FCMR Frederikshavn taleradio

Susanna Bjørnager Nordentoft, her i interviewet bare kaldet Sanne, er en viljestærk person med et drive, som i dag måske ville udløse en diagnose med damp, hvis hun gik i skole. Hun har svært ved at sidde stille, og det er mand og børn enige med hende i. I dag tvinges hun til at slappe af , efter en kraftig hjernerystelse i 2019.

Sanne er i dag gæst i denne podcast. Hun startede som opvasker på Hoffmanns Hotel, og er i dag “Sales Booking Manager” på Best Western Hotel “Herman Bang” i Frederikshavn.

Hun er født i Rimmensgården i Frederikshavn og har to søskende, men som 2-årig flyttede hende og familien til Søndervej, og senere Tvillingvej, i Strandby nord for Frederikshavn, hvor hendes mor stammede fra.

De bedste værdier hun har fået med fra sin barndom, er en god opdragelse og ikke mindst opbakningen fra forældrene, både i det man gjorde, og i det man havde lyst til i fremtiden, et værdisæt hun siden har givet videre til sine børn.

Skolegangen foregik på Strandby Skole hvor kammeratskabet var godt, men hun mener selv, at hun skabtel nogen uro i klassen, da hun ikke stod i vejen for fis og ballade, og nogle lærere var mere elsket end andre. Som 11-årig købte hendes mor og far en butik i Strandby, de kaldte Gaveboden med gaveartikler, legetøj og håndkøbsmedicin fra Løve Apoteket i Frederikshavn. Sanne startede tidligt på et job, idet hun som 13-årig i weekenderne blev opvasker på Hoffmanns Hotel. Siden kom hun på Handelsskolen, hvor hun blandt andre fik fritidsjob på Anna Helenas Bodega. Her mødte hun også sin første kæreste, som tog hende med til København, men hun tog hjem for at starte på Teknisk Skole på Hånbækvej, for så senere at ende i Militæret. Hvis hun kunne gøre det hele om, ville hun havde gjort noget mere ved folkeskolen og valgt gymnasiet, og måske forfølge en drøm om at blive advokat, men så længe børnene indimellem kalder hende ”Fru Stagetorn” så gør det ikke noget, at en gammel drøm ikke gik i opfyldelse Planlagt og produceret af Gitte Hansen til FCMR

Denne uges gæst er vendelbo, født og opvokset i Vittrup ved Børglum Kloster, men efter en uddannelse som lærer ved Hjørring Seminarium, blev han lærer på Strandby Skole nord for Frederikshavn. Hans navn er Mogens Nielsen, en hurtigtalende videne herre, fyldt med energi og med i adskillige bestyrelser, men han er ikke nogen handyman.

Hans mor var fra Vittrup og var ligesom sin mor syerske, så hun var derhjemme. Hans far kom fra Randerskanten. De lærte hinanden at kende efter krigen da han tog rundt som spillemand med sin harmonika. Hans mor var dygtig i skolen og som gymnast, og hun blev forelsket i hans far allerede som 16-årig, selvom han var 11 år ældre. De fik deres første barn i 1946.

Han var glad for at gå i skole, og har altid været glad for at lave lektier. Som 9-årig tjene han sine egne lommepenge. Han startede hos en købmand med blandt andet at fylde varer på hylderne, og det varede i seks år. Da han kom i realen, hjalp han en bager i Løkken, så han har reelt arbejdet siden han var 9 år, og gør det stadigvæk.

Hans mor praktiserede en god opdragelse, men engang imellem måtte hun hæve stemmen. Flid og ærlighed fik de at vide var vigtigt, og hun stod altid til rådighed for at hjælpe.

Mogens er i dag allermest ægtemand, far og bedstefar, men stadig aktiv på alle fronter ikke mindst i Strandbys foreningsliv.

Hvis du vil høre mere om Mogens Nielsen og hans voksen- og seniorliv skal du lytte med på denne podcast, hvor Mogens med nærmest underspillet humor 0g stor ærlighed fortæller om sit liv.

Udsendelsen er tilrettelagt af Gitte Hansen for FCMR

I denne udsendelse kan du møde skagboen og musikeren Martin Lykke.

Martin Lykke er kendt som en levende musiklegende i Skagen, og siger man Martin Lykke, er der ikke mange i byen, der ikke kender ham. Han husker tilbage til sin første optræden, som skete til et skolebal i 1965 på Kapelborgskolen, og som senere blev basis for flere skolefester.

Efter færdig skolegang på Frederikshavn Handelsskole kom Martin Lykke indenfor transportbranchen som speditør, og fortsatte der i henved 30 år ved siden af en musikkarriere. Det første egentlige orkester hed “Autumn Rain”, og var i lang tid et af Skagens førende orkestre.

