Efterveer

Efterveer

By EfterveerSociety & Culture
Download on the App Store

Efterveer episodes

  • 42 timer, cup og en 3. grads bristning – Camillias fødsel
    Da Camilla skal føde sit første barn går vandet. Camilla får dog ingen veer, og da hun er til tjek på hospitalet opdages det, at hendes moderkage ligger for tæt på livmoderåbningen. Hun må derfor få et kejsersnit. Da hun skal føde sit andet barn, ønsker hun brændende at føde vaginalt. Det skal dog ikke blive en let omgang. Camilla er i fødsel i 42 timer,  når at have fem jordemødre og sønnen ender med at blive forløst med cup. Oveni får Camilla en stor bristning, der stadigvæk påvirker hende den dag idag.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    56 min
  • Skal jeg dø nu?
    Tilbage i 2011 bliver Tina uventet gravid. Hendes daværende kæreste ønsker ikke barnet og Tina får en abort. Kort efter fortryder hun dog, og ønsket om et barn forplanter sig i hende. Forholdet går i stykker, men ønsket om et barn forsvinder ikke. Da Tina flere år, sammen med sin nye partner, står med en positiv graviditetstest er lykken derfor stor. Desværre aborterer Tina, og derefter følger en svær tid med fertilitetsbehandlinger og bekymringer. Da Tina endeligt bliver gravid bliver hun ramt af svær kvalme og en knugende angst for at miste igen. Graviditeten skrider frem, men heller ikke fødslen går, som Tina håber. Tina udvikler svangerskabsforgiftning og ender med at føde ved kejsersnit i fuld narkose. En chokerende oplevelse og et stort blodtab senere er Tina bliver mor. Men hvordan skal hun komme videre herfra? Intet føles, som hun havde forventet.
    1 hr 23 min
  • Tre fødsler og tre efterfødselsreaktioner – Natasjas historie
    Da Natasja bliver gravid med sit første barn er hun ung og ubekymret. Med sig har hun en ubearbejdet historik med mobning i barndommen. Graviditeten og fødslen går slet ikke som håbet, og Natasja udvikler en heftig efterfødselsreaktion. Da hun fem år efter får sit andet barn sker der noget helt andet - Natasja er supermor til to børn, indtil en dag i Ikea, hvor det hele ramler og hun får angst. Senere bliver hun opmærksom på den forskelsbehandling, hun uforvarende har udsat hendes børn for. Da hun skal have nr tre er hun derfor meget opmærksom. Hun er startet på jordemoderuddannelsen og ved en masse nu. Men viden kan også give bekymring, og Natasja er i den grad bekymret.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 10 min
  • Suget i maven – Jonas historie
    Jonas og kæresten skal have en datter. Allerede under graviditeten udviser Jonas små tegn på stor nervøsitet. Det er dog ikke noget, han tænker videre over. Jonas glæder sig til fødslen, og forventer at føle stolthed, glæde og lykke. Men da fødslen går i gang oplever han dog et ubehageligt sug i maven, som ikke vil forsvinde. På hospitalet bliver han ikke mere tryg. Datterens hjertelyd er svingende, og fødslen trækker ud uden fremgang. Da datteren endeligt kommer til verden efter flere døgns veer, er Jonas helt i laser af udmattelse og angst. Angsten følger Jonas i de følgende uger og måneder, og tilbage står en nybagt far, som skal forholde til en nyt liv med en baby, og en diagnose med angst.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 39 min
  • Et efterfødselsforløb med en 4. grads bristning – Carolines historie
    Caroline har en ukompliceret graviditet og ser frem til at møde sin søn for første gang. Da vandet går i en ordentlig skylle og veerne begynder at komme, ligner det i første omgang en ukompliceret fødsel. Desværre trækker fødslen ud, og der er ikke fremgang nok. Sønnen ligger skævt og bliver til sidst forløst i en kraftanstrengelse under truslen om cup. Da det sker mærker Caroline ikke noget. Men det viser sig, at hun har fået en 4. gradsbristning. Det faktum er der dog ingen, der fortæller hende klart og tydeligt. Hjemvendt fra hospitalet med en lille baby og strenge formaninger om at ligge ned, starter bekymringerne for alvor. For hvad er det, der er sket med hende? Hvordan skal hun kunne komme på toilettet? Og hvad skete der med alle de ture med barnevognen, hun havde set frem til? Hør Caroline fortælle om et hårdt efterfødselsforløb, hvor ensomhed, bekymringer, misundelse og skuffelse fylder. Og hvor historier om andres svære oplevelser giver en smule lindring for hendes plagede sind.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 10 min
  • Mais historie del 2: Barselsgangen, datterens mistrivsel og et liv i smerter
    Mai er indlagt på intensivafdelingen efter nær at have mistet livet under sit kejsersnit. Fødselskirurgen vil dog gerne have hende indlagt på barselsgangen. Hun siger modvilligt ja, selvom hun ikke føler sig klar. Hendes fornemmelse holder desværre stik, for opholdet på barselsgangen er præget at smerter, underbemanding og følelsen af ikke at blive lyttet til. Hjemme igen skal Mai finde sig tilrette i sin nye tilværelse. Hun er ufatteligt afkræftet og helt afhængig af sin mors og partners hjælp. Udfordringerne stopper desværre ikke der, for hendes datter begynder at udvise symptomer på at mistrives. Datteren lider af refluks, men Mai oplever store problemer med at få sundhedssystemet til at reagere på dette. Igen er Mai og hendes familie overladt til at løse problemerne selv. Sideløbende går Mai i udredning for de smerter, som har præget hendes liv siden fødslen. Da hun endelig får en afklaring er beskeden, at smerterne er kroniske. Dette er historien om en mor, som har klaret mere end man kan forestille sig.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 14 min
  • Mais historie del 1: Kejsersnittet og indlæggelsen på intensiv
    Da Mai skal have sit andet barn beder hun om et planlagt kejsersnit i fuld narkose. Det gør hun, fordi hun lider af PTSD og har brug for forudsigelighed og kontrol med situationen. Desværre møder hun ikke megen forståelse, og hun bliver i stedet presset til et vågent kejsersnit under lokalbedøvelse. Desværre går kejsersnittet ikke roligt for sig. Moderkagen er vokset sammen med arret fra hendes første kejsersnit, og det starter en kraftig blødning hos Mai. Situationen bliver akut, og Mai ender med at ligge vågen i 40 min. og mærke hendes værste mareridt udspille sig, inden hun bliver lagt i narkose. Efter at have ligget på operationsbordet i 6 timer og i koma i 8 timer, vågner Mai op på intensivafdelingen uden sin livmoder og i enorme smerter.







