Elektronista

Elektronista

By Elektronista MediaBusinessTechnologyEducation
Download on the App Store

Elektronista episodes

  • #3 Fyrtårnene- Når videnskab og matematik er noget man går til
    I Danmark har vi en ret alvorlig udfordring. Om under 10 år kommer vi til at mangle mere end 10.000 ingeniører, dataloger og biostatistikere og andre personer med digitale, naturvidenskabelige og tekniske færdigheder. Det vi kalder STEM kvalifikationer.

    Der er allerede nu rekrutteringsproblemer i erhvervslivet, men alt for få unge vælger uddannelser indenfor videnskabsfagene. Hvorfor er STEM fagene ikke øverst på prioriteringslisten? Hvilke barrierer kommer i vejen? Hvad betyder præstationspresset i skolen? Og er fritiden faktisk det trygge og sjove rum, hvor passionen for videnskab og matematik rigtig kan få lov at blomstre?
    Det er nogle af de spørgsmål vi stiller i denne episode af Fyrtårnene, hvor programmet handler om videnskab og matematik som fritidsaktivitet. Gæster er Rikke Schmidt Kjærgaard fra Videnskabsklubben, Bolette Møller Jensen fra Matamatikcenter og Ole Lauersen fra Villumfonden. Podcasten er lavet i samarbejde med Teknologipagten.
    44 min
  • #2 Fyrtårnene- Når virksomheder giver mening til undervisningen
    Alt for få unge vælger at uddanne sig indenfor de videnskabelige, tekniske og matematiske fag. Ofte fordi det simpelthen ikke er klart for dem hvilke former for jobs, der kan vente på den anden side. Men en ting kan dem, der vælger de såkaldte STEM-uddannelser være ret sikre på. Og det er, at der VIL være jobs.
    Det er faktisk decideret en barriere for vækst, at erhvervslivet oplever en STEM tørke. Ifølge gæsterne i denne episode af Fyrtårnene er samarbejde mellem virksomheder og skolerne et oplagt sted for eleverne at opleve, at de ting de lærer i skolen faktisk kan føre til både interessante og vigtige opgaver ude i virkeligheden. Men vi spørger også, hvor meget ansvar virksomhederne selv har, for at engagere sig i undervisningen og bidrage med det virkelighedsnære. I studiet har vi Fyrtårnsprojekter repræsenteret ved Mette Lundberg fra Coding Class og Marie Langskov fra Engineer the future. Podcasten er lavet i samarbejde med Teknologipagten.
    47 min
  • #1 Fyrtårnene- Når naturfag knuser problemer fra virkeligheden
    Hvad har rumfang, formler og kemiforsøg med den virkelige verden at gøre? Vi ser masser af skoleelever med en høj grad af engagement i samfundet, og vi ved det især er videnskabsfagene, som vil komme til at bidrage med løsningerne til nutidens og fremtidens konkrete udfordringer.
    Men paradoksalt nok kniber det med at få de unge til at interessere sig for den faglige del af løsningerne. En af grundene er, at det kan være rigtig svært at koble de abstrakte opgaver i videnskabsfagene i skolen med det de kan bruges til i praksis.
    For hvad har rumfang, formler og kemiforsøg med den virkelige verden at gøre? Hvad skal der til for at sætte ild til elevernes interesse for videnskab og matematik?
    Det er nogle af de spørgsmål vi stiller i den første episode af Fyrtårnene. Det handler om naturfag, der knuser virkelighedens problemer. Gæster er Mikkel Bohm fra Masseeksperimentet. Anne Dorte Spang-Thomsen fra Engineering i Skolen og Josefine Eiby fra Edu21.dk. Podcasten er lavet i samarbejde med Teknologipagten.
    49 min
  • #7 Del og Like- Et øje i det høje
    I Danmark er der omkring 1,5 millioner overvågningskameraer. Det er ét kamera for hver fjerde person og langt over gennemsnittet, når vi sammenligner os med England. Ansigtsgenkendelse, AI, samkøring af sundhedsdata, GDPR og diverse algoritmer bruges hele tiden til at effektivisere vores samfund, men er udviklingen og den øgede digitalisering udelukkende en god ting? Sæsonens finaleafsnit af Del og Like handler om det offentliges brug af vores personlige data. For hvad sker der, når data fra dit barns trivsels-undersøgelse bruges til noget helt andet, end du troede? Hvis sundhedsvæsenet får mulighed for at holde øje med dit forbrug af slik, eller hvis en virksomhed roder alle dine digitale billeder igennem inden en ansættelsessamtale?

    I panelet: Journalist og medforfatter til bogen ’Fra velfærdsstat til overvågningsstat’ Michael Jarlner og sociolog og ledelsesmedlem af Kritik Digital Thomas Vlk. Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg er denne uges ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD-projektet.
    59 min
  • #6 Del og Like- Usynlige kvinder- med livet på spil
    Vidste du at kvinder har 42% større risiko end mænd for at komme alvorligt til skade i et biluheld? At talegenkendelsessoftware ofte ikke kan genkende kvindestemmer? Og at kvinder er mere tilbøjelige til at dø af et hjertetilfælde end mænd, fordi deres symptomer ikke ligner mænds? Vores verden flyder over med information og data. Det paradoksale er, at der på ét ret vigtigt punkt mangler rigtig meget data - nemlig data om kvinder. Væsentlig information om kvinder er gennem hele verdenshistorien notorisk blevet overset, ignoreret og udelukket i både forskning, design, byplanlægning, film, litteratur, økonomi og arbejdsliv. Hvilken betydning har det, at der mangler masser af data om halvdelen af jordens befolkning og hvordan undgår man de blinde vinkler?

    I panelet: Journalist og forfatter Rikke Viemose og professor i kommunikation og digitale forandringer på CBS Mikkel Flyverbom. Ph.d. og underviser på DTU Roberta Sinatra er denne uges ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD-projektet.
    1 hr 2 min
  • #5 Del og Like- Død og data- evigt liv eller træk stikket?
    Har du en hemmelig digital skuffe dine efterladte ikke må kigge i? Når et menneske dør, er en naturlig del af de pårørendes praktiske opgaver, at sikre at jordisk gods bliver fordelt mellem arvinger, forsikringer bliver udbetalt, bankkonti bliver lukket og boliger bliver opsagt. Men hvad med den digitale arv? Facebook, Instagram, Twitter, iCloud, LinkedIn, Tinder og Dropbox fortsætter som intet var hændt. Og hvad med alle mapperne med et liv i billeder på computeren? Over 90% af os har ikke taget stilling til, hvad der skal ske med vores data, når vi dør. Det betyder, at døde venner eller familiemedlemmer lever videre på de sociale medier som digitale spøgelser, og det skaber helt nye dilemmaer vi skal forholde os til.

    I panelet: Iværksætter og CEO for Heartbeats.dk Le Gammeltoft og komiker og forperson for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm. Ph.d.-studerende og ekspert i digital arv Astrid Waagstein er denne uges ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD-projektet.
    1 hr 4 min
  • #4 Del og Like- Skærmtrolde- Digitalt heroin eller smart værktøj?
    Fra alarmen vækker os om morgenen til aften-scrolling på telefonen, inden vi falder i søvn, er vi i kontakt med en skærm. Nyheder, mails og beskeder fletter sig sammen med sociale medier, spil, podcasts, film, musik og FaceTime-samtaler. Det hele fordeler sig mellem smartphone, computer, iPad og Smart TV, og skærmene er i den grad en del af de fleste menneskers hverdag. På nogle punkter er det en kasse af uendelige værktøjer, men samtidig er skærmene også en af de største tidsrøvere der findes. Nogle mener, at for meget skærmtid er decideret farligt for vores mentale helbred og hele 76% af os er bekymrede for, om de sociale medier påvirker børn og unges psyke negativt. I panelet: Chief Product Officer i Clio Clara Mai Kunstmann og tv-speaker/jurastuderende Susanna Rankenberg. Phd og lektor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet Jesper Aagard er ugens ekspert. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD projektet.
    Se shownotes på Elektronista.dk
    54 min
  • #3 Del og like Kram eller Klam?- Er internettet hjælper eller skurk i moderne kærlighed?
    Del og Like er en podcast om de digitale dilemmaer, som rammer os alle. I Del & Like #3 spørger Christiane Vejlø panelet om internettet gjort det nemmere at flirte? Eller er vi omvendt blevet ‘tinderficerede’ og overfladiske? Gæster kønsforsker Christian Groes og pressechef Bjarke Charlie. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for Algoritmer, data og demokrati projektet.
    1 hr 12 min
  • #2 Del og like-Angstfabrik eller sundhedsorakel - kan vi tracke os selv for meget?
    Det er blevet mainstream at tracke skridt, søvn, vægt, kalorieindtag, puls og træning. Vi ser imod en sundhedsfremtid hvor alt omkring vores kroppe vil blive målt, analyseret og optimeret. Hvor vi selftracker og biohacker med gadgets og kemi. Hvor vores private data bruges til forebyggelse og personificeret behandling. Men kan vi måle for meget? Hvad betyder en overdreven kropsfiksering for vores mentale helbred? Søger vi efter et ideal, vi aldrig kan nå? Og skal vi overhovedet vide alt om os selv?
    1 hr 2 min
  • #1 Del og Like- Hjælp lytter min telefon med? Er præcise reklamer creepy eller praktiske?
    Har du nogensinde set en reklame på Instagram og fået en mærkelig smag i munden. For var det ikke lige præcis dét skomærke eller dén restaurant du talte med en ven om forleden? Det kan vel så kun betyde én ting. At “de” har hørt samtalen? Men kan det nu også passe? Og hvem er “de” egentlig? I programmet deler journalist Liva Manghezi og fagforeningsforman Nina Bonde deres oplevelser med lidt for præcise annoncer, og de tager stilling til det digitale dilemma at service koster data. Og Professor i netværks- og kompleksitetsvidenskab på DTU Sune Lehmann svarer på spørgsmålet vi alle engang imellem stiller. “Lytter telefonen med?”. For det virker grangiveligt ofte sådan. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Ninette Birck og Elektronista Media for ADD projektet.
    1 hr 1 min

About Elektronista

From the publisher's feed

Elektronista er en prisvindende podcast kendt fra 24syv. Din vært Christiane Vejlø bygger altid bro mellem mennesker og teknologi, og sikrer, at du bliver endnu klogere uden nogensinde at kede dig.…

More shows like Elektronista

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

28 Listeners

Hjernekassen på P1 by DR

Hjernekassen på P1

12 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

8 Listeners

Børsen brænder by RADIO IIII

Børsen brænder

9 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Prompt by DR

Prompt

3 Listeners

Småt Brændbart by Anna Thygesen, Podads

Småt Brændbart

8 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

39 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

4 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

4 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners

Hvis du vil vide mere by Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere

0 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

8 Listeners