
Sign up to save your podcasts
Or


Hvordan hænger filosofi og forandring sammen?
I denne episode møder du Emil Pope, der netop har afsluttet sit speciale i forandring og filosofi. I episoden lægges der vægt på, hvordan forandring og filosofi hænger sammen, og Emil hiver fat i både forandringsteoretiker John Kotter og neurologen Hilary Scarlett. Lyt og bliv klogere på, hvordan forandring og filosofi hænger sammen.
Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.
Forandringer var engang en nyhed – i dag er det et vilkår
Emil Pope har skrevet specialet ”Forandringsledelse – betydning af menneskesyn”. Han fortæller om, hvordan de virksomheder, der er i stand til at skabe forandringsmodtagelighed på tværs af organisationen, kommer til at udkonkurrerer deres konkurrenter. Vi ser, at den gennemsnitlige levetid for virksomhederne er kraftigt reduceret de sidste 50 år, og de der overlever, er dem, der er i stand til at forandre – forandring er i dag et vilkår.
Frygten for at overleve er større end frygten for at lære nyt
Beskæftiger man sig med forandringsledelse, kan man ikke komme udenom John Kotter. John Kotter er mest kendt for hans otte-trins model, men er hans model for lineær til dagens organisationer og er den stadig relevant?
John Kotters otte-trins model som vi snakker om i podcasten består af otte følgende trin:
Why should we care?
Emil pointere, at der er huller i Kotters teori, da Kotters menneskesyn er rationelt og ikke tager højde for menneskers følelser. Derfor har Emil draget Hilary Scarletts teorier ind, som er en biologisk baseret tilgang til forandring.
Scarlett har skrevet om, hvordan hjernen er baseret på system 1 og system 2. System 1 er den hurtige og umiddelbare reaktion. System 2 er den langsomme og energikrævende adfærd, hvor man er i stand til at tænke nuanceret. System 1 er der, hvor bias bor, og det er der vi har tilbøjelighed til at være når vi ser forandringer. Det er også her vi ser trusler og ikke er i stand til at være kreative.
Hilary Scarlett mener, at vi skal fjerne usikkerhed for medarbejderne, så de er i stand til at aktivere system 2 og kan være kreative og tage imod forandringer. Men hvordan gør vi det, når vi ryger i frygt, hvor vi i virkeligheden har brug for en nuanceret og kreativ tilgang?
Der er her Kotters teori bliver udfordret. Hans første trin handler om at skabe et behov for nødvendighed, der rummer stor usikkerhed. Men som leder skal du kunne fjerne usikkerheden, så den kreative tilgang kan åbnes for medarbejderne. 85 procent af alle virksomheder, der sætter gang i en forandringsproces, finder ud af noget underliggende, der trykker. Og det er netop fordi lederne forsøger at drive forandringer UDEN at have taget højde for usikkerhederne og utrygheden.
Lyt til hele episoden, hvis du vil høre Emils forklaring af sammenhænge, usikkerhed og hvordan hans speciale gik ud på at ”nakke dragen Kotter”.
By Good Morning AprilHvordan hænger filosofi og forandring sammen?
I denne episode møder du Emil Pope, der netop har afsluttet sit speciale i forandring og filosofi. I episoden lægges der vægt på, hvordan forandring og filosofi hænger sammen, og Emil hiver fat i både forandringsteoretiker John Kotter og neurologen Hilary Scarlett. Lyt og bliv klogere på, hvordan forandring og filosofi hænger sammen.
Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.
Forandringer var engang en nyhed – i dag er det et vilkår
Emil Pope har skrevet specialet ”Forandringsledelse – betydning af menneskesyn”. Han fortæller om, hvordan de virksomheder, der er i stand til at skabe forandringsmodtagelighed på tværs af organisationen, kommer til at udkonkurrerer deres konkurrenter. Vi ser, at den gennemsnitlige levetid for virksomhederne er kraftigt reduceret de sidste 50 år, og de der overlever, er dem, der er i stand til at forandre – forandring er i dag et vilkår.
Frygten for at overleve er større end frygten for at lære nyt
Beskæftiger man sig med forandringsledelse, kan man ikke komme udenom John Kotter. John Kotter er mest kendt for hans otte-trins model, men er hans model for lineær til dagens organisationer og er den stadig relevant?
John Kotters otte-trins model som vi snakker om i podcasten består af otte følgende trin:
Why should we care?
Emil pointere, at der er huller i Kotters teori, da Kotters menneskesyn er rationelt og ikke tager højde for menneskers følelser. Derfor har Emil draget Hilary Scarletts teorier ind, som er en biologisk baseret tilgang til forandring.
Scarlett har skrevet om, hvordan hjernen er baseret på system 1 og system 2. System 1 er den hurtige og umiddelbare reaktion. System 2 er den langsomme og energikrævende adfærd, hvor man er i stand til at tænke nuanceret. System 1 er der, hvor bias bor, og det er der vi har tilbøjelighed til at være når vi ser forandringer. Det er også her vi ser trusler og ikke er i stand til at være kreative.
Hilary Scarlett mener, at vi skal fjerne usikkerhed for medarbejderne, så de er i stand til at aktivere system 2 og kan være kreative og tage imod forandringer. Men hvordan gør vi det, når vi ryger i frygt, hvor vi i virkeligheden har brug for en nuanceret og kreativ tilgang?
Der er her Kotters teori bliver udfordret. Hans første trin handler om at skabe et behov for nødvendighed, der rummer stor usikkerhed. Men som leder skal du kunne fjerne usikkerheden, så den kreative tilgang kan åbnes for medarbejderne. 85 procent af alle virksomheder, der sætter gang i en forandringsproces, finder ud af noget underliggende, der trykker. Og det er netop fordi lederne forsøger at drive forandringer UDEN at have taget højde for usikkerhederne og utrygheden.
Lyt til hele episoden, hvis du vil høre Emils forklaring af sammenhænge, usikkerhed og hvordan hans speciale gik ud på at ”nakke dragen Kotter”.

2 Listeners

47 Listeners

0 Listeners