I slutningen af 70’erne dannede han Martin Lykke Band, som senere udgav flere albums, hvor de første blev “Ka’ du kom’ te” og senere “Natsjok”, hvor titlerne kraftigt refererer til vennen John Nørgårds samarbejde med Martin Lykke og Østjysk Musikforsyning.

I 1997 udsendte Martin Lykke den meget roste CD ”I det skrå tidlige lys”,

hvor teksterne var skrevet af Ole Wivel, Klaus Rifbjerg, Sten Kaalø, Lillbjørn Nilsen m.fl.

Hør denne historiske podcast produceret af Bjarne Albertsen for FCMR

Gæst i denne podcast er lokal musiker og erhvervsmand, bosiddende i Skagen. Navnet er Chris Andersen, og han betegner sig selv som en glad musikalsk amatør.

Chris Andersen er 50 år og har tidligere modtaget klaverundervisning, men på efterskolen blev instrumentet byttet med en guitar, som flittigt blev brugt efter skoletid.

Hvad var det for en type musik du startede med?

– Det var mest pop som Tøsedrengene, men senere fik jeg nogle venner, der spillede blues, så det blev min indgangsvinkel til den genre.

Du er født og opvokset i Skagen, hvilken betydning har det for dig?

– I dag betyder det en del, da jeg har min gang over det meste af byen, idet mit arbejde går ud på at servicerer en del restauranter og virksomheder. Skagen er et fantastisk sted at bo, hvor der kommer mange gæster hvert år.

Hvor i Skagen er du vokset op?

– I et villakvarter kaldet Bankekvarteret, hvor der var mange børn. Det er umiddelbart lige når man når Skagen, og huser i dag det man kalder mini Skagen, et meget meget flot område.

Har du søskende?

– Ja, en lillebror og en storebror, så vi var en søskendeflok på tre. Der var fodboldbaner og legepladser, og vi kom ofte hos hinanden. I dag er det helt anderledes.

Hør Chris Andersens historie og hvordan han takler de udfordringer livet giver og hans fremtidsplaner inden for musikken i denne uges podcast. Tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR

Den tidligere frederikshavner, Kim Madsen, er gæst hos Jenny Larsen i denne podcastudsendelse på FCMR.

Efter mange overvejelser har Kim Madsen, der er bosiddende i Dubai, været med til, at der er lavet en film på 90 minutter om ham og hans virke. Filmselskabet har gennem tre et halvt år filmet 200 timer, som danner baggrund for det endelige projekt. Filmen følger ham på rejser, arbejdsmæssige anliggender, og i private sammenhænge. Han har ikke selv haft indflydelse på selve projektet, men har set det færdige resultat på det store lærred i en lukket forestilling i en biograf.

Kim Madsen var imponeret over resultatet, og hvordan de har klippet 200 timer ned til 90 minutter, som giver et objektivt syn på ham selv og de værdier, hans filosofi, og ikke mindst hans rejser. Filmselskabet fik hans fulde opbakning til det endelige resultat, som beskriver en mand med mange positive og negativer oplevelser i bagagen. Han håber på, at folk får mere tro på sig selv og opdage, at drømme kan blive virkelighed.

Kim Madsen er stolt over at være frederikshavner, læser nyheder på Kanal Frederikshavn, og trods flytning for flere år siden føler han stadig sig som frederikshavner. Han voksede op på Rimmens Allé, og senere i Søndergade sammen en bror og en søster, men på grund af problemer i familien kom han i en periode på børnehjem.

Kim Madsen havde store drømme, men blev bedt om at følge sin skolegang. Efter en flytning til Håndbæk-blokkene blev familien samlet igen.

Hvordan livet derefter former sig for ham kan du høre i denne podcast. Hans Film blev iøvrigt vist ved en eksklusiv forpremiere i Palads Teatret, Frederikshavn, lørdag, den 26. marts 22, og den kom helt tæt på en af verdens bedste til network marketing.

I denne udsendelse kan programvært Gitte Hansen præsentere en kendt musiker.

Det drejer sig om trommeslageren, bl.a fra Lars Lilholt Band. Hans navn er Klaus Christian Thrane, og han stammer oprindeligt fra Skagen.

Hvad husker du fra Skagen?

Min barndom var som en glaskuppel af fred og lykke, men sidst I 60-erne, begyndte virkeligheden/hippietiden at banke på.

Min onkel havde et trommesæt stående hjemme I stuen, og det var jeg fuldstændig solgt til stanglakrids af benovelse over, men jeg måtte ikke spille på det.

