Europa under overfladen

Europa under overfladen

By Netavisen PioNewsPolitics
Download on the App Store

Europa under overfladen episodes

  • Er algoritmen ude på at ødelægge vores børn?
    Ding* Ding* Ding* - Vi har alle hørt den insisterende lyd, vores telefoner laver, og vi kender også til den efterfølgende kriblen, der tvinger vores hånd mod lommen, for at tjekke, hvad telefonen mon nu vil os.

    Det er nemt at blive afhængig af behovet for, hele tiden at være ajour med nyhederne, gruppechatten eller fodboldresultaterne. Og ingen er mere udsatte, end vores børn og unge.

    Sammen med Ask Hesby Holm fra Digitalt Ansvar, prøver Christel Schaldemose MEP at komme til bunds i, hvorfor det forholder sig sådan.

    Er børn bare nemmere at fostre et afhængighedsforhold hos? Eller er det fordi tech-virksomhederne aktivt tilpasser deres algoritmer efter det? Og kan EU overhovedet gøre noget ved det, uden at smide ‘atombomben’?

    Europa under overfladen, er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet.

    I studiet:
    Christel Schaldemose, MEP (S)
    Ask Hesby Holm, Direktør i Digital Ansvar
    Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, Journalist på Netavisen Pio
    49 min
  • Vi kan ikke løse klimaudfordringen alene
    Selvom man stadig kan finde enkelte der taler imod, så er konsensus efterhånden meget klar. Mennesker er skyld i den globale opvarmning, grundet vores udledning af drivhusgasser.

    Alligevel er vi langt fra i mål, og de unge bliver mere og mere utilfredse. Fra at lime sig fast til kørebanen, og smide orange maling på kunstværker, er deres svar i hvert fald klart. Vi gør ikke nok!

    Men hvad kan vi så gøre, og hvad bliver gjort? Det satte vi os for at undersøge, sammen med Klima- og Energiordfører fra Socialdemokratiet Jesper Petersen, samt Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker hos Tænketanken Europa.

    Europa under overfladen er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    I studiet:
    Jesper Petersen, Klima-, Energi- og Forsyningsordfører fra Socialdemokratiet
    Ditte Brasso Sørensen, Chefanalytiker hos Tænketanken Europa, med fokus på EU’s Green Deal og Fit-for-55
    Niels Jespersen, Chefredaktør på Netavisen Pio
    32 min
  • Vi skal have mindre Musk og mere Aula
    Vi snakker digitalisering og store tech-virksomheder i dag. Skal vi begynde at bruge flere europæiske digitale løsninger? Bør sociale medier blive betragtet som kritisk infrastruktur? Og har vi i virkeligheden bare brug for et Aula for politikere?

    Birgitte Vind, digitaliseringsordfører fra Socialdemokratiet og Pernille Tranberg, foredragsholder i data-etik, tager snakken sammen med Niels Jespersen.

    Podcasten er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    I studiet:
    Birgitte Vind, Digitaliserings- og verdensmålsordfører for Socialdemokratiet
    Pernille Tranberg, Foredragsholder og medstifter af tænketanken dataethics.eu
    Niels Jespersen, Chefredaktør på Netavisen Pio
    29 min
  • Ligestilling er både værdi- og sikkerhedspolitik
    I dagens afsnit af Europa under overfladen, tager vi ligestillingsdebatten op.

    For de rettigheder vi har nydt godt af i så mange år, er ikke længere givet. Abort og LGBT+ rettigheder er under et massivt press i både USA og dele af Østeuropa, og via russiske trolds der prøver at påvirke vores debat i vesten.

    Vi prøver at komme til bunds i, hvordan vi sikrer rettighederne fremadrettet, hvilken rolle EU skal spille, og hvordan vi undgår at falde for de samme narrativer, der har ramt andre dele af verdenen.

    Europa under overfladen, er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet. Ansvaret for indholdet, er alene tilskudsmodtagers.

    I studiet:
    Gunvor Wibroe, Ligestillings- og LGBT+ ordfører for Socialdemokratiet
    Henriette Laursen, Direktør i KVINFO
    Emil Juhler Nøttrup, Journalist på Netavisen Pio
    45 min
  • Kan den danske model blive den europæiske model?
    I dagens afsnit af Europa under overfladen, snakker vi arbejdsmarkedspolitik. På grund af EU har vi både fået timeregistrering, asbest-lovgivning og minimumsindkomstdirektiv. 

    Men hvad er skidt, og hvad er kanel?

    Og hvilken rolle spiller den danske fagbevægelse i at forbedre forholdene for arbejdere i Øst- og Sydeuropa?

    I studiet:
    Henrik Møller, Europaordfører fra Socialdemokratiet
    Jacob Ruben Hansen, EU-konsulent i Dansk Metal
    Mikkel Lau Kristensen, Journalist hos Netavisen Pio
    50 min
  • Vi er enige om, at vi skal hjælpe Ukraine
    I dagens afsnit af Europa under overfladen, har vi inviteret Simon Kollerup ind til en snak om forsvarspolitik, sammen med Christine Nissen fra Tænketanken Europa.

