Det er blevet mainstream at tracke skridt, søvn, vægt, kalorieindtag, puls og træning. Vi ser imod en sundhedsfremtid hvor alt omkring vores kroppe vil blive målt, analyseret og optimeret. Hvor vi selftracker og biohacker med gadgets og kemi. Hvor vores private data bruges til forebyggelse og personificeret behandling. Men kan vi måle for meget? Hvad betyder en overdreven kropsfiksering for vores mentale helbred? Søger vi efter et ideal, vi aldrig kan nå? Og skal vi overhovedet vide alt om os selv?