
Sign up to save your podcasts
Or


Under overskriften "Ring til et rygnummer" udgiver vi igen i 2019 24 små podcasts i december.
Konceptet i sæson 2 er det samme som i sæson 1: hver dag ringer Torkil Fosdal til en tidligere FCK-spiller, der har haft dagens dato som rygnummer.
F.C. København vandt i 1993 sit første mesterskab ved at slå Brøndby i den afgørende kamp, og de følgende år vandt løverne langt de fleste Derbyer.
I anden halvdel af 90'erne havde Brøndby overtaget, men frem mod årtusindskiftet kom der nogenlunde balance i regnskabet, og i foråret 2001 sikrede F.C. København igen et mesterskab ved at besejre Brøndby i en legendarisk guldkamp i Parken.
Podcasten genfortæller de første otte års DERBY-historie via udvalgte TV-kommentatorspor fra DR, TV2 og 3+.
For 50 år siden rykkede B1903 op i 1. division med et ungt hold og vandt mesterskabet i 1969 og genvandt det i 1970 efter en vanvittig gyserafslutning.
Benny Johansen, der i 1992/93 førte F.C. København til mesterskabet i klubbens første leveår, var en del af det meget talentfulde B1903-kuld, der også vandt ynglinge-DM i 1967, og han fortæller om den gyldne årgang, der under ledelse af træner Bosse Håkansson tog dansk fodbold med storm i slutningen af 60'erne.
For tredje år i træk har F.C. København en spiller på The Guardians Next Generation liste, og talentchef Sune Smith-Nielsen benytter anledningen til at gøre status på Talentafdelingens ansvarsområder. Han fortæller bl.a. om udvikling af både spillere, trænere og ledere, om samarbejdet med DBU om topcentre, om skolesamarbejde, om scouting samt om brugen af data og digitale værktøjer.
Med god hjælp fra en af de helt store Esbjerg- og landsholdslegender, Jens Jørn Bertelsen, bearbejder FCK's podcastvært Torkil Fosdal for åben mikrofon sit 40 år gamle fodboldtraume fra dengang Esbjerg "snuppede" KB's mesterskab i 1979.
Hør også historien om dengang esbjergenserne tog fire mesterskaber på fem sæsoner, og hvorfor man stadig aldrig kan føle sig helt sikker mod vestjyderne, før fløjten har lydt for sidste gang...
F.C. København indleder sit 13. gruppespil på 14 sæsoner med sit første møde med et schweizisk hold, FC Lugano.
Lars Jacobsen giver sit bud på, hvor FCK står lige nu, og fra Canada fortæller Michael Silberbauer om sit mangeårige kendskab til FC Lugano og schweizisk fodbold generelt.
Vi tager igen tager temperaturen på nogle af de forskellige afdelinger i F.C. Københavns administration i Telia Parken, og denne gang besøger vi Nick Borring, som er daglig leder af Kundeservice. Bagefter præsenterer vi endnu en tidligere FC Nordsjælland-profil i klubben, Kristoffer Skadhauge, der nu slår sine folder i kommunikationsafdelingen.
Daniel Rommedahl, F.C. Københavns Director of Football Operations and International Affairs, har fingeren på den europæiske puls og gennemgår nogle af de mange tanker og ideer, som i øjeblikket diskuteres rundt om i det europæiske fodboldmiljø. Herunder også de synspunkter, FCK søger at fremme i samarbejde med klubber som AFC Ajax og Celtic.
Mange af diskussionerne finder sted i ECA (European Club Association), hvor Daniel er F.C. Københavns repræsentant, men der er mange interessenter og mange holdninger i både UEFA, de nationale ligaer samt i medie-, sponsor- og fankredse.
Endnu er der ikke ret meget, der ligger helt fast - men desto mere grund er der til at diskutere tingene og søge at påvirke udviklingen så godt som muligt.
Søndag formiddag talte vi med Robert Skov om hans forestående skifte til Hoffenheim, inden han rejste til lægetjek og de sidste formaliteter. Desuden delte Viktor Fischer ud af sin "store" Bundesliga-erfaring og gav et par gode råd med på vejen.
Mandag formiddag kom Jesse Joronen på besøg på træningsanlægget og fik dermed også mulighed for at sige farvel til spillerne og staben - og, ligesom Robert, sende en varm tak og en stor hyldest til FCK-fansene. Han fik også et godt råd med til Italien fra Viktor...
Europa kalder på ny! På tirsdag kl 19.45 begynder jagten på Champions League - det er i Wales, og det er mod The New Saints.
Det er begyndelsen på endnu et europæisk eventyr for os alle sammen - og derfor dedikerer Hovedkvarteret en lille times tid til at svælge i gode europæiske minder.
SLO-koordinator og udviklingskonsulent i klubben, Daniell Askholm, er gæst, og med sig har han fem fanfortællinger fra europæiske udebaneture.
Oven i det giver Hovedkvarteret dig en håndfuld europæiske anekdoter leveret af staben omkring holdet.
God fornøjelse!
From the publisher's feed

5 Listeners

31 Listeners

28 Listeners

16 Listeners

10 Listeners

3 Listeners

99 Listeners

10 Listeners

9 Listeners

54 Listeners

8 Listeners

2 Listeners

2 Listeners

4 Listeners

1 Listeners