Tekst: Joh 10,11-16
Prædiken er optaget efter gudstjenesten, da lyden på livestreamingen ikke fungerede.
Den unge ishockeyspiller Ahmad i Fredrik Backmans bog Vinderne vælger den forkerte agent/hyrde, da han skal draftes til NHL i USA.
Hvem er din hyrde? Det er overskriften på prædiken.
Hvem er det, der bestemmer retningen i dit liv? Hvem er det, du følger? Hvem er det, du stoler på? Hvem er det, du lytter til?
Jeg tror, at vi nok ligner får, mere end vi bryder os om at indrømme. Der er i hvert fald mange hyrder, som vi lader os lede af – måske også uden at være klar over det. Hvad med medier, ikke mindst de sociale medier og diverse stjerner og influensere?
Det gælder om at have Jesus som hyrde, tro på ham og følge ham.
Jeg ved pt. ikke, hvad historien med Ahmad ender med, hvilken hyrde, han vælger at følge.
Det ligner dit og mit liv. Din og min livshistorie er heller ikke skrevet færdig endnu. Dagen i går er forbi og dagen i morgen kender vi ikke, men vi kan kun påvirke dagen i dag. I dag har vi mulighed for at tænke over vores vaner og vores hyrder. Har du måske som Ahmad valgt en forkert hyrde? Har du måske som Ahmad nogle dårlige vaner, som du har brug for at få ændret? Du kan ikke lave om på din fortid, men i dag begynder resten af dit liv, i dag kan du og jeg med ordene fra 1 Peters brev vende om til vores sjæles hyrde og lære ham at kende og lytte til hans stemme.