Europa under overfladen

Europa under overfladen

By Netavisen PioNewsPolitics
Download on the App Store

Europa under overfladen episodes

  • Hvordan sikrer vi et CO2-neutralt EU?
    Konsekvenserne af klimaforandringerne har vidst sig særligt indenfor de seneste år, hvor vejrforhold som tørke, hedebølger og skybrud blive mere og mere almindeligt - også i Europa. Ligeledes fører det til højere vandstandsniveauer, forurener havene og fører til tab af biodiversitet.

    Derfor skal der handles nu.

    Efter langvarige forhandlinger blev medlemslandene enige om en fælles klimalov, hvor målsætningen er, at EU skal være CO2 neutral fra 2050.

    Men hvad vil det sige at være CO2 neutrale, og er det overhovedet realistisk at nå målet inden 2050? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for denne podcast, hvor panelet skal prøve at gøre dig klogere på EU’s ambitiøse målsætning.


    I studiet er:

    Niels Fuglsang, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

    Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i CONCITO og forhenværende EU-kommissær (klima), miljøminister samt klima- og energiminister.

    Helene Hagel, klima og miljøpolitiske leder hos Greenpeace

    Vært: Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio
    42 min
  • LGBT-rettigheder skal være menneskerettigheder i hele Europa!
    København er i år værtsby for World Pride. En begivenhed, der fejrer mangfoldighed, og som de fleste nok forbinder med glæde, fest og farver.

    Der er dog stadig mange steder i verden, hvor der bliver kastet sorte skygger hen over kampen for mangfoldighed og LGBT-personers rettigheder - også steder helt tæt på Danmark.

    LGBT-personers rettigheder er under pres i EU, hvor “LGBT-fri zoner” og kampe mod “LGBT-ideologien” hører til den politiske virkelighed i flere medlemsland.

    En udvikling, der er i direkte modstrid med EU’s grundlæggende værdier.

    Spørgsmålet er; hvordan EU bør adressere denne udvikling?


    I studiet er;
    Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Marianne Vind, forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen og talsperson for LGBT komiteen Søren Laursen.

    Vært på programmet af chefredaktør hos Netavisen Pio Niels Jespersen.
    42 min
  • Den sjette masseudryddelse
    Ikke siden dinosaurernes udryddelse for 65 millioner år siden, uddør så mange dyre- og plantearter som i dag. Derfor har mange ekspert døbt den nuværende tilstand; den sjette masseudryddelse.
    Den største grund til, at Jordens liv er udsat for en masseuddøen, er, at arternes levesteder bliver ødelagt er mennesker. Særligt landbruget fremhæves som en af de største syndere. En menneskeskabt krise kalder også på menneskeskabte løsninger.
    I dette afsnit af ”Europa under overfladen” skal vi kigge nærmere, hvad vi mennesker og særligt EU kan gøre for at stoppe den sjette masseudryddelse.

    Hvor alvorlig er situationen? Hvordan vil EU’s nye biodiversitetsstrategi hjælpe på overlevelsen af sjældne arter? og hvordan sikre vi at danskerne forstår vigtigheden af krisen?

    Få svarene i dette afsnit af ”Europa under overfladen”, en podcastserie produceret af Netavisen Pio for Socialdemokratiet med støtte fra Europa-nævnet.

    I studiet er;
    Rasmus Vincentz, Direktør i Habitats og medstifter af organisationen; ”Vild med Vilje”.
    Bengt Holst, Formand for Dyreetiskråd
    Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
    Vært; Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio
    40 min
  • Skal man dø af at gå på arbejde?
    I EU er vi kommet langt, når det kommer til at bekæmpe arbejdsrelaterede dødsfald.

    Langt hen ad vejen er de ’klassiske’ årsager såsom maskinskader eller faldulykker på arbejdspladserne blevet minimeret.

    Men der findes dog stadig et alvorligt og overset område, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsfald;

    80.000 EU-borgere dør hvert år af arbejdsrelateret kræft. Derudover får 120.000 personer i EU konstateret en form for arbejdsrelateret kræft.

    Området er komplekst, og arbejdsrelateret kræft skyldes ikke kun udsættelse for kemikalier, men opstår også af stillesiddende arbejde, natarbejde, stråling og meget andet.

    I denne udgave af ’Europa Under Overfladen’ skal vi sætte fokus på en af de helt store problemstillinger på arbejdsmarkedet; arbejdsrelateret kræft.

    Hvem er det egentlig, der dør af arbejdsrelateret kræft, hvorfor er man så langt bagud på dette område, og hvad kan EU gøre?

    I studiet er:
    Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet
    Johnni Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse
    Vært: Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio
    32 min
  • Har EU fået en ven i Det Hvide Hus? - 100 dage med Biden
    Vi skal i dette afsnit kigge nærmere på, hvilken betydning Joe Bidens første 100 dage som præsident har haft på samarbejdet mellem USA og EU.
    På sin første dag som præsident genindmeldte han USA i Paris-aftalen og verdenssundhedsorgsationenen WHO. Det blev et klart signal om at tiden med Donald Trump nu (fortsat) er slut.
    Det er ingen tvivl om, at der blæser nye vinde i Det Hvide Hus. Vinde, som man særligt i europa kigger på med optimisme.

    Men kan forventningerne blive for store, og har EU igen fået en ven i det Hvide Hus?

    I studiet er:
    Vært; Niels Jespersen - Chefredaktør hos Netavisen Pio
    Niels Fuglsang - Medlem af Europa-Parlamentet
    David Trads – Journalist, forfatter og foredragsholder
    Christine Nissen – Forsker i international politik og EU
    54 min
  • Techgiganter og ytringsfrihed
    Virksomheder som Google, Facebook og Twitter spiller i dag en kæmpe rolle i samfundet, fordi de kontrollerer de platforme, hvor kommunikation og den offentlige debat i høj grad udfolder sig.
    Det har på samme tid gjort det nemmere for den enkelte person at deltage i den demokratiske samtale.

    Men med tusinde blomster kommer også tidsler.

    For de sociale medier er også fyldt med store mængder af had, trusler og konspirationsteorier. Og hvem har ansvaret for at regulere dette?

    Foruden kontrollen af, hvad du kan se på de sociale medier opererer virksomhederne også ud fra en forretningsmodel, der er baseret på at indsamle så mange oplysninger som muligt.

    Dette kan i værste fald betyde, at de store virksomheder bliver den primære infrastruktur for ytringsfrihed.

    Er det en begrænsning af ytringsfriheden, når Twitter lukker Donald Trumps profil, eller er de i deres god ret, fordi det er en privat virksomhed?

    I denne udgave af “Europa under overfladen” sætter vi fokus på de store techgiganter og ser nærmere på, hvilken rolle EU har og måske burde have, når det kommer til reguleringen af dem.

    I studiet er:
    Christel Schaldemose (Medlem af Europa-Parlamentet)
    Lone Rasmussen (Markedschef hos Dansk Erhverv)
    Vært: Niels Jespersen (Chefredaktør hos Netavisen Pio)
    49 min
  • Platformsøkonomi: Det digitale arbejdsmarkeds nye daglejere
    I det første afsnit af ”EU under overfladen” kigger vi nærmere platformsøkonomi og det digitale arbejdsmarked.

    De faste lønmodtagerjob, der har kendetegnet arbejdsmarkedet i de seneste generationer, er i dag udfordret af den digitale teknologi. Wolt og Happy Helper er eksempler på digitale platforme, hvor man kan sælge sin arbejdskraft til virksomheder.

    Den nye arbejdsmarkedsform udfordrer lønmodtagerrettighederne, da arbejderstagerne ikke ansættes, men arbejder som ”selvstændige”, hvilket betyder at de ikke får feriepenge, løn under sygdom eller er dækket af en ulykkes- og ansvarsforsikring.

    Hør panelet svar, når vi stiller spørgsmålene:
    Hvilken rolle EU skal have, når det kommer til virksomhederne og deres selvstændige? hvordan fremtiden ser ud for platformsarbejde? og om der måske er noget godt ved industrien?

    I studiet er:
    Marianne Vind (europaparlamentariker)
    Jan Villadsen (formand for 3F transport)
    Anna Ilsøe (lektor ved arbejdsmarkeds- og organisationsstudier)
    Vært: Chefredaktør hos Netavisen Pio Niels Jespersen
    52 min

About Europa under overfladen

From the publisher's feed

Hvilken rolle skal EU have, når det kommer til platformsøkonomi og et digitalt arbejdsmarked? Hvad skal EU gøre, når lande i Unionen åbenlyst bryder med EU’s grundværdier? Og
hvordan skal Unionen…

More shows like Europa under overfladen

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners