FCMR Frederikshavn taleradio

FCMR Frederikshavn taleradio

By FCMR Frederikshavn taleradioSociety & CultureMusicHistoryMusic Interviews
Download on the App Store

FCMR Frederikshavn taleradio episodes

  • Jan Hammer Larsen om Krudttårnet i Fr.havn

    Jan Hammer Larsens historie om Krudttårnet i Frederikshavn.
    Det er faktisk et stykke bestillingsarbejde, der i dag spiller hovedrollen i ugens lokale podcast på FCMR. Vi har tidligere haft fornøjelsen af at høste fra Jan Hammer Larsens store vidensbank. Vi har kunnet fordybe os i Strandbys historie, hørt om Strandbys spor i historien under 2. verdenskrig, Napoleonskrigen, Englandskrigen og Kanonbådskrigen fra 1807-14, og Kystmuseets historie
    Jan Hammer Larsen er museumsinspektør og marinarkæolog og ansat ved Kystmuseet, som dækker Frederikshavn, Sæby og Skagen.
    Jan Hammer Larsen har boet i Strandby siden 1999 og er også uddannet dykker.
    I dag har han fået en bunden opgave, vi skal nemlig høre historien om Krudttårnet i Frederikshavn.
    Krudttårnet, er jo nærmest et varetegn for byen og en kæmpe turistattraktion, og de fleste af os har jo nok hørt lidt historie, der giver associationer til det gamle Fladstrand og den danske flåde mange år tilbage.
    Hvilken betydning har Krudttårnet haft for Frederikshavns historie, og hvad var årsagen til den 4.500 ton store bygning skulle flyttes, og hvordan kunne det i praksis overhovedet lade sig gøre?
    Få alle svarerne når Jan Hammer Larsen giver en spændende historietime.
    For tilrettelæggelse: Gitte Hansen.
    1 hr 2 min
  • Interview med Frank Kjeld, Elling

    Gæst denne gang Frank Kjeld fra Elling
    Hvis jeg sådan i grove træk skal trække lidt frem om Frank, så er han født i Frederikshavn, har mange relationer til Strandby, tidligere ivrig FDF’er, god til at lave mad, uddannet elektriker, har været ivrig campist og er tillige lidt en cykeltosse. Du vil få mange flere detaljer, hvis du lytter med til denne udsendelse.
    Frank fortæller i detaljer om skolegang og lærere på Ørnevejen Skole, hvor han gik fra 1-7 klasse, senere kom han på Fladstrand Skole.
    Han har haft en læreplads ved Høgsted i Frederikshavn og arbejdede der til 74, men uddannede sig senere til installatør. Har også været vej Frederikshavn Værft, Semco Maritime’s afdeling i Frederikshavn og Orskov Yard.
    Frank blev pensioneret i 2014, og har gang i mange frivillige jobs og bor i dag i Elling.
    Hør hele historien om Frank Kjeld, og hvad han prioriterer i sit liv i dag.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 4 min
  • Interview med Jørgen Jønne Thomsen

    Her i disse programmer prøver vi at komme godt omkring i Frederikshavn kommune, og denne gang skal vi til Åsted ca. 10 km fra Frederikshavn og derefter til Ravnshøj eller ”Ravnshøøøjjj” som vores hovedperson kalder byen.
    Vi følger Jørgen Thomsen kaldt Jønne, fra da han gik i den ”stråtækte skole” med kun 2 klasser i Åsted, til han finder sin store kærlighed Else og helt frem til aktuelle pensionisttilværelse.
    Som par flytter Jønne og Else til Ravnshøj by og senere til et landsted lidt uden for Ravnshøj, som bliver rammen om familien, der inkluderer 2 piger.
    Alle i familien er idrætsinteresseret, og det kunne være svært at få enderne til at mødes, men de havde en fast plan i familien, om at mødes til aftensmaden.
    Jønne har arbejdet flere forskellige steder, men blev pensioneret fra Frederikshavn Vejvæsen.
    I dag er han en aktiv pensionist, hvor han dyrker meget motion og spiller både golf og kort.
    Jønne har en lidt sjov livsfilosofi, som han slutter udsendelsen af med.
    Lyt med til endnu en Vendelbo historie tilrettelagt af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 4 min
  • Interview med Kenneth Bergen

    Ugens Vendelbo har lovet at fortælle sin personlige livshistorie, anekdoter fra sit aktive liv og lufte meninger om mangt og meget.
    Han fortæller om det at gøre en forskel som politisk aktiv på flere fronter.
    I den varme stol denne gang Kenneth Bergen tidligere formand for Metal i Frederikshavn og tidligere medlem af byrådet i Frederikshavn kommune.
    Det at være topforhandler i Dansk Metal og være fagforeningsmand, det kræver hår på brystet, og ”fagbosser” er kendte for at have en lidt hård facade. Er det også tilfældet i Kenneth Bergens tilfælde?
    Han er født i Bangsbostrand, og er udlært maskinarbejder fra Alpha Diesel. Der bliver masser af lokalhistorie fra denne arbejdsplads.
    Hvad fik Kenneth til at flytte til København i en årrække, og hvordan var det at flytte tilbage til hjembyen igen?
    Hvordan har han været med til at sikre den selvejende institution Knivholts fremtid?
    Hvad er Kenneth syn på det politiske billede i Frederikshavn i dag?
    Få alle svarene i denne podcast
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 6 min
  • Havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen

    Det er Søren Berg Olesen FCMR, der denne gang er på besøg hos Direktør for Frederikshavn Havn Mikkel Seedorff Sørensen.
    Havnedirektøren fortæller om Frederikshavn Havn, og hvad havnen betyder for kommunen, virksomhederne og beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune.
    Du kan høre om Kajplads, vanddybde, baglandsareal, Store skibe, havnens virksomheder, værfter, boreplatforme, havneudvidelsen og meget mere.
    I dag er der 5.500 arbejdspladser tilknyttet havnen, som tilsammen står for 30 % af kommunens skatteindtægter.
    Få baggrundsviden om Frederikshavn Havn og om havnens direktør Mikkel Seedorff Sørensen
    1 hr
  • Bedemand Gitte Buurgaard, Elling

    Alle vil på et eller andet tidspunkt stå i en situation, hvor man skal tage afsked men et nært familiemedlem eller ven, og så er det jo vigtigt at have en person ved sin side, der kan støtte og vejlede.
    I dag har jeg en lokal bedemand eller rettere kvinde i studiet, og jeg vil forsøge at få afklaret forskellige spørgsmål, blandt andet om hvad man kan forvente, når man kontakter en bedemand, og om de kvalifikationer en bedemand skal være i besiddelse af for at være god til sit job?
    Men først og fremmest vil jeg gerne nå ind bag facaden på den person der vælger at være bedemand.
    Min lokale gæst denne gang er Gitte Buurgaard født og opvokset i Elling.
    Hvordan har det været at vokse op i en lille by som Elling, og hvad har gjort hun sammen med familien flyttede tilbage til Elling i 2000 efter at have boet i Århus siden 1988.
    Vi skal høre om Gittes barndom, ungdom og uddannelse til laborant, og hvorfor hun besluttede at blive selvstændig og erhverve sig som bedemand.
    Hvordan er det at være bedemand?
    Hvad prioriterer Gitte Buurgaard højst i livet?
    Kan man selv gøre noget for at være forberedt på livets afslutning, få svaret på nogen af disse spørgsmål i denne podcast.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    58 min
  • Interview med Kurt Kirkedal Jensen

    Det er endnu en tidligere borgmester, der er i fokus i denne udsendelse, nemlig den tidligere borgmester fra Skagen, Kurt Kirkedal, der i dag er byrådsmedlem i Frederikshavn byråd og sidder i økonomiudvalget og kultur- og fritidsudvalget.
    Kurt Kirkedal kæmper og har altid gjort det, med næb og kløer for Skagen og de udfordringer Skagen har. Hans hjerte brænder for byen og deltager gerne i den demokratiske debat.
    Men hvem er Kurt Kirkedal udover at være politiker?
    Hør om hvordan det gik til, at Kurt blev født på Hotel Royal i Skagen, og hvorfor han skiftede fra at være fisker til at være først tillidsmand og senere formand for SID (3F), og hvordan han endte som borgmester i Skagen
    Kurt Kirkedal er gift med Katrine og har 3 børn.
    Hvad er hans holdning til turismen i Skagen? Han siger i udsendelsen ”Den dag turisterne ikke kan skvatte over en trawl eller få en mågeklat i nakken, så har Skagen mistet sin sjæl” Få nærmere forklaring i denne podcast.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 9 min
  • Interview med Rud Jørn Jensen