    Hvad er det, der er så særligt ved danskerne, og vores store støtte til Ukraine? Og hvordan kan man træffe beslutninger i tissepauser?

    Det vil vi forsøge at finde svaret på, og så kommer vi selvfølgelig også ind forbi Donald Trump, NATO, og hvordan vi bedst hjælper i Ukraine.

    Podcasten Europa under overfladen er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet.

    I studiet:
    Simon Kollerup - Forsvars- og Hjemmeværnsordfører for Socialdemokratiet
    Christine Nissen - Chefanalytiker i Tænketanken Europa, med fokus på forsvar- og sikkerhedspolitik.
    Mikkel Lau Kristensen - Vært, og journalist på Netavisen Pio
    38 min
  • Gennem dyrevelfærd viser vi vores værdiers sande ansigt
    Niels Fuglsang (S) fra Europa Parlamentet er netop blevet udnævnt som præsident for dyrevelfærdsgruppen de næste 2,5 år, og han er klar til at gøre noget godt for dyrene.

    Men hvilke udfordringer står vi overfor, og hvordan løser vi dem bedst? Skal vi støtte dem der gør det godt, eller straffe dem der overtræder vores regler? Hvordan kontrollerer vi? Og hvordan inspirerer vi landene uden for EU til at følge trop?

    Vi tog snakken sammen med Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection Denmark, i dette afsnit af Europa under overfladen.

    Europa under overfladen er produceret af Netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet.

    I studiet:
    Niels Fuglsang - MEP for Socialdemokratiet
    Pernille Fraas Johnsen - Seniorrådgiver i World Animal Protection Denmark
    Mikkel Lau Kristensen - Vært, og journalist hos Netavisen Pio
    38 min
  • Vi skal bekæmpe skattely lokalt og internationalt
    Det er ikke uden udfordringer, når lovgiverne skal bekæmpe skattely. Med kæmpe revisions- og juridiskeafdelinger i de multinationale virksomheder, kan det virke som at skulle indhente en racerbil på en ladcykel.

    Men der er stadig meget der kan gøres, og som bliver gjort. Hør Niels Fuglsang MEP (S) tage en snak med Lars Koch fra Oxfam Danmark, om hvordan vi bekæmper skattely på EU-plan, og hvordan vi fremadrettet bør bekæmpe det bedst.

    I studiet:
    Niels Fuglsang, Medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokraterne
    Lars Koch, Generalsekretær i Oxfam Danmark
    Mikkel Lau Kristensen, Podcastredaktør på Netavisen Pio

    Podcasten 'Europa under overfladen' er produceret af netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet
    39 min
  • Kan fattigdom bekæmpes med minimumsindkomst?
    Minimumsindkomst handler om at sikre en levestandard, hvor alle i EU er garanteret ordentlige levestandarder. Men selvom det på overfladen ligner en Socialdemokratisk mærkesag, er det foreslåede direktiv ikke uden sine udfordringer.

    For griber det for afgørende ind i den nationale selvbestemmelse, herunder den danske model? Og er det bare et EU quick-fix, på et problem der burde løses med bekæmpelse af skattely og en stærkere europæisk fagbevægelse.

    Vi kommer også forbi landbrugsstøtten, som kan ende med at komme til debat i næste mandatperiode. Skal vi frygte landmændenes vrede? Eller er deres vrede berretiget?

    I studiet:
    Marianne Vind, Medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokraterne
    John Nielsen, Forbundsformand i Serviceforbundet
    Niels Jespersen, Chefredaktør på Netavisen Pio

    Podcasten 'Europa under overfladen' er produceret af netavisen Pio, for Socialdemokratiet, med støtte fra Europa Nævnet
    35 min
  • Nytårsspecial 2023: Årets succeser og skuffelser
    Christel Schaldemose har fået en mail fra Hillary Clinton, og EU har forhandlet sig frem til både en Digital Services Act, et energieffektiviseringsdirektiv, og bedre vilkår for platformsarbejdere.

    Det er bare nogle af de ting, de tre socialdemokratiske europaparlamentsmedlemmer fremhæver i denne nytårs-særudgave af Europa under Overfladen, hvor vi stiller skarpt på året, der er gået i europæisk politik og spørger MEP'erne, hvad de har været mest stolte af det seneste år.

    Vi kommer også ind på årets store skuffelser - heriblandt afstemningen om naturgenopretning.

    Og så slutter vi af med et kig i krystalkuglen og en række bud på, hvad der mon er på dagsordenen, når næste års resultater skal gøres op.

    I studiet:
    Christel Schaldemose, MEP (S)
    Niels Fuglsang, MEP (S)
    Marianne Vind, MEP (S)
    Niels Jespersen, vært og chefredaktør på Netavisen Pio
    42 min

About Europa under overfladen

From the publisher's feed

Hvilken rolle skal EU have, når det kommer til platformsøkonomi og et digitalt arbejdsmarked? Hvad skal EU gøre, når lande i Unionen åbenlyst bryder med EU’s grundværdier? Og
hvordan skal Unionen…

More shows like Europa under overfladen

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners