FCMR Frederikshavn taleradio

FCMR Frederikshavn taleradio

By FCMR Frederikshavn taleradioSociety & CultureMusicHistoryMusic Interviews
Download on the App Store

FCMR Frederikshavn taleradio episodes

  • Interview med hotelchef Camilla Frost

    I dages podcastprogram har vi besøg af Camilla Frost, der trods betragtet Frederikshavner er født i København.
    Camillas barndom fandt sted i Bangsbostrand, og hun sang som barn i Bangsbostrand kirkekor. Hun var også en af Giggers piger i Gigger Girls, og elskede at danse.
    Camilla er nærmest vokset op på Hotel Jutlandia, hvor hun har hjulpet til siden 6 års alderen, og i dag er hun direktør på samme hotel. Camilla er født på Kvindernes internationale kampdag, spørgsmålet er om det har haft en betydning?
    Camillas bedsteforældre byggede Hotel Jutlandia i 1968, men ingen i familien har presset Camilla, til den rolle hun har på hotellet i dag.
    ”Den der ikke danser, bliver ikke trådt over tæerne”, sådan lyder en af hendes valgsprog, og hun går ikke af vejen for selv at danse på bordene.
    Camillas barndomshjem var som en banegård, og hun er opdraget til at være totalt usnobbet.
    Camilla er flittig og har alle mulige arbejdsopgaver på hotellet. Hun har altid truffet sine beslutninger med maven og ikke hovedet. Har det haft konsekvenser?
    Hvad er hendes drømme for fremtiden, og hvad i livet er hun allermest stolt af?
    Lyt til denne sprudlende, positive pige og hendes spændende livs beretning som podcast på www.fcmr.dk
    For tilrettelæggelse Gitte Hansen
    1 hr 6 min
  • Rasmus & Mathias Madsen Munch + Jenny Larsen

    Mathias og Rasmus Madsen Munch, som Jenny Larsen i dag har besøg af, er sønner af Carl Christian Madsen og Birgit Munch. De har dermed fået kulturen ind med modermælken.
    Mathias og Rasmus bor i dag i København, men er født og opvokset i Frederikshavn.
    De har allerede gjort sig aldeles bemærket som komponister til teaterkoncerter og eventen Tyra i hjembyen, og ikke mindst ved Frederikshavns Købstadsjubilæum.
    Rasmus har komponeret musik til Danmarks første poesipark, og Mathias har været med som akkompagnatør til poesivandringer.
    Mathias har modtaget Frederikshavn Kommunes ‘Godt-gået-prisen’ og skrevet musik til børnebogen ‘Mosbefængte Mogens’.
    Hvilke drømme har de sammen, hvor kunst og kultur går op i en højere enhed?
    Hvad synes de om deres hjemby Frederikshavn, og hvad har musikskolen betydet for dem i deres opvækst?
    Hvilke ambitioner har de for fremtiden?
    Lyt til denne podcast.
    For produktion Jenny Larsen og redigering Gitte Hansen.
    1 hr 28 min
  • Jan Hammer Larsen fortæller kystmuseets historie

    Jan Hammer Larsen fortæller den yderst interessante historie om Frederikshavn Kystmuseum.
    I denne podcast udsendelse har vi besøg af Jan Hammer Larsen født i Frederikshavn i det ”såkaldte” Tordenskjolds Hus.
    Jan er uddannet historiker og arbejder som marinarkæolog og har arbejdet på Nordjyllands kystmuseum siden 1987, og museet er en del af det gamle Bangsbo museum.
    Han vil fortælle kystmuseets historie og den sammenslutning af de 3 museer: Fortidsminderne i Skagen, Sæby Egnsmuseum og Bangsbo museum, der kom i kølvandet af kommunalreformen og kommunesammenlægningen i 2007.
    Hvordan startede museets historie først i 1900 tallet, og hvad er forskellen på de 3 museer?
    Hvorfor har vi egentlig brug for museer, og hvordan ser fremtiden ud?
    Få hele historien fortalt i detaljer på fortryllende vis af Jan Hammer Larsen i denne podcast.
    For production og tilrettelægglse Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 7 min
  • Interview med Helle Olsen

    Ugens podcastgæst er født på Hjørring Sygehus, og tidligere boet i Frederikshavn i 24 år, men aktuelt bosat i Bindslev, hvor hun er gift med ”Den Skaldede Kok” som heder Carsten Olsen kendt fra TV, og som i dag arbejder i Sæby.
    Helle boede i Hjørring til hun var 24 år, men flyttede derefter til Frederikshavn.
    Hun mener selv hendes karriere har været at være mor for hendes 2 sønner.
    Helle fandt sit livs kærlighed på Hamlet i Aarhus, hvor hun skulle ned med parkeringsbillet, og det udviklede sig til en nærmest umulig kærlighedshistorie. Det tog hende reelt 5 år at få Olsen på ret køl efter misbrug, og de har siden 2017 været gift. Hun gav ham tillige en helt speciel bryllupsgave, hvilken afsløres i denne podcast, hvor Helle også fortæller om sit helt unikke bryllup. Til daglig doserer hun hans piller og pudser hans briller, for de forkæler hinanden.
    Helle er ualmindelig ærlig og åbenhjertig og du kan høre hendes gribende beretning om stædighed, hjertevarme og ubetinget kærlighed i denne podcast.
    Udsendelsen er tilrettelagt og produceret af Gitte Hansen på FCMR
    1 hr 5 min
  • Interview med Frank Hejslet

    En bedemand og musiker er ugens gæst, Frank Hejslet fra Sæby er på besøg i denne podcast.
    Hvor kommer du oprindeligt fra?
    – Jeg er født og døbt i Hjørring, og efter endnu en familieforøgelse flyttede familien til Lendum, for senere at flytte til Try Gamle Skole ved Østervrå. Vores far ville være selvstændig tømrer, og derfor købte de det gamle mejeri i Syvsten, som blev bygget om til tømrer- og snedkerforretning. Her fik vi en lillesøster, og der voksede vi op og gik på Volstrup Skole.
    Hvad kan du huske fra dine første år?
    – I fars familie var det normalt, at man skulle spille et musikinstrument, og vi drenge skulle lære at spille trompet. Det var ikke med vores vilje, og han måtte mange gange hente os bag et kirsebærtræ i haven.
    Hvordan var din barndom?
    – En god barndom, men den blev lidt turbulent da jeg kom i gymnasiet, idet min far gik konkurs, og vi måtte midlertidigt bo i et sommerhus, indtil min mor kunne hæve sin pension, som blev brugt på et hus i Sæby. Fra at rejse mange steder, kunne vi pludseligt ikke foretage os noget. Mine forældre gjorde alt for at få tingene til at fungere igen. Min far havde interesse for at starte en begravelsesforretning, og det startede han op i 1983.
    Hvordan var det at være ung dengang?
    – Som 17-årig kom jeg med i Bangsbostrand Byorkester, og senere Sæbygarden hvor jeg stod for ungdomsskolens undervisning i trompeter og cornetter, og kom med i et big-band i Aalborg, som blev kaldt “The Frankie Horns”. Dengang spillede jeg op til ni gange om ugen i forskellige sammenhænge. På en festival mødte jeg min senere hustru med hvem jeg fik to børn, datteren Linda og sønnen Dan.
    Hvis du vil høre mere om Frank Hejslet, og om hvordan han kombinerer at være både musiker og danse på bordene i tyrolerbukser og være seriøs bedemand, ja så lyt med til denne spændende podcast en udsendelse med både humor og alvor.For tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 9 min
  • Interview med Læge Flemming Lyng

    Vi kommer godt rundt i Frederikshavn kommune og denne gang lander vi i Ålbæk 21 km fra både Frederikshavn og Skagen.
    Vi har besøg af Flemming Lyng, der har haft lægepraksis i Ålbæk i snart 33 år.
    Flemmings rødder i Ålbæk går tilbage til 1721, og han er den første akademisk uddannede i familien.
    Flemming er gift med Sygeplejerske Margrethe, som er en del af klinikken, og de har2 børn og 2 børnebørn.
    Egentlig havde han en drøm om at blive brygmester, men lige pludselig i 3. g, mens han gik på gymnasiet, slog det ham ”Jeg Vil Være Læge”
    Hvad der gør at Flemming snart slutter sit virke i klinikken i Ålbæk formentlig fra 1. januar 2023, og hvilke planer han så har, det afsløres i denne udsendelse.
    Lyt med til denne podcast udsendelse der er produceretaf Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 12 min
  • På Tur med Bo Storm

    Så har vi igen besøg af Naturvejleder ved Frederikshavn Kommune Bo Storm, som foruden at være en fantastisk guide på ture rundt i områdets smukke natur, så har han også en kolossal viden om de ting vi ser i på turene i Vendsyssel.
    Måske har du prøvet at være med på en af hans guidede ture, ellers kan du få en oplevelse her i denne podcast hvor vi kommer vidt omkring. Planen er at Bo storm vil fremhæve 10 steder, af de lidt mere ukendte ture både i dag og i kommende podcastudsendelser.
    Denne gang skal vi først til Lysfest, der løber af stablen d. 21. december både i Strandby, Sæby og Frederikshavn. Herefter anbefaler Bo storm en tur til Stensnæs syd for Sæby, det gamle fiskerleje Vorså.
    Så går turen mod kommunes fortidsminder, der spænder fra voldsteder, jorddiger og stendiger til gravhøje. Gravhøjene ligger fra Kvissel i Nord til Vorså i syd.
    Nyd og lyt til en levende fortæller og oplev naturen på en helt ny måde.
    Podcast udsendelsen er tilrettelagt af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 3 min
  • Interview med Anne Louise Kristensen

    Gæsten denne gang er en pige der trods sine knap 40 år er en humørspreder og foreningspige, der altid har mange bolde i luften.
    Hun er vokset op i Kilden, i en foreningsfamilie med frivillighed i familiens DNA, og som i dag har sin egen familie, der også sætter frivilligt arbejde højt på dagsordenen.
    Anne Louise arbejder i dag som familiekonsulent på Skansen i Frederikshavn og er ved at uddanne sig til familieterapeut.
    Hun blev i 2016, da hun var gravid med sit andet barn diagnosticeret med brystkræft, og fik behandling både under og efter graviditeten. Hvordan takler man sådan en situation, og hvordan bruger man humoren konstruktivt under sådan et forløb, ja det gir’ Anne Louise eksempler på.
    Hun mener, det er vigtig at kunne danse i regnen, og hun kommer med sjove og lærerige anekdoter, som giver stof til eftertanke.
    Det er vigtigt at anerkende de frivilliges arbejde, og give ”high Fives” til både børn og voksne, noget hun selv bruger neget både som træner og spejderleder.
    Anne Louise er en glad og optimistisk pige, der virkelig gør en forskel.
    Interviewet er tilrettelagt og produceret af Gitte Hansen for FCMR, og kan høres som podcast på www.fcmr.dk
    1 hr 6 min
  • Forstander Mogens Vestergård Pedersen

    Også i dag har jeg en spændende gæst i den varme stol her på FCMR, og denne gang hedder gæsten Mogens Vestergård Pedersen, har boet Hørby i rigtig mange år og er forstander på Hørby Efterskole.
    Mogens flyttede til Hørby efter at have boet i Herning første del af sit liv, og blev lærer på daværende Hørby Ungdomsskole for mere end 30 år siden og har været forstander på skolen i over 20 år.
    Foruden sit forstander job har han brugt meget tid i politisk organisationsarbejde og blev i 2006 formand for Socialdemokratiet i Nordjylland, men overvejer snart at takke af på denne opgave. Hør hvorfor i denne podcast.
    Mogens har sent i livet fundet sit livs kærlighed, som er en Frederikshavnerpige.
    Hvad er Hørby Efterskole, hvordan fungerer den og hvad laver man som forstander på skolen?
    Hør Mogens Vestergårds Pedersens historie i denne podcast.
    For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 7 min
  • Interview med Svend Aage Jensen

    Denne uges gæst er en herre med musik i blodet, uddannet maskinmester, underviser og censor.
    Navnet er Sven Aage Jensen Strandby
    Han er medlem af metodistkirken, korsanger i Wesley Chapel Singers, med i Strandby Bælsene og Strandby Harperne m. m
    Svend Aage tog sin udvidede maskinmesteruddannelse i Frederikshavn og blev i 1972 underviser på skolen, og her kom han på rette hylde.
    Han er i dag pensionist og lever sit liv i Strandby med sit livs Birthe, som han har fejret guldbryllup med.
    Svend Aage fortæller om sine erhvervsmæssige milepæle, men kommer også ind på historien om Strandby Bælsene, et populært mandskor i sømandsdress, der har en gennemsnits alder på 85 år, og hvorfor de har valgt at slutte her i 2022 efter 15 succesfulde år.
    Strandby Harperne er også i fokus, hvem er de?, få svaret i denne podcast
    Udsendelsen er produceret af Gitte Hansen for FCMR
    1 hr 6 min

About FCMR Frederikshavn taleradio

From the publisher's feed

en del af Vendsyssel FM

More shows like FCMR Frederikshavn taleradio

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

69 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners