Fagbøger, der giver genlyd

Fagbøger, der giver genlyd

By VidenslydArtsBooks
Download on the App Store

Fagbøger, der giver genlyd episodes

  • Læsningens drivkræfter
    Læse- og litteraturforsker Thomas Illum Hansen præsenterer ”Læsningens drivkræfter”. I bogen undersøger Illum Hansen, hvad der engagerer børn og unge, når de læser og kortlægger de drivkræfter, der kan fremme eller hæmme vores læseglæde. På den baggrund giver bogen inspiration til, hvilke indsatser der kan sættes i gang, når fx lærere, bibliotekarer og læsevejledere gerne vil styrke børn og unges læsning og interesse i litteratur.

    Forfatter: Thomas Illum Hansen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    27 min
  • Fornuftens udfordringer
    Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen præsenterer “Fornuftens udfordringer”, der er en kritik af dømmekraften i spændingsfeltet mellem videnskab, politik og æstetik – fra folketingspolitikere, der vil bestemme, hvad der er rigtig videnskab, over værdipolitik og humanioras krise til modstand mod status quo og kriseæstetikken i forbindelse med krig.

    Forfatter: Henrik Kaare Nielsen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson

    33 min
  • Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi
    Musikforskerne Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe præsenterer “Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi” om en af de allerstørste skikkelser i dansk musikliv. Spillemandssønnen fra Fyn endte med at få status af nationalkomponist, men samtidig var han dybt optaget af en europæisk musiktradition. Og så var han lige så engageret i at forny den folkelige sang som i at udvikle stor koncertmusik.

    Forfattere: Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citater oplæst af Kasper Friis
    30 min
  • Rejsen til nordlysets land
    Geolog Dorte Rørbeck Mathiassen præsenterer ”Rejsen til nordlysets land”, der er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Tiden i Arktis forandrede ikke blot en ung mands liv totalt, hans arkæologiske resultater ændrede også fundamentalt vores forståelse af inuits oprindelse og kulturhistorie.

    Forfatter: Dorte Rørbeck Mathiassen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citat oplæst af Kasper Friis
    30 min
  • Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk
    Klassisk filolog Ole Thomsen præsenterer “Besindig rebel” om Ludvig Holbergs liv og værk. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur, og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. Bogen åbner for et nyt syn på Holbergs banebrydende livsværk og fængslende tankeverden.

    Forfatter: Ole Thomsen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citat oplæst af Kasper Friis
    27 min
  • Alberts lære
    Litterat og journalist Jesper Tang præsenterer “Alberts lære”, et essay om den franske forfatter og nobelpristager Albert Camus. Tang har genlæst forfatterskabet, og oplevelsen efterlod ham i mismod. En fornemmelse af, at den sociale kontekst, han oprindelig læste Camus i, var degraderet, voksede frem sammen med en idé om, at Camus’ samfundstænkning – Alberts lære – kunne have trukket tingene i en anden og mere positiv retning.

    Forfatter: Jesper Tang
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citat oplæst af Kasper Friis
    23 min
  • Offentlighed og legitimitet
    Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura præsenterer “Offentlighed og legitimitet”, der forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? De to forfattere fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Bogen forsyner os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.


    Forfattere: Henrik Kaare Nielsen og Joachim Wiewiura
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    29 min
  • Genfortryllet
    Naturrådgiverne Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck præsenterer “Genfortryllet”, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan skabe mere biodiversitet på landejendomme, uanset om det er med udgangspunkt i en lille naturperle på få hektar, tidligere dyrkningsjord, en skov eller vidtstrakte græsningsarealer. Vi møder også fem familier, der allerede er godt i gang. De beskriver med egne ord, hvad de har gjort, og hvad det har givet dem – og naturen.

    Forfatter: Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    31 min
  • Studiestøtte. En grundbog
    Uddannelsesrådgiverne Martin Pors Knudsen og Louise Margrethe Pedersen præsenterer ”Studiestøtte. En grundbog”. Studielivet kan være hårdt, og særligt unge med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser kan slå sig på det. De har derfor en lovgivningsbestemt ret til studiestøtte i forbindelse med deres uddannelsesforløb. Bogen giver vejledere, undervisere, mentorer og støttepersoner viden om studiemæssige vanskeligheder og studiestøttende tilgange og metoder.

    Forfattere: Martin Pors Knudsen og Louise Margrethe Pedersen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    25 min
  • Why Cultures Persist
    Religionsforsker Jesper Sørensen præsenterer ”Why Cultures Persist”, der foreslår et nyt kulturbegreb og en ny forståelse af kultur. I videnskabelige kredse angribes kulturbegrebet for at være upræcist eller ligefrem unødvendigt. Men vi kan ikke undvære et præcist begreb om, hvad kultur er, hvis vi skal forstå menneskers adfærd og historie. Forfatteren forfølger den idé, at ligesom immungrænsen kan anvendes til at afgrænse en organisme, så opretholdes sociale gruppers integritet ved hjælp af kultur-immunologiske systemer.

    Forfatter: Jesper Sørensen
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Julie Harboe
    27 min

About Fagbøger, der giver genlyd

From the publisher's feed

Vær med på en lytter, når forfattere fra Aarhus Universitetsforlag udlægger teksten fra deres netop udgivne bøger. Ny viden vil helt sikkert runge i dit hoved, længe efter at du har trykket stop, men…

More shows like Fagbøger, der giver genlyd

Den Hvide Dame by Den Hvide Dame

Den Hvide Dame

9 Listeners

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

10 Listeners

Rejseholdet by Sjællandske Nyheder

Rejseholdet

5 Listeners