Jeg var meget inspireret af min storebror, onkel og min fætter, der alle spillede på trommer.

Der var fire og et halvt år mellem os tre brødre, så kammeratskaber havde vi hver især og derfor havde vi ikke så meget med hinanden at gøre, under vores opvækst.

Min storebror Lars fik tidligt et trommesæt, så når han ikke var hjemme listede jeg mig ind og øve på hans sæt.

Vi har altid haft klaver i huset, men vores far spillede for det meste på harmonika. Vi drenge gik alle til klaverundervisning i Skagen, og der lærte jeg at spille efter noder, som er kommet mig til gode senere, hvor jeg kom på universitetet i Aalborg, for at studerede musik.

Har du aldrig lavet andet end at spille på trommer?

– Nej!

Hvor gik du i skole?

– På Kappelborg Skole, hvor vi havde en god klasse. De første syv år var vi vist nemme at styre, men derefter var vi ikke nemme at have med at gøre, da hippietiden begyndte at påvirke nogle af os. Men så fik vi en fantastisk lærerinde, Lis Randi Sørensen, der var med til at starte Skagen Visefestival. Vi fik lov til at håndtegne billetterne, og hjalp med mange praktiske opgaver.

Vidste du allerede fra skoletiden, at det var trommer du ville satse på?

– Ja, det bilder jeg mig selv ind. Og når mine brødre ikke var hjemme, sad jeg altid og spillede trommer, og det var det eneste jeg havde i hovedet.

Havde du andre interesser end musik?

Ja, en overgang var det fugle og jagt, men ellers kun musik. Jeg kunne godt mærke, at der var bud efter “gode” trommeslagere, så jeg fik hurtigt jobs I forskellige orkestre.

Hvis du vil høre mere om hans glorværdige karriere så lyt til denne podcast på FCMR

Tirsdag den 1. marts 2022

holdt Kystmuseets arkivar Erik Christensen

foredrag på Frederikshavn Bibliotek:

”Da Frederikshavn var Danmarks vigtigste fiskeriby”

For mere end 120 år siden var Frederikshavn centrum i fiskeriets industrialisering.

Et havneudvidelse 1883-1893 fik for alvor sat gang i den maritime industri med skibsmotorfabrikker, værfter, kutterederier, vodbinder, flere smedjer, som specialiserede

sig inden for fiskeri og fiskeeksportører, og det betød at Frederikshavn, helt op til 1930’erne, var landets største fiskerihavn.

Hør arkivar Erik S. Christensen kaste lys over denne enorme udvikling og befolkningstilvækst, og hvad den maritime succes også komme til at betyde for det Frederikshavn, du kender i dag.

Indslaget er optaget og produceret af Søren Berg Olesen for FCMR.

Interview med sangerinden Gunnva Jóhannisardóttir Kjærgaard

Hun voksede op med musikalske forældre

I denne udgave af podcast på Radio FCMR, kan du møde en ung kvinde der har ambitioner om en sangkarriere.

Hendes navn er Gunnva Jóhannisardóttir Kjærgaard, 25 år, født og opvokset i lokalområdet ved Frederikshavn, men har forældre fra Færøerne.

Hun betegner sig selv som glad, åben, følsom og kærlig, og ikke mindst undrende og tænkende. Mange nordjyske venskaber gjorde, at forældrene for 27 år siden besluttede at bosætte sig i området, hvor faderen blev uddannet på Maskinmesterskolen, og senere sejlede for flere rederier. Moderen tog først en uddannelse på Handelsskolen. Senere uddannede hun sig som fysioterapeut, og arbejdede lokalt.

Gunnva har haft et ambivalent forhold til, hvor hun hører hjemme, og det har de seneste par år bevirket en lille identitetskrise

Hendes interesse for musik har hun fra forældrene, der begge er meget musikalske. Hendes far har tidligere været discjockey og aktiv musiker, og begge har sunget i et kor. I barndomshjemmet blev der bygget et hjemmestudie, som også kom Gunnva til glæde.

Hun husker sin barndom som delvis ensom, idet der er store aldersforskelle mellem hendes fire søskende, men havde nemt ved at underholde sig selv. Hendes storebror er født på Færøerne, og de øvrige i Frederikshavn.

På grund af flytninger startede Gunnva i Elling Skole, fortsatte i Strandby Skole, og sluttede af i Jerup Skole. Herefter valgte hun en sportsefterskole i Aabybro, hvor hun startede på en fodboldlinje, men blev ramt af sygdom, som varede et halvt år. Derefter begyndte hun på springgymnastiklinjen, fordi hun også gik til dans. Hun syntes, det var spændende at gå i skole.

Gunnva har gået på Musikkonservatorium, og har haft succes med flere musikudgivelser på streaming tjenester

Hvis du vil have mere indsigt i hendes spændende karriere, skal du høre med på denne podcast tilrettelagt af Gitte Hansen

Vi skulle arbejde igennem op til jul

Poul Sørensen, der er denne uges gæst hos Bettina Lyster på Radio FCMR, er en kendt person i Frederikshavn, ikke mindst på grund af sine 37 år i postvæsenet, heraf 27 år som pakkepost. Fritiden er mest gået med at fritidsfiske og have biavl.

Poul blev født som en efternøler en kold januardag i 1943, hvorefter han voksede op sammen med tre ældre brødre, sine forældre og to bedsteforældre.

Skoletiden foregik i Holmen Skole syv kilometer fra hjemmet, ture som blev gjort på cykel. Skoletiden foregik med flere klasser samtidig, og til andre tider som hjælp hjemme på gårdene.

Som 17-årig kom Poul til Bindslev, hvor han blev ansat på et fjerkræslagteri, og hvor han i lastbil hentede fjerkræ fra gårdene. Han var der indtil han i 16 måneder skulle være soldat ved Dronningens Livregiment i Nr. Uttrup. Efter militær tiden blev han ansat som chauffør i broderens tømrervirksomhed i Bindslev, hvorefter han søgte ind til postvæsenet. Her fik han ansættelse som tjenestemand fra april 1966, og blev senere postbud i distrikt. Her fik han at føle hvor meget post, som dengang blev sendt op til jul og nytår, særligt den 24. december, hvor der skulle arbejdes igennem.

Hvad Poul Sørensen laver i sin fritid og mange humoristiske vinkler, kan man høre hvis man lytter til denne podcast

Fodbolden bragte mig på førsteholdet

Denne uges podcast gæst på FCMR, er både inkarneret strandbynit og frederikshavner. Hen er tæt på 87 år, og hans navn er Carl Frede Haugaard, sikkert kendt af mange for sine velskrevne læserbreve i dagspressen. Studievært er Gitte Hansen.

Hvorfor er du både strandbynit og frederikshavner i en og samme person?

– Meget af mit arbejdsliv er foregået i Strandby, idet jeg i over 40 år var lærer på Strandby Skole, og kom der igennem til at kende byen, eleverne og forældrene. Frederikshavn, fordi der er jeg født, der har jeg min rod – der hører jeg hjemme, og derfra går min Verden.

Du er snart 87 år og ser godt ud, hvordan holder du dig fit for fight?

– Jeg er et nysgerrigt menneske med mange kontakter, både i mit barndomsliv, mit arbejdsliv, foreningsliv og politisk liv. Jeg har haft et meget rigt liv.

– Jeg er født i et bemærkelsesværdigt år 1935, det år hvor Fyn blev “landfast” med Jylland, idet vi fik Lillebæltsbroen, og de røde lyntog. Det gav betydelige besparelser i tid, når man kørte fra København til Frederikshavn og omvendt. Min fødselsdato, den 29. august, klinger sikkert hos ældre folk, idet Danmark på denne dato i 1943, stoppede samarbejdspolitiken med besættelsesmagten, og det udløste strejker og sabotager. Jeg har netop for nylig haft et læserbrev i Nordjyske, hvor jeg beskriver hvordan vi slap ud af tyskerne dominans, og hvor modstandsbevægelsen for alvor kom op at stå.

Du er født i Frederikshavn!

– Ja, min far var kommis i Hørby, og min mor fra Thorshøj. De flyttede til Frederikshavn og købte et mejeriudsalg i en kælder i Søndergade, men havde privatbolig på 3. sal hvor jeg blev født. Senere blev min far ansat som lagermand ved et jernstøberi i Havnegade. Og endnu senere blev han indkøbschef mens min mor var hjemmeløbende, hvilket ofte var normen dengang.

– Ud over mig kom der tre piger og endnu to sønner, så der skulle tjenes penge for at brødføde familien, så far havde ofte overarbejde for at klare dagen og vejen. Senere flyttede vi til Søndergade 60, hvor der tidligere lå en Matasbutik, og endnu tidligere en isenkræmmerforretning.

Havde du et godt barndomshjem?

– Det må jeg sige. Som førstefødte havde jeg visse privilegier, som min eneste nulevende søster vil sige. Der var ro og orden i sagerne, men tid til boldspil ville jeg meget gerne, og det bragte mig senere på Frederikshavns førstehold, hvor jeg var i 10 år.

Hvis du vil høre mere om hvordan Carl Frede Haugaards liv formede sig, må du bare høre denne podcast.