FCMR Frederikshavn taleradio

Ugens gæst hos Gitte Hansen har siden starten af 2018 været bestyrer på Knivholt Hovedgård, men før den tid noget så spændende som pressefotograf på Frederikshavns Avis, og TV-producent på Grønland. Hans navn er Ulrik Bang, Gæst i denne podcast på Radio FCMR.

Du har mange oplevelser i bagagen – hvem er du egentlig?

– Jeg er født i Herning, men kom til Frederikshavn i 1991, da jeg kom i lære som fotograf på Frederikshavns avis. I skolen havde jeg haft en drøm om at blive fotograf, men en skolevejleder havde fortalt mig, at det ikke var muligt. Men da jeg er stædig af natur ville jeg bevise det modsatte, så da jeg var færdig i folkeskolen rejste jeg det meste af Jylland rundt for at finde en læreplads, og det lykkedes i Frederikshavn, hvor der efter lidt tid blev en plads ledig, og jeg kom i lære.

Hvordan var din opvækst?

– Jeg har en ældre bror og mine forældre, der stadig bor i Herning. Min far var tømrermester og min mor skolelærer. Min far havde desuden hesteavl udenfor byen. Jeg havde det svært med skolen, men havde god opbakning hjemmefra, men skolen skulle bare overstås, for det var alt det andet, som var spændende.

Og ungdom?

– En tryg ungdom hvor det gik meget op i foto og fotolære. Jeg var meget visuelt orienteret, og begyndte allerede inden konfirmationen. Desuden gik jeg meget op i at være medlem af FDF, godt præget af kammerater. Jeg havde også en stor interesse for naturen, måske på grund af min fars heste.

Hvordan var Frederikshavns Avis dengang du startede?

– Det var et fantastisk sted at være, en lille arbejdsplads med masser af opgaver. Ulrik fortæller også om sit arbejde på Knivholt Hovedgaard

Hvis du vil høre om Ulrik Bangs videre færd med kameraet, turen til Grønland og hvordan han blev bestyrer på Knivholt Hovedgaard, skal du lytte med til denne spændende podcast

Peter Laigaard, i visse kredse kaldet “Kongen af Stavanger”, er gæst i denne podcast på FCMR. Studievært er Gitte Hansen.

Han er oprindeligt fra omegnen af Viborg, hvor han gik i skole og senere kom på Viborg Katedralskole, men det blev håndbolden, som fik ham rundt i flere jyske klubber, og en periode i en norsk klub.

Barndomshjemmet var et mindre landbrug, som forældrene havde sparet sammen til. Men de måtte begge have arbejde ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen, så faren var murerarbejdsmand, og hustruen kogekone, men senere kom hun til at drive et forsamlingshus. Med årerne valgte forældrene at flytte i parcelhus.

Som fritidsinteresse var fodbolden klart dominerende, og det havde han stor glæde af. Der blev spillet i skolegården og de fleste aftener, indtil mørket faldt på. Første gang han fik en håndbold i hænderne er han 14 år, og før den tid kendte han knap til den sportsgren.

I ungdomsårerne blev han politisk bevist og sidder i dag i Frederikshavn byråd og er formand i KFU. I en tidlig alder begyndte han at spille seniorhåndbold i Hobro, hvor han fulgtes med sin bror. Senere kom Peter Laigaard til at spille i Brønderslev. Samtidig afsluttede han en uddannelse som Cand.merc.jur, fra Aalborg Universitet, som kombinerer erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Med en studiegæld i baglommen valgte han en semiprofessionel karriere, som håndboldspiller i norske Stavanger, og det blev en kæmpe oplevelse. Senere blev han ansat som direktionsassistent i Viborg. Det varede tre år, hvorefter han blev ansat på Aalborg Handelsskole, hvor han var underviser i fire år.

Senere mødte han sin hustru Lotte, og var heldig at få et skræddersyet job på Frederikshavn Handelsskole, hvor han var i 18 år. Derefter har han været 11 år i Aalborg på UCN Sport Management.

Peter Laigaard er ikke uden humor og selvironi, især når talen falder på golf imod sin kone Lotte. Hør også om hans forbavsende forbilleder i politik.

.

Gæst i denne udgave af podcaste på FCMR er Nikolaj Vejen, der oprindeligt er fra Frederikshavn, men som i mange år har arbejdet i Asien. Nikolaj Vejen er kendt som pianist fra blandt andet Møllerevyen, Sygehusrevyen og diverse musicalopsætninger.

Han er en stolt frederikshavner, født i København, men forældrene flyttede tidligt til det nordjyske. Hans mor kom fra Frederikshavn, mens hans far kom fra Skagen.

Hvordan var Frederikshavn at vokse op i?

– Jeg havde en god barndom, hvor det var trygt at vokse op. Jeg havde en del fritidsinteresser. Musikken startede allerede da jeg var seks år. Adgangskravet til musikskolen var ti år, men jeg startede altså allerede som 6-årig med klaver hos Niels Chr. Rasmussen.

Dine forældre er også musikalske!

– Jo, min mor spiller klaver, og min mormor spillede klaver i biografen i gamle dage, når der var stumfilm. Min far er også pianist i en del sammenhænge.

Hvad betyder musikken for dig?

– Den betyder meget og har betydet meget, mere førhen end nu. Jeg har spillet for mange kor, musicals, revyer og gospel rundt i mange kirker. Jeg håber også, at jeg kan give noget af det videre til mine to drenge på 10 og 11 år. Den ene spiller klaver, mens den anden spiller guitar, så vi har et lille band derhjemme.

Hvad lavede du ellers som barn i Frederikshavn?

– Jeg spillede badminton, og var med i mange turneringer samtidig med, at jeg som 13-årig startede i et ungdomsbigband i Musikskolen, ledet af Hans Jørgen Svendsen. Der var vi af og til ude for at give koncerter, og vi var nødt til at øve for at kunne levere. Vi var blandt andet på ture i England og Sverige.

Nikolaj Vejen fortæller meget mere om musikken, hvordan han traf sin japanske kone og om sig selv, så lyt til denne herlige podcast Interviewer er Jenny Larsen.

Gitte Hansen har i denne podcastudsendelse den kendte ejendomsmægler Jens Jørgen Calundan, som gæst. Det er ikke så meget den faglige vinkel, men derimod et portræt af mennesket, som man kan lytte til den næste times tid.

Hvordan er du som person?

– Jeg er nok et familiemenneske, der gerne er lidt tilbagetrukket i dagligdagen, men på arbejde lidt mere fremme i skoene. Jeg er gift med Margit, og har været det siden 1977.

Hvilke karakteregenskaber vil du sætte på dig selv?

– Tålmodighed og arbejdsomhed, som sikkert skyldes, at vi tre brødre var alene med vores mor. Vi mistede vores far helt tilbage sidst i 60’erne, så vi var nødt til at være arbejdsomme, gik med aviser, var mælkedrenge og hvad der var af jobs for os, så vi kunne tjene en skilling, og hjælpe til derhjemme, mens vi gik i skole.

Dine forældre var fra Hjørring, men du er frederikshavner – hvordan hænger det sammen?

– Vores far var ansat på Statsbanerne, og på et tidspunkt fik han job på Godsekspeditionen i Frederikshavn. I 1948 flyttede mine forældre til gården Frydenstrand, hvor min storebror blev født, og jeg blev født på Stenbakkevej i 1953.

Min mor var hjemmegående og passede os indtil vores far døde. Derefter havde hun forskellige jobs, og forsøgte at klare dagen og vejen sammen med os tre drenge.

Din far var en dygtig fodboldspiller i Hjørring, spiller det ind på dit eget valg?

– Jeg var vanvittig glad for at spille fodbold og rettede på et tidspunkt mit blik på FFI og fik også en karriere. Jeg kom i øvrigt på FFIs førstehold allerede som 17 årig.

Hvad tænker Jens Jørgen om fremtiden, hvor ser han sig selv om 10 år, få svaret i denne podcastudsendelse på FCMR

Dagens podcastgæst på FCMR er frederikshavner. Hans navn er Erik Næser Bertelsen, og studievært er Jenny Larsen.

Erik Næser startede firmaet “Musikkøbmanden”, hvor han holdt styr på jobs for en del musikere og bands.

– Jeg er født og opvokset i Frederikshavn. Det hele startede i det dengang berygtede kvarter på Borgmester Hassings Vej, hvorefter familien flyttede til Nordbyen. Jeg mistede mine forældre for omkring tre år siden, og jeg kan se tilbage på en fantastisk barndom, hvor mor og mig skrålede, mens far spillede på harmonika.

Jeg har en søster der er 12 år ældre end mig, så det var et fantastisk hjem, at være barn i. Da jeg var seks år blev min søster gift, og jeg tilbragte megen tid hus dem, hvor min svoger og jeg havde en fantastisk tid sammen. Han lærte mig at stå på skøjter og ski, så han virkede næsten som en bror for mig.

Jeg gik på Fladstrand Skole, og da jeg nåede konfirmationsalderen, skulle en kammerats forældre have sølvbryllup, og de skulle bruge musik. Men musikeren, som de havde engageret ville gerne have lidt hjælp, så det blev mig, og det blev fantastisk, så efter den aften blev vi enige om at gå sammen i musikkens tegn. Hans navn var Erland, og kom fra Kvissel.

Vi havde så travlt, og da vi selv havde det sjovt når vi var ude og spille, smittede det af på publikum. Senere kom jeg med i et band, som hed “Beef”. Vi var fire, og vi øvede på Fladstrand Skole, men senere henvendte jeg mig hos en impresario ved navn Per Juul, der havde kontor i Søndergade, men betingelsen for at få jobs var, at jeg skulle være medlem af Dansk Musiker Forbund.

Få dage efter ringede Per Juul og tilbød mig et job samme aften. Problemet var om jeg kunne levere underholdning i tre timer, men det kunne jeg, og jeg blev spurgt om jeg ville komme igen, men samarbejdet med Erland fortsatte, og det bevirkede blandt andet et engagement hos Ørskov på havnen.

Hvad der videre sker for Erik Næser kan du høre i denne samtale.

Gæst hos Gitte Hansen i denne podcast, er uddannet bibliotekar Grethe Hagensen, der blandt andet har arbejdet for at fremme kulturen i Frederikshavn.

Hun er født 1943 og opvokset i Skive, men flyttede til Frederikshavn i 1970. Hun havde en tryg barndom hvor faren var seminarielektor på Skive Seminarium, og moren uddannet boghandler.

Under sin uddannelse som bibliotekar fandt Grethe sin første mand, der var lærer. Under besøg i Vendsyssel havde de forelsket sig i naturen, så de søgte begge job i Frederikshavn og fik det. Parret havde i forvejen et barn inden de flyttede til Frederikshavn, og det blev suppleret med endnu et. Sygdom gjorde, at forældrene på skift måtte tage fri, idet de endnu ikke havde en vennekreds at trække på. Hvordan det lykkes for Grethe at få indført barnets første sygedag, det afsløres i udsendelsen.

Kulturen i Skive havde været prioriteret i forhold til Frederikshavn, hvor værfterne var dominerende. Men i 1972 etablerede man “Kulturelt Samråd”, som skulle fremme kulturen og koordinere kommunens begivenheder. Grethe Hagensen blev valgt ind. Hvilke kultur begivenheder i Frederikshavn bibliotek, som Grethe har haft fingrene i, det fortæller hun om i dette portræt. Hvad der siden sker i hendes liv, og hvad hun bedriver tiden med som pensionist, kan du høre i denne podcast på FCMR

Palads Teatret i Frederikshavn har rødder tilbage til 1917, og for nylig flyttede biografen til nye lokaler på Værkergrunden, med den sidste nye teknik for en biograf i Danmark.

Biografdirektører er parret Sofia Rafn Abildgaard og Kris Søgaard Pedersen og de åbnede i nye lokaler i april. Gæst i denne podcast er Kris Søgaard Pedersen

Jeg spørger : Er det en drøm, som er gået i opfyldelse?

– Den biograf, som vi ser i dag, har altid været en drøm, så det er et “Drømme-Palads” vi har med at gøre. Processen har varet i tre år, og vi har mødt utrolig megen velvilje på vores rejse, som har haft udfordringer og bump på vejen.

Er Palads Teatret som I gerne vil have det?

– Det korte svar er ja! Det er lykkedes at finansiere de bedste løsninger på markedet, både hvad angår siddekomfort og teknik. Vi kunne ikke ønske os bedre.

Du har fået biograf og film ind med modermælken!

– Mine forældre, min søster og jeg, har set mange film, men derhjemme har vi tillige set mange gamle danske film.

Hvor er du født og opvokset?

– Mine forældre, flyttede til Frederikshavn i 1983, efter at have solgt en biograf i Vejle. Året efter kom jeg til verden, så jeg er født og opvokset her. De opdagede, at der var en biograf til salg, så de aftalte købet med et lokalt pengeinstitut.

Hvor kom du i skole?

– Jeg gik på den nu nedlagte Munkebakkeskolen, hvor der altid var problemer med utæt tag, men jeg var ikke passioneret og havde det bedst derhjemme, hvor jeg kunne se TV, spille computerspil og læse tegneserier, eller feste og være sammen med kammeraterne. Det var også på det tidspunkt hvor jeg lærte Sofia at kende.

Hvis du vil vide mere om biografdrift, fritidsarbejde og en dagligdag med biograf og familie, så lyt til denne podcast fra FCMR produceret af Gitte Hansen

Dagens gæst er Bent Lebek Jakobsen, bedre kendt som fotograf Jakob fra avisen. Overraskende fortæller han, at han stammer fra en lille by “Jels”, syd for Kongeåen i Sønderjylland. Født i 1942.

Jakob mener, at han er en glad og positiv person, dog med en lille tendens til hidsighed.

Faderen var mejerist, og da Jakob var et år gammel flyttede familien til Aabenraa. Herfra gik turen til Grenå hvor faderen fik job som kedelpasser på “Gredana”. Her fik han megen tid til at gå ved åen og ved havnen, hvor der blev fisket og sejlet kajak. Hverdagen foregik på Grenå Vestre Skole, og for konfirmationspengene købte han et fotografiapparat, som gav ham drømme om, at blive fotograf. Fritiden blev brugt på dans og som spejder, men i 1969, efter mellemskolen, flyttede han hjemmefra som 17-årig, og kom i lære som fotograf i Aarhus.

Efter endt soldatertid gik turen til Frederikshavn, hvor han efter et job fik ansættelse på Frederikshavns Avis. Første store opgave var, at fotodække skibet “Skagerak”s forlis i 1966. Færgen, som sejlede mellem Hirtshals og Kristiansand.

Rygter siger at Jakob også er journalist, få svaret i denne udsendelse, og hør hans sjove historie om, hvordan han oplevede Frederikshavn for første gang.

For tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR

Denne uges gæst er optiker Walter Bagnkop fra Frederikshavn Studievært er Gitte Hansen.

Navnet Bagnkop, hvor stammer det fra?

– Når du siger Bagnkop, er vi på den sydlige del af Langeland. Derfra stammer min far, og derfra stammer navnet. Han var en ud af 11 søskende.

Fortæl lidt om dine rødder!

– Vores far, Kristian Bagnkop var sømand og hovmester, og mødte vores mor Helga, der var fra Frederikshavn. Det skete under en reparation af skibet, mens det lå på værft. Han gik så i land i 1957, hvorefter de købte restaurant “Vinkælderen”, som de drev indtil engang i 80’erne.

Du er født og opvokset i Frederikshavn. Hvor mange søskende var i?

– Vi var fem søskende. Storebror Niels, der senere blev dræbt i en trafikulykke, min tvillingebror Jens og jeg, derefter vores søster Bente, og sluttelig Kirsten, alle sammen født indenfor en periode på 10 år.

Du og Jens var tvillinger, havde I en særlig kemi?

– Vi kom til at ligne hinanden mere og mere, som vi voksede op. I starten var vi meget forskellige. Vi havde en super barndom på Højrupsvej nummer 13, hvor vi havde nogle forældre, der arbejdede meget. Det der blev sagt derhjemme, var det vi skulle rette os efter. Mens vi var børn havde vi en ung pige i huset, som vi havde i mange år.

Hvad lavede du i din barndom?

– Mor var svømmelærer, men særligt ishockey var det foretrukne, som jeg holdt ved i mange år.

Mens I var børn sejlede I med Jeres far, hvordan var det?

– Det var spændende, men inden vi fik små pigesøskende, gik far i land.

Fortæl om din skoletid!

– Jeg startede på Bangsbostrand Skole, og efter 7. klasse startede jeg i realen. Den fortsatte på Gymnasiet i Frederikshavn, men kort efter søgte jeg tilbage til Bangsbostrand.

Hvis du høre mere om Walter Bagnkop, skal du høre med når han med et glimt i øjet fortæller hele historien.

Dagens gæst er en særdeles kendt person i Frederikshavn, og hans navn er Mogens Damm. Hans virke var som engelsklærer og studievejleder på gymnasiet, samt mangeårigt medlem af byrådet. Interviewer er Jenny Larsen.

Mogens Damm var oprindeligt født i Aarhus, men som 5-årig flyttede han med familien til Viborg, hvor hele hans skolegang foregik. Efter endt studentereksamen flyttede han tilbage til Aarhus for at uddanne sig, for derefter at flytte til Frederikshavn i 1973. Men Mogens Damm føler, at barndomsbyen Viborg er der hvor hans verden er udgået fra. Det var der hans spillede teater og fodbold, som fyldte meget i hans hverdag. Han ser positivt tilbage til tiden i Viborg, hvor han havde stor glæde af frihed under ansvar, og hvor aftaler skulle overholdes.

Mogens Damm må siges at være mønsterbryder i familien, da han startede på universitetet i Aarhus, og var der i seks år. På det tidspunkt havde han lært sin kommende hustru Inger-Lisbeth at kende, og de flyttede sammen.

Senere fik han ansættelse på Frederikshavn Gymnasium, og hustruen ligeledes i Frederikshavn, først i HB Havnegade, senere Kvickly Søndergade, men indenfor FDB, hvor hun har været hele sit arbejdsliv. Privat kom der to døtre ud af ægteskabet, Bettina og Merete, der begge er de bosiddende i Aarhus-området, sammen med familie og fire børnebørn.

Mogens Damm kom i byrådet i Frederikshavn 1987 og forlod det først i 2002,hvor han selv valgte at stå af. De mange år i lokalpolitik med utallige møder og kurser har gjort Mogens Damm mere kritisk med de ting, som han beskæftiger sig med, men han ser tiden i politik som et stort højskoleophold, med pladser i mange forskellige udvalg, men de mange år som kulturudvalgsformand ligger hans hjerte nærmest.

Dette førte ham ind i biblioteksverdenen, og han blev valgt som landsformand for Danmarks Biblioteksforening, som er en af landets største kulturorganisationer. Dette medførte stor rejseaktivitet og bragte ham rundt i hele verden, hvor han mødte mange spændende kulturer og kendte personligheder.

Privat blev Elling nord for Frederikshavn stedet, hvor familien slog sig ned. Så var der ikke langt til Skagen med dets fugletræk som mekka for den ornitologisk interesserede familie, ligesom den dejlige natur omkring Elling har været en dejlig base i alle årene.

Lyt til denne podcast, hvor Mogens Damm er personlig historiefortæller