    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 26 min
  • 14 måneder i fertilitetsbehandling – Lauras kamp for at blive mor
    Laura er lige blevet færdiguddannet,  da hende og kæresten beslutter, at de gerne vil være forældre. Det skal dog vise sig ikke at være helt nemt. Laura har ingen cyklus og dermed starter 14 hårde måneder med fertilitetsbehandling. Hør Laura fortælle om en utrolig hård periode i hendes liv, hvor kampen for at få et barn tærer på hendes krop, selvværd og livskvalitet. Hør hende også fortælle om fødslen af den længe ventede søn, og de ammeproblemer, som gav hende skyld, selvbebrejdelse og sorger i langt tid efter.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 25 min
  • Et brækket haleben og svindende tillid
    Amanda og hendes ven beslutter at få et barn sammen, og bliver hurtigt gravide. Allerede til det første jordemoderbesøg bliver der dog fokuseret meget på de vordende forældres seksualitet. Efterfølgende oplever Amanda, at disse private oplysninger er blevet ulovligt delt med sundhedsplejersken. Dette er det første af en række svigt og brud på Amandas tillid til sundhedssystemet. Amanda har en god fødsel, men oplever også herefter et sundhedspersonale, som ikke har det fokus på hende, hun har brug for. Efterfølgende lider Amanda af uforklarlige smerter, som varer ved og ved. Hun oplever igen et systemsvigt, da ingen tager hendes smerter alvorligt. Konsekvensen er et smertefuldt  efterfødselsforløb, og en alvorligt svindende tillid til sundhedssystemet.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 3 min
  • Dystre tanker og søvnløshed – Emilies historie
    Emilie har lige fået nyt job og er blevet gift, da hun bliver gravid. Det var hurtigere, end hun havde ønsket, og den dårlige samvittighed over for arbejdet nager. Graviditeten er præget af angst og smerter fra bækken og iskasnerven. Da fødslen starter går det først godt, men som den skrider frem oplever Emilie at miste kontrollen over sin krop og smerterne, og personalet bliver mere og mere opmærksomme på hendes barns tilstand. Til sidst bliver barnet forløst med kop, og Emilie og barnet bliver adskilt fra hinanden på hver deres afdeling. Oplevelsen efterlader Emilie med følelsen af ensomhed og kontroltab. Efterfødselsforløbet er benhårdt - En smertefuld amning og stramt tungebånd udfordrer Emilie i en grad, der ender med at bringe hende helt ud af balance. Resultatet er massiv søvnløshed, stress, depression og en mor, der er tiltagende desperat.



    Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer
    1 hr 39 min

About Efterveer

From the publisher's feed

Efterveer er en podcast om svære og traumatiske graviditeter/fødsler og efterfødselsforløb.

More shows like Efterveer

momkind podcast by Podimo

momkind podcast

6 Listeners

Solomor by Elsine Lena Espensen

Solomor

0 Listeners