    Det er en aktiv pensionist, der gæster studiet denne gang.
    Ikke en person vi har set meget i medierne, men alle har som sagt en historie, også dagens gæst Rud Jørgen Jensen kaldt Rudi.
    Rudi har levet rigtig mange steder i Vendsyssel, men boet i Frederikshavn siden 1970.
    Han er uddannet ved DSB, og har været med til at flytte fra den ”gamle flotte banegård i Frederikshavn” til den nye i 1979.
    Rudi er meget musikalsk, og kan spille harmonika, mundharpe og el-orgel.
    Han kan også synge, og har sunget med i flere kor, blandt andet Strandby Bælsene, mandskor med sømandsdress og højt humør, et kor der desværre gav sin sidste koncert i 2022.
    I dag spiller han i ”Harperne” en gruppe der spiller mundharpe og synger for de ældre på Strandgården i Strandby.
    Rudi er flittig havemand og lystfisker og har nærmest en parklignende have, som han passer selv.
    Hør hvordan Rudi taklede at miste sin kone Birthe i 2007, og hvordan han i dag har fundet en veninde Lisbeth.
    Han har også et personligt tilhørsforhold til stedet hvor ”Tolne Mordet” blev begået for knap 35 år siden.
    Rudi slutter med at fortælle om hvilke kvaliteter han vægter i sit liv i dag som pensionist.
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 8 min
  • Interview med Carl Christian Olsen

    Vendsyssel er et dejligt område og denne gang slår vi os ned i Gærum, en by vi kommer til at høre meget mere om. Vi har besøg af 70 årige Carl Chr. Olsen, der er født midt mellem Sindal og Tårs, men som de sidste mange år har boet i Gærum. Hvad denne mand ikke ved om Gærum er ikke værd at vide.
    Carl er født og opvokset i en landbofamilie, men valgte selv en karriere inden for bankverdenen.
    I 1978 flyttede familien til Gærum og Carl engagerede sig med det samme i det lille lokalsamfund, som i hans øjne byder på alt, hvad man kan ønske sig. Foreningslivet i Gærum holdes i gang af ildsjæle, og idrætsforeningen G.I.F. har alsidige tilbud. Han selv har været aktiv i blandt andet old boys fodboldhold og i Gærum Krocket club. Sidstnævnte er i øvrigt en af landets største.
    Han brænder helt specielt for Gærum lokalhistoriske forening, hvor han har været formand siden 1999.
    Hans motto i den forbindelse er ”Vi sikrer fortiden og nutiden for fremtiden”
    Tag med en tur til Gærum et lille bysamfund beliggende ca. 7 km fra Frederikshavn, og som har godt 600 indbyggere.
    For produktion Gitte Hansen
    1 hr 4 min
  • Interview med Hanne Salling

    Vi kan igen byde velkommen til ugens Vendelbo, denne gang med Hanne Salling fra Sæby
    Natur, kultur og musik har altid fyldt meget i Hannes liv, og gør det stadig væk.
    Hendes forældre tog børnene med i deres Ford Zephyr, hvor den mindste sad på en kagedåse, Danmark rundt for at se museer, kirker og den danske natur.
    Hanne har også musik i blodet, og stammer fra et hjem med klaver.
    Hendes drøm var at blive lærer, og hun blev uddannet på Hjørring Seminarium.
    Hanne arbejdede først på Hørby Ungdomsskole og herefter var hun med til at bygge Sæby privatskole op.
    Hun var også med til at få en musikskole til Sæby og privatunderviste elever i musik.
    Hanne Salling har været involveret i et utal af arrangementer og happenings i Sæby gennem 30 år, hvor hun også har været i bestyrelsen på Dronninglund Gymnasium og arbejdet i Kulturelt Samråd i Frederikshavn Kommune. Hun og hendes mand er stærkt engageret i Sæbygaard.
    En blæsende novembernat i 1987 var hun sammen med sin 7. klasse på spøgelsesjagt på Sæbygaard. Det blev så stor en succes, at klassen blev opfordret til at medvirkede i et ungdomsprogram i DR om dette at beskæftige sig med overnaturlige ting, og de fik selv lov til at være hovedpersonerne i jagten på spøgelset på Jægerspris Slot på Sjælland.
    Hanne er en forrygende formidler
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 9 min

About FCMR Frederikshavn taleradio

From the publisher's feed

en del af Vendsyssel FM

More shows like FCMR Frederikshavn taleradio

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

69 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners