvinder.

Samtalen er optaget live i rådhussalen på KØN - Gender Museum Denmark i Aarhus i december 2025.

Ekspertrapporten om dansk sikkerhed og forsvar fra 2022 er blevet opdateret, fordi der er sket så meget i mellemtiden. Med afsæt i den opdaterede rapport kommer vi langt omkring i denne samtale  med ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har stået i spidsen for både den oprindelige og den opdaterede rapport, der netop er udgivet af Det udenrigspolitiske Selskab. I denne udgave af Baumanns Univers handler det  om nye samarbejdsrelationer, om atomvåben og NATOs atomplanlægningsgruppe og  om, hvordan politikerne kan blive klædt på til at tackle de hurtigt skiftende sikkerhedspolitiks rammebetingelser for Danmarks sikkerhed og forsvar. Om eksperters uafhængighed og om viljen til høje forsvarsudgifter også efter at de nuværende krige og konflikter en dag er ophørt.