FCMR Frederikshavn taleradio

FCMR Frederikshavn taleradio

By FCMR Frederikshavn taleradioSociety & CultureMusicHistoryMusic Interviews
Download on the App Store

FCMR Frederikshavn taleradio episodes

  • Interview med Karl-Erik Slynge

    Portræt af en Vendelbo tager i dag afsæt i en herre, der altid har haft Frederikshavn som omdrejningspunkt i arbejdslivet.
    Hans navn er Karl-Erik Slynge kendt entreprenør, foredragsholder og ingeniør i Trigon igennem mange år.
    Han er kort fortalt et barn af Vendsyssel, og det er spændende at høre hans livshistorie.
    Han er født i Frederikshavn, men var lige ved at se dagens lys i familiens Ford på vej hjem fra Skagen. Han er vokset op i en travl familie, som drev delikatesseforretningen ”Nanna” i Danmarksgade i Frederikshavn, og er i dag selv dygtig til at lave mad.
    Karl-Erik traf sit livs Helle i en pølsevogn i Frederikshavn, og de bor i dag på Jerup Hede.
    Han har delvis sluppet tøjlerne på virksomheden Trigon, men er stadig aktiv i erhvervslivet i Frederikshavn. Han er blandt andet formand for Frederikshavn erhvervsforening, og i udsendelsen her kan du høre, hvordan de får ”fugle på taget”, til at flyve i virkeligheden.
    Lyt med til en spændende livsberetning fra Karl-Erik Slynge.
    For produktion Gitte Hansen
    1 hr 7 min
  • Skibsingeniør Tage Rishøj, Skagen

    Overskriften i dag er ”Fra Messedreng til direktør og medejer af Karstens Skibsværft A/S”
    Dagens gæst har altid haft et tæt forhold til fiskerierhvervet.
    Han er født på den ”rigtige” side af Limfjorden i Vadum, boet en del år i Hirtshals og arbejdet på Karstensens Skibsværft A/S i Skagen i 35 år. Vi skal høre historien om Skagens store arbejdsplads set med Skibsingeniør Tage Rishøjs briller.
    Hvilken betydning har værftet haft igennem tiderne for Skagen og omegn, og hvordan arbejder de sammen med andre værfter i Nordjylland?
    Tage er gift med en Skagbo, har 1 datter og et tvillingepar som børnebørn.
    Han er i dag pensioneret men stadig fascineret af hav, vand, skibe og det maritime miljø.
    Mød Tage Rishøj, en ydmyg Vendelbo, og hør en spændende beretning fra Skagen
    For produktion Gitte Hansen
    1 hr 4 min
  • Mogens Christian Johansen (Pibejohs)

    Jeg tør godt påstå, at har man hjemstavn i Frederikshavn eller omegn, så har man stødt på kælenavnet ”Pibejohs”.
    Han bærer også navnet Mogens Christian Johansen.
    Mogens er opvokset i Øster Holmen, er den fjerde ud af 6 søskende, udlært blikkenslager, været gift 3 gange og siden 1992 været fuldtids pibemager.
    Hvordan gik det til at Mogens valgte at blive pibemager, det får du forklaringen på i denne udsendelse.
    Han er i øvrigt også tidligere musiker. Måske husker du det legendariske lokale band “Holger Danske”.
    Han holder meget af Niels Hausgaard citatet ”Det er ikke fordi at jeg er stolt af at være Vendelbo, men det er så dejlig en fornemmelse at have indeni”
    Positiv tankegang, humor og uhøjtidelig væremåde
    Mogens har inviteret os indenfor i sit liv, og det glæder vi os til.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 3 min
  • Interview med Kurt Kristensen, Elling

    Portræt af en Vendelbo
    Hos gæsten i dag falder vendelbomål helt naturligt, og der kommer da også ægte dialekt indimellem især når byerne i vores nærområde nævnes, som Tranget, Tårs og Lendum.
    Kurt Kristensen fortæller veloplagt, om hans begivenhedsrige liv – ikke mindst som betjent, og de mange år som ansat på politistationen i Frederikshavn.
    Egentlig er han uddannet kommis, blev senere konstabel i Søværnet, og derefter kom han på politiskole.
    Af spændende opgaver Kurt har haft, kan nævnes, da han var med i den kommando, der skulle trække båren med afdøde Frederik den 9. fra Christiansborgs slotskirke til Hovedbanegården og igen fra Roskilde Banegård til Domkirken.
    Glæd dig også til at høre hvordan man planlagde kongelige besøg i Frederikshavn, og hvordan Kurt havde ansvaret, sammen med Secret Service, for sikkerheden i forbindelse med Bill Clintons besøg i Frederikshavn i 2006.
    Hans engagement i Elling by har også stor prioritet. Han har været med i aktivitetsgruppen for at få en skole til Elling, og initiativtager til at få fjernvarme til Elling.
    Spændende historiske beretninger med udgangspunkt i Frederikshavn og Elling.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 7 min
  • Interview med Just Jensen

    Gæsten i denne podcast har spillet en stor rolle i tilblivelsen af Palmestranden i Frederikshavn.
    Hvordan opstod ideen?
    Hvordan var processen, frem til ideen kunne realiseres?
    Hvordan kan palmer gro i Frederikshavn?
    Hvad gør man ved palmerne om vinteren?
    Spørgsmålene står i kø, og du kan få alle svarerne, når jeg denne gang har besøg af tilsynsførende ved Center for Ejendomme, Park og Vej i Frederikshavn Just Jensen.
    Just Jensen er opvoksen omkring Kvissel, og ser byen også i dag som en perle på det Nordjyske Landkort.
    Egentlig ville han gerne være radiomekaniker, men sådan blev det ikke, hør hvorfor i samtalen her.
    Just startede hos Frede Petersen & Sønners Planteskole, blev senere ansat ved Parkvæsnet i Frederikshavn Kommune og er tillige også konsulent i Kolonihaveforbundet for Vendsyssel og Nordjyllands Kreds.
    En rigtig sjov og spændende Vendelbo historie fra det virkelige liv.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 5 min
  • Interview med Kirsten Treebak, Sæby

    Ugens gæst har boet i Sæby de sidste 35 år
    Kirsten Treebak er egentlig født og opvokset i Alborg i en familie tilknyttet Indre Mission, men Kirstens mor er opvokset i Frederikshavn, så tilknytningen til Vendsyssel er åbenlys.
    Kirsten har brugt tid den sidste periode på at efterforske sine rødder, og har mange detaljer om sit ophav og især mormor Si(g)ne, som har sin helt egen historie og bedstefar Hans Peter Christensen, som arbejdede på Løveapoteket i Frederikshavn, trækkes frem.
    Kirsten er uddannet fotograf, og har udnyttet sin uddannelse fra flere forskellige vinkler.
    I 1988 flyttede familien til Sæby, som i dag er hendes by.
    I 1999 tog Kirsten motorcykelkørekort i en form for oprør og har i dag sin egen motorcykel.
    Vi skal høre endnu en Vendelbohistorie om slægtskab, religion, oprør, livsværdier og relationer til Røde Kors Sæby og Sæbygaard Slot.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 8 min
  • Hanne Salling fortæller om Sæbygaard

    Ugens podcast er denne gang med en pige vi har haft besøg af før, nemlig Hanne Salling fra Sæby.
    I en tidligere udsendelse fortalte Hanne om sit eget liv og om hendes store interesse for kultur.
    Sidste gang lovede hun at komme igen og fortælle historien om Sæbygaard,- et herregårds museum, som både hun og hendes mand er meget engageret i.
    Vi skal på en guidet tur rundt på godset, alt imens Hanne på levende vis fortæller historien om Sæbygaard.
    Sæbygaard ligger på Sæbygaardvej 49 ved Sæby, og i 2024 har Sæby 500 års købstadsjubilæum, hvor også Sæbygaard spiller en rolle.
    Er Sæbygaard et slot, et museum, eller en herregaard? Få svaret i udsendelsen.
    Vi tager gladelig med på Hanne Sallings Rundvisning, så læn dig tilbage og nyd turen
    En historiefortælling fra vores egen lille andedam i Vendsyssel.
    For produktion Gitte Hansen
    1 hr 1 min
  • Interview med Inger Ejstrud

    ”Portræt af Vendelbo”
    Denne gang har vi inviteret Inger Ejstrud i den varme stol.
    Hun lærte sig første hjælp efter en søn med nød og næppe overlevede en drukneulykke, og samtidig blev grundstenen lagt til et årelangt frivilligt arbejde i Røde Kors i Sæby.
    Inger føler, at det er vigtigt at gøre en forskel i dagligdagen og går selv forrest.
    Hun har været samarit, været bestyrelsesmedlem og formand i Røde Kors, og hun kæmper for, at frivilligt arbejde skal prioriteres, og mener flere ældre burde melde sig som frivillig.
    Inger fik Frederikshavn kommunes integrationspris i 2022
    Hun mener at frivilligt arbejde kan forlænge vores liv, hør Ingers begrundelser i udsendelsen her.
    Vi byder på endnu en Vendelbo historie, hvor det denne gang er Inger Ejstrud, der inviterer os ind i hendes liv.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 4 min
  • Interview med pensionist Ingeborg Christensen

    Endnu en yderst aktiv pensionist er gæst i denne udgave af ”Portræt af en Vendelbo”.
    Ingeborg Christensen har lovet at tage os med op af hendes private Memory Street, og lede os ind en tidslomme, der starter i Ålborg og slutter i Frederikshavn og med fokus på 50’erne frem til i dag.
    Ingeborg er i dag formand for foreningen “Frederikshavn Seniorer” og kæmper for, at ældre ikke skal sidde hjemme og kede sig, og hun går forest for de ældres rettigheder.
    Ingeborg kom til Frederikshavn i 1951, og startede sin skolegang på Hjørringvej Skole, med kakkelovn og morgensang. Vi følger hendes liv frem til aktuel nutid.
    Hun har ydet en frivillig indsats i foreningslivet i Frederikshavn på mange fronter inden for Handicap Idræt, Gymnastik og i Brydeafdelingen i FFI.
    I dag nyder Ingeborg livet som pensionist, med aktiv frivillig indsats og med hyggestunder i ”Huset på Kæret”
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen.
    1 hr

About FCMR Frederikshavn taleradio

From the publisher's feed

en del af Vendsyssel FM

More shows like FCMR Frederikshavn taleradio

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

